Blæserkvintet: Forskelle mellem versioner

Den moderne blæserkvintet udsprang fra det ensemble, der var mest værdsat ved [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Josef II]]'s hof i slutningen af det [[18. århundrede]] i [[Wien]]: to oboer, to klarinetter, to horn og to fagotter.<ref name=Suppan>Suppan</ref> I den periode gjorde instrumentmagernes forbedringer af de pågældende instrumenter disse mere brugbare i små ensembler, hvilket fik komponister til at anvende mindre kombinationer. Blandt andet kunne principperne fra [[Joseph Haydn|Haydns]] værker for strygere nu overføres til blæserne. Dog var der i blæserensemblerne i de sene 1700-tal ikke ikke mange fløjter, men ensemblerne bestod i stedet af tre gange to eller fire gange to af de andre fire instrumenter (klarinet og/eller obo, fagot og horn). Kvintetter sås også, men indeholdende klaver eller fordobling af obo i stedet for fløjte. På samme tid gjorde nedgangen i det aristokratiske samfund dog, at efterspørgslen på underholdningsmusikken faldt, hvormed et ønske om værker af "ophøjet" kammermusik opstod i den borgerlige musikkultur blandt andet som alternativ til [[strygekvartet]]ten.

 

[[Antonio Rosetti]] (1750-1792) skrev i 1780 en blæserkvintet for en besætning, der er noget nær den vi kender i dag, i es-dur, hvor han dog erstattede horn med en slags tenorobo eller [[engelskhorn]]. I [[1802]] blev tre af de ældste blæserkvintetter stadig bevaret i dag (med den nu så kendte besætning) skrevet af [[Giuseppe Cambini]], men det var først med [[Antonín Rejcha]]s 24 kvintetter, begyndende i [[1811]], og de 9 kvintetter af [[Franz Danzi]] (i perioden [[1821]]-[[1824]]), der etablerede genren – disse komponisters værker er stadig med i blæserkvintettens standardrepertoire. Selvom formen blev mindre populær i den sidste halvdel af det [[19. århundrede]], har der været fornyet interesse fra førende komponister i det [[20. århundrede]], og i dag er blæserkvintetten et standardkammerensemble. Til de vigtigste nyere kompositioner for besætningen hører "Kleine Kammermusik" op. 24 nr. 2 af [[Paul Hindemith]] og Kvintet op. 43 af [[Carl Nielsen]] (begge fra år 1922) såvel som Kvintet op. 26 af [[Arnold Schönberg]], der blev komponeret i 1923/24.