Frederik 9.: Forskelle mellem versioner

 

==== Ændring af tronfølgeloven ====

Ved kongens tronsbestigelse var [[Tronfølgeloven af 1853]] gældende og fastlagde, at der kun var [[agnatisk tronfølge|mandlig tronfølge]] i Danmark.

Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kongens yngre broder [[Arveprins Knud]] og siden til dennes ældste søn, [[Ingolf, greve af Rosenborg|Prins Ingolf]]. I en del år havde [[Folketinget]] imidlertid overvejet en [[Danmarks Riges Grundlov|grundlovsændring]], men var veget tilbage, fordi en vedtagelse krævede, at 45% af befolkningen skulle stemme ja. Nu var der et folkeligt pres for at få indført kvindelig arvefølge. [[Statsminister]] [[Erik Eriksen]] fik det lyse indfald at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen, så den formentlig ville være nemmere at få vedtaget. På trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget, og trods [[Det danske kongehus|kongehusets]] store popularitet, blev Grundloven kun vedtaget med 46 procent af vælgerne. Den nye lov ændrede de 45 procent til 40. Uden forslaget om kvindelig arvefølge var det næppe lykkedes at få forslaget vedtaget. Ved [[Tronfølgeloven af 1953]] blev tronfølgen ændret til [[agnatisk-kognatisk primogenitur]], hvorved kongens ældste datter, prinsesse Margrethe, blev den første i arvefølgen.