Angst: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
exit blog
sprogret, mere mangler
Linje 31:
|noter =
}}
'''Angst''' er en omstridt fællesbetegnelse for nogle [[Psykiatri|psykiske]] tilstande.<ref>''Angst''. ''[[Den Store Danske Encyclopædi]]''</ref> Betegnelsen anvendes både inden for [[teologi]],<ref>''Begrebet Angest,'' [[Søren Kierkegaard]], 1844</ref> [[filosofi]],<ref>''Fx Statusangst,'' Af Alain de Botton, [[Tiderne Skifter]] 2007</ref> [[sociologi]],<ref>''The Age of Anxiety,'' Af Jane Parish, Wiley, 2001</ref> [[psykologi]]<ref>Fx ''Kort og godt om angst,'' Dansk Psykologisk Forlag, 2017</ref> og [[psykiatri]].<ref>ICD-10, Af WHO, 2016</ref>
 
Der findes mange forskellige teorier om angst, og der er ikke enighed om forståelsen af fænomenet.<ref>"Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst", Anders Dræby Sørensen i bogen ''Hverdagslivets følelser''. [[Hans Reitzels]], 2016</ref> Alene inden for psykologien og psykiatrien kan angst desuden både omfatte en almenmenneskelig angstfølelse (normal angst) og en række forskellige symptomtilstande eller angstlidelser (sygelig angst).
 
Inden for psykiatrien diagnosticeres angstlidelser som panikangst, [[socialfobi]], generaliseret angst, [[agorafobi]], enkeltfobi, tvangstilstande og [[posttraumatisk belastningsreaktion]] (defineressom alle forklares nedenfor). Først følger en kort [[definition]] af hver af angsttilstandene, og derefter en række forklaringer på angsttilstandene,angsttilstande som også introducerermed de terapiformer, der anbefales af [[Sundhedsstyrelsen]] i forbindelse med sygelig angst.
 
== Angsttilstande ==
Først skal det siges, at angsttilstandeAngsttilstande er ret almindelige i den [[Danmark|danske]] befolkning. Det skønnes, at mellem 15 og 25 % af alle danskere på et tidspunkt i deres liv vil udvikleudvikler en angstlidelse. Flere mener derfor, at angst kan anses som den oftest forekommende mentale lidelse Ii Danmark, hvor op til 400.000 individer<ref>https://www.dp.dk/wp-content/uploads/psykisk-sundhed-og-psykologordningen_4541247.pdf</ref> vil opleve symptomer på angst over et år. De hyppigste er enkeltfobi og socialangst, efterfulgtfulgt af agorafobi, generaliseret angst, posttraumatisk belastningsreaktion, tvangstilstande og panikangst. Procentsatserne er lidtLidt højere for kvinder end for mænd.
 
=== Panikangst ===
Panikangst karakteriseres af voldsomme og uventede [[panik]]anfald. AngstanfaldetAnfaldet er oftest kort og intenst. Det er meget almindeligt, at tænkningendet handler om at [[Død|dø]], miste kontrollen og blive [[sindssyge|sindssyg]]. De kropslige symptomer kan indebære hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed eller en følelsefølelsen af at besvime, [[hyperventilering]], kulde- eller varmebølger, rystelser i kroppen, svedeture, eller kvalme.
 
Panikangst opstår tit helt uventet, men efterfølgendedet er det almindeligt at knytte anfaldet an til de steder, hvor angsten er opstået. DetteDet fører gerne til undgåelse af dissestederne. steder, hvilket for det førsteDet begrænser ens bevægelsesfrihed,bevægelsesfriheden menog for det andet ogsåkan indebærerindebære en vis forventningsangst. SåledesMan kan man flere timer indeni at skulle et bestemt sted henforvejen være meget medtaget af angst.
 
=== Socialangst ===
{{Uddybende|Socialfobi}}
Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ved at være sammen med andre. Man oplever sig som utilstrækkelig, tænker at man er forkert, skammer sig over at være nervøs, og frygter at de andre skal opdage, hvordan man har det. Socialangst handler helt centralt om angst for andres undersøgende blikkeblik og den fordømmelse, som man antager følger automatiskefter deres opmærksomhed.
 
De fysiske symptomer ved socialangst er rysten på hænderne, [[opkast]]fornemmelser eller rødmen. Den angst, som opleves i forbindelse med socialangst, er mindre intens end et panikanfald, men til gengæld kan de strække sig over flere timer eller endda dage.
 
=== Enkeltfobi ===
Enkeltfobier knytter sig til helt bestemte ting. De mest almindelige er specielle dyr som [[edderkopper]] ([[araknofobi]]), [[fugl]]e, og [[mus]], [[højde]]r, [[torden]], [[Mørkerædsel|mørke]], at flyve, lukkede rum, at gå på offentlige [[toilet]]ter, [[tandlæge]]besøg, synet af [[blod]] eller [[sår]], samtog angst for at blive smittet af [[sygdom]]. IDe deres letteste formerfleste kender de fleste sådanne angstvoldende situationer, men diagnosen bør kun bruges, når der foreligger en betydelig gene med indskrænketindskrænker livsudfoldelse.
 
=== Agorafobi ===
{{Uddybende|Agorafobi}}
Agorafobi betyder angst for åbne pladser – og opleves som angst i forbindelse medved at forlade hjemmet. Angsten kan komme til udtryk vedgøre, at man ikke kan gå i [[butik]]ker, opholde sig i store forsamlinger eller på offentlige steder. Det betyder også, at man er afskåret fra at rejse, fordi man ikke kan færdes i [[bus]], [[tog]] eller [[flyvemaskine|fly]]. Dette har ofte at gøre med tanker om at falde om og blive hjælpeløs, hvor man ikke forventer, at nogen vil hjælpe en, men blot kigge kritisk til.
 
=== Generaliseret angst ===
Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, som ikke hænger sammen med bestemte situationer. Den kommer til udtryk som en grundfølelse af angst eller ængstelse. Ofte ledsages angstenden af anspændthed og [[bekymring]] over for dagligdagens begivenheder og problemer, og i forbindelse med mulige [[ulykke]]r i fremtiden. De mest fremtrædende symptomer er klager over vedvarende [[nervøsitet]], [[rysten]], [[muskel]]spændinger, [[sved]]tendens, hjertebanken, svimmelhed, trykken i maven og [[søvnbesvær]]. Generaliseret angst optræder ofte sammen med [[depression]].
 
=== Tvangstilstande ===
{{Uddybende|OCD}}
TvangstilstandeTvangstilstand kaldes mere præcist obsessiv-kompulsiv tilstand. Dette betyder en tilstand, der er præget af [[tvangstanke]]r (obsessioner) og [[tvangshandling]]er (kompulsioner). Tvangstanker er ofte voldsomme, ubehagelige tanker, som optræder igen og igen – og medfører angst, [[stress]] samt mange gange [[skyldfølelse]]r og selv[[bebrejdelse]]r. De handler tit om en fornemmelse omaf at have gjort noget forkert, om at gøre skade på andre og om at blive syg.
 
Tvangshandlinger handler oftest om at neutralisere tvangstankerne. Man har en fornemmelse af, at bestemte, ofte gentagne, handlinger vil kunnekan afbøde de negative konsekvenser, som enstankerne tankerdrejer handlersig om. Handlingerne kan enten være åbenlyse (som håndvask) eller skjulte (som rim, remser og ritualer).
 
=== Posttraumatisk belastningsreaktion ===
{{Uddybende|Posttraumatisk belastningsreaktion}}
Posttraumatisk belastningsreaktion – eller oplevelsen af angst i flere år efter en [[traume|traumatisk]] begivenhed – opstår i kølvandet påefter [[katastrofe|katastrofale]] hændelser. Dette kunne omfattesom overfald, [[ulykke]]r, [[naturkatastrofe]]r, [[krig]], [[dødstrussel|dødstrusler]] og [[tortur]]. Man oplever ofte påtrængende erindringer eller såkaldte [[flashback]]s og [[mareridt]]. Mange forsøger at undgå disse ængstelser ved at isolere sig fra andre (for ikke at blive mindet om nogetdet), udvikledrikke [[alkoholmisbrugalkohol]] og forsøge at undlade at [[søvn|sove]].
 
== Forklaringer på angst ==
Der er ingen lette forklaringer på, hvad angsttilstande er for noget. Som med alle andre psykiske lidelser er både arvemæssige, sociale og psykologiske aspekter sandsynligvis relevante. I det følgende omtales for det første kognitiv adfærdsterapi, som henvender sig direkte tilbehandler de belastende [[symptom]]er. Dernæst omtales også interpersonel [[psykoanalyse]], som behandler angsten mere indirekte, men samtidig også fokuserer på aspekter, som ikke er fremtrædende i kognitiv terapi.
 
== Angstterapier ==
=== Kognitiv terapi ===
Det centrale begreb i [[kognitiv terapi]] i forbindelse med angst er katastrofetanker. Katastrofetankerne handler ofte om at dø, blive sindssyg, miste [[kontrol]]len og at blive set ned på af andre. Mens man er mest bange,Det ligner det et videnskabeligt faktum, at de frygtede konsekvenser med sikkerhed vil indtræffe. – men i øjeblikke, hvor man ikke er angst, synes disse muligheder ikke helt så mulige eller sandsynlige.
 
DenneTankerne forskel peger på, at tankerneer ikke er [[Virkelighed|realistiske]], men føles realistiske på grund af angsten. [[Terapi]]en handler i denne forbindelse om at mindske ens overbevisningoverbevisningen om eksempelvis at skulle dø. DetteDet kan gøres ved kritisk at undersøge de tanker, som viser, hvordan man fortolker en situation. Hvis man får et panikanfald, og i denne forbindelse har smerter i brystet, er det meget almindeligt at have tanker om at få et hjertetilfælde og dø. Første gang dette sker er det vigtigt at opsøge læge, for hjertetilfælde er ikke ualmindelige. Hvis lægen dog siger, at man har et sundt hjerte, så vil det være en urealistisk fortolkning – næste gang man får et panikanfald – at man nu får et hjertetilfælde. I sådanne tilfælde kan det være til stor hjælp at have en alternativ forklaring: at man har et angstanfald, og have indgående kendskab til, hvad dette indebærer.
 
Hvis man kritisk undersøger sin tanke (at man er ved at få et hjertetilfælde), så kunne man eksempelvis se på de argumenter, man kan finde for, at dette er en henholdsvis realistisk eller urealistisk tolkning. På den ene side banker hjertet hårdt, og man er [[svimmelhed|svimmel]] – hvilket ses som et bevis på, at man nu skal dø. På den anden side må det dog også siges, at hvis hjertet banker hårdt, og man har et raskt hjerte, så er dette faktisk et godt tegn, som peger i retning af, at man ikke er ved at få et hjerteanfald.