Wikipedia

Magnus Brostrup Landstad: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'; kosmetiske ændringer
.. en vis smidiggørelse af sproget og opdeling af tekstblok − Desuden billeder og yderligere information fra den norske
Linje 2:
{{wikify|dato=december 2013}}
{{Infoboks Wikidata person
| q = Q586227
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
Line 28 ⟶ 29:
| signatur =
}}
 
[[File:Smørblomst tegnet av Thorolf Holmboe, dikt av Magnus B. Landstad (36705584140).jpg|thumb|upright=.82|Smørblomst tegnet af [[Thorolf Holmboe]] med digt af Landstad]]
 
'''Magnus Brostrup Landstad''' (født [[7. oktober]] [[1802]] på [[Måsøy|Maasø]] [[præstegård]] ved [[Nordkap kommune|Nordkap]], død [[8. oktober]] [[1880]] i [[Kristiania]]) var en [[Norge|norsk]] [[digter]] og [[folkevise]]samler.
 
9Ni år gammel fulgte han sin fader,far − en [[bonde]]søn fra [[Trøndelagen]], − syd over til [[Vinje]] præstegård øverst i [[Telemarken]] og derfra 8otte år senere til [[Seljord]]. 20 år efter blev Landstad, som først en tid var præst i nabokaldet [[Hviteseid]] en tid, sin faders eftermandefterfølger i Seljord, hvor han forblev til foråret 1849. I en mandsaldermenneskealder var Landstad således knyttet inderlig til Telemarken[[Telemark]]en, og det netop i hineårde år, dahvor [[romantikken]] havde vækket sansen for [[folkepoesi]];. iI Telemarken levede de gamle viser endnu på folkets læber, og Landstad følte sig kaldet til at "redde det gamle Familiesmykke ud af det brændende Hus". Udbyttet af hans skønsomme samlerflid forelå 1848 færdigt i en samling af cca. 130 [[folkeviser]], der udkom 1853, ledsaget af de ved [[L.M. Lindemann]]s optegnede [[melodier]]. Dette svære bind ''Norske Folkeviser'' blev en følgerig begivenhed i [[norsk litteratur]] og udgør fremdeles hovedkilden til studiet af norsk folkepoesi; selv om det skortede Landstad adskilligt på forudsætninger for en fuldt videnskabelig redaktion — han beklager i [[forord]]et, at han ikke havde kunnet drage nytte af [[Ivar Aasen]]s værker om norsk [[folkesprog]], der først udkom, efter at samlingen var endelig bearbejdet — havde han
dog den sjældne Fordel selv at eje en poetisk Aare, som han fra Ungdommen af jævnlig havde
givet Anledning til at flyde. Beskæftigelsen med den gl. Folkepoesi lagde efterhaanden en norsk
Malmklang i L.’s Vers; men lige saa lidet som [[Welhaven]] og [[Jørgen Moe]] mægtede han at
frigøre sig fra Samtidens dominerende danske Mønstere. Selv da Harmen over Telebøndernes
pietetsløse Nedrivning af deres ærværdige Stavkirker inspirerede ham til Balladen »Neslands
Kirke«, var han ikke i Stand til at holde danske og norske Kæmpevisemotiver ud fra
hverandre. Saa meget undskyldeligere er dette, som L. samtidig var optagen med Studium af noget
saa dansk som Kingo’s og Brorson’s Salmer. Fra første Færd af havde den fromme Teolog
øvet sig flittig i Salmedigtning, væsentlig gennem Overs. fra Tysk af gammel-lutherske
Kirkesange; at han ogsaa selv ejede den rigtige Tone i Brystet, derom vidner hans
»Hjertesuk til hver Dag i Ugen«, som siden 1841 er udkommet i 7 Opl. Dette bragte Kirkeledelsens
Øjne til at vende sig imod L. som just den rette Mand til at tage det op med den
fremragende Grundtvigianer Wexels, da denne i 1840’erne agtede at skabe de norske
Menigheder en til den nyvakte Religiøsitet svarende Afløser af det rationalistiske Salmeværk fra
Guldbergs-Tiden. Den første Kaldelse havde L. veget tilbage for; men da han var blevet
forflyttet til Fredrikshald og fik Løfte om en Hjælpepræst i dette Embede, turde han ikke
undslaa sig, og 1852 fik han kgl. Bemyndigelse til at udarbejde en norsk Kirkesalmebog. Den
første Frugt af Arbejdet blev hans 1855 udgivne Overs. af »Luthers aandelige Sange«. 1861
havde han sit »Udkast« til det hele Salmeværk færdigt. Den lange Syslen saavel med
Folkeviserne som med de ældre Salmers Originaltekster havde hyppig efterladt et Præg af
folkelig Enfold, der virkede stødende paa Samtiden; L. mødte imidlertid Kritikken med et kraftigt
Forsvar, og efter en omhyggelig Revision ved offentligt opnævnte gejstlige og litterære
Skønsmænd blev L.’s »Kirkesalmebog« 1869 autoriseret til Brug ved Gudstjenesten. For
nærværende er denne Salmebog indført i de fleste norske Menigheder. Af dens vel 600 Salmer er
c. 50 forfattede af L. selv, deriblandt den skønne Gravsang »Jeg ved mig en Søvn i Jesu
Navn«. Under Arbejdet med Salmebogen blev L. forflyttet til det rige Sandeherred Sogn,
hvorfra han 1877 tog Afsked; til Tak for, hvad han havde skænket sit Land i Folkeviserne og
Salmebogen, bevilgede Stortinget ham »en højere Pension, end nogen Præst hidtil vides at
have opnaaet«. Efter at være flyttet ind til Hovedstaden udgav han Aaret før sin Død et Udvalg af sine »Sange og Digte« (1879).
 
''Norske Folkeviser'' blev en begivenhed i [[norsk litteratur]] og udgør en af kilderne til studiet af norsk folkepoesi; selv om Landstad manglede forudsætninger for en fuldt videnskabelig redaktion − han beklager i [[forord]]et, at han ikke havde kunnet drage nytte af [[Ivar Aasen]]s [[Ordbog over det norske Folkesprog|værker]] om norsk [[folkesprog]], der først udkom, efter at samlingen var endelig bearbejdet − havde han dog den sjældne fordel selv at have en poetisk åre, som han havde benyttet sig af i sin ungdom. Beskæftigelsen med den gamle folkepoesi lagde efterhånden en norsk klangbund i Landstads vers; men lige så lidt som [[Welhaven]] og [[Jørgen Moe]] var han i stand til at frigøre sig fra samtidens dominerende danske mønstere.
{{commonskat}}
 
Selv da harmen over telebøndernes respektløse nedrivning af deres [[stavkirke]]r inspirerede ham til balladen "Neslands Kirke", var han ikke i stand til at holde danske og norske [[kæmpevise]]motiver ude fra hinanden. Så meget undskyldeligere er dette, som Landstad samtidig var optaget med studiet af noget så dansk som [[Kingo]]s og [[Brorson]]s salmer. Fra begyndelsen havde han øvet sig i salmedigtning, især gennem oversættelser fra tysk af gammellutherske kirkesange; at han også selv havde den rigtige 'tone i brystet' vidner hans "Hjertesuk til hver Dag i Ugen" om; den er siden 1841 er udkommet i syv oplag.
== Kilder ==
 
Det bragte kirkeledelsens øjne til at vende sig imod Landstad som den rette mand til at tage det op med den fremragende [[grundtvigianer]] [[Wilhelm Andreas Wexels|Wexels]], da denne i 1840’erne agtede at skabe de norske menigheder en til den nyvakte religiøsitet svarende afløser af det rationalistiske salmeværk fra [[Høegh-Guldberg#Guldberg|Guldbergtiden]]. Den første kaldelse havde Landstad veget tilbage for; men da han var blevet forflyttet til [[Fredrikshald]] og fik løfte om en hjælpepræst i dette embede, turde han ikke undslå sig, og 1852 fik han kongelig bemyndigelse til at udarbejde en norsk kirkesalmebog.
 
Den første frugt af arbejdet blev hans 1855 udgivne oversættelse af "Luthers aandelige Sange". 1861 havde han sit "Udkast" til det hele salmeværk færdigt. Den lange beskæftigelse såvel med folkeviserne som med de ældre salmers originaltekster havde ofte efterladt et præg af folkelig enfold, der virkede stødende på samtiden. Landstad mødte imidlertid kritikken med et kraftigt forsvar, og efter en omhyggelig revision ved offentligt opnævnte gejstlige og litterære skønsmænd blev Landstads ''Kirkesalmebog'' 1869 autoriseret til brug ved gudstjenesten.
Det var den vigtigste salmebog for [[Den norske kirke]] i perioden 1870-1926.
 
Af dens vel 600 salmer er ca. 50 af Landstad selv, deriblandt den gravsangen "Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn". Under arbejdet med salmebogen blev Landstad forflyttet til det rige Sandeherred sogn, hvorfra han 1877 tog afsked. Som tak for hvad han havde skænket sit land i folkeviserne og salmebogen, bevilgede [[Stortinget]] ham "en højere Pension, end nogen Præst hidtil vides at have opnået". Efter at være flyttet ind til hovedstaden udgav han året før sin død et udvalg af sine "Sange og Digte" (1879).
 
[[File:Landstads kirkesalmebog 162 Med Fred og Glæde far jeg hen.png|thumb|left|upright=2.2|Nr. 162 fra Landstads kirkesalmebog:"Med Fred og Glæde far jeg hen"]]
{{-}}
{|
|-
| valign="top" |
<gallery mode=packed heights=270px style="text-align:left" caption=" Monument og gravsted for Landstad ">
File:Magnus Brostrup Landstad (1802 - 1880).jpg|En ældre Landstad
File:Seljord kirke, minnestøtte for salmedikteren Landstad.jpg|Monument ved Seljord kirke i [[Telemark]].
File:Seljord kirke, minnestøtte for kirgen i 1807-14.jpg
File:Magnus Brostrup Landstad grave monument.png|Gravsted på Vår Frelsers gravlund i Oslo
</gallery>
|}
 
==Kilde==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|15|0400.html Landstad, Magnus Brostrup}}
 
== Folkemindesamling ==
Landstad efterlod omkring 30.000 håndskrevne sider med blandt andet indsamlede opskrifter, skikke, folkesange og sagn. Omkring 4500 sider af materialet er blevet offentliggjort. Gennem dette arbejde reddede han en meget folkelig poesi. Han gik også ind for beskyttelse af materielle kulturminder.<ref>Baklid, Herleik: "Magnus Brostrup Landstad. Kva ville han med livet?" i ''Dag og Tid'', 28. marts 2014.</ref>
 
==Referencer==
{{Reflist}}
 
==Publikationer==
* ''Norske Folkeviser'', 1852/1853 ([http://books.google.com/books?vid=OCLC05178708&id=f2oAAAAAMAAJ&pg=PA3&lpg=PA3#PPP12,M1 Google Books]).
* [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011121410005 Martin Luthers Aandelige Sange oversatte og paa ny omarbeidede samt 25 Salmer fra det 16de og 17de Aarhundrede] ordnede af M. B. Landstad. De hertil hørende oprindelige Melodier rytmisk fremstillede og 4stemmigt harmoniserede samt ledsagede med Anmærkninger af Ludv. M. Lindeman, Christiania. 1859.
* ''Landstads kirkesalmebog'', 1869. Påbegynt 1852. [[:no:Landstads kirkesalmebog|(no)]] − Vigtigste salmebog for [[Den norske kirke]] i perioden 1870-1926.
* ''Sange og Digte'', Christiania 1879.
 
==Litteratur==
* Sjøormen. ''Ny illustreret Tidende'' [[:no:Ny illustreret Tidende|(no)]]. Nr. 20. Kristiania, 18. maj 1879, s. 153-154.
 
==Eksterne henvisninger==
{{commonscat|Magnus Brostrup Landstad}}
* [https://nbl.snl.no/Magnus_Landstad Magnus Landstad] i ''Norsk biografisk leksikon'' af Olav Solberg på Snl.no.
* Om Landstad i [http://runeberg.org/ilnolihi/2/0490.html ''Illustreret norsk literaturhistorie''], 1896
* [http://runeberg.org/nfbo/0557.html Opslagsordet «Landstad, Magnus Brostrup»] i ''Nordisk familjebok'' fra 1911 (på svensk)]
* [https://www.nb.no/search?mediatype=b%C3%B8ker&name=%22Landstad%2C%20Magnus%22 Nasjonalbiblioteket] − Digitalt indhold fra Nb.no
* [https://web.archive.org/web/20060114004453/http://www.ub.ntnu.no/formidl/utstillinger/gamle/landstad.html Udstilling om Landstad], Karin Helene Hognestad, UBiT.
* [[:no:Landstads kirkesalmebog|Landstads kirkesalmebog]] {{no sprog}} − [[:no:Mal:Salmebøker|Norske salmebøger]], oversigt
 
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1802|1880|Landstad, Magnus Brostrup}}
__NOTOC__
 
[[Kategori:Præster fra Norge]]
[[Kategori:Salmedigtere fra Norge]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Magnus_Brostrup_Landstad"