Wikipedia

Abbediet Cluny: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
sprogret
sprogret, mere mangler
Linje 1:
[[Fil:Cluny-Abtei-Ostfluegel-mtob.jpg|thumb|250px|right|Abbediet som det ser ud i dag.]]
'''Abbediet Cluny''' (eller '''Cluni''' og, '''Clugny''', og latin: Cluniacum) blev grundlagt [[2. september]] [[909]] af [[Vilhelm 1. af Akvitanien|Vilhelm 1.]], greve af [[Auvergne]]. Han indsatte Berno som abbed og lagde det direkte under pave [[Pave Sergius 3.|Sergius 3.]]. Klostret ligger ved [[Mâcon]] i det moderne franske departement [[Saône-et-Loire]] i [[Bourgogne]]. Området var dækket af skov og brugt til jagt. Abbediet og dets datterklostre blev i [[11. århundrede]] et forbillede for andre klostre og et centralt element i [[den gregorianske reformbevægelse]]. Den moderne by [[Cluny]] voksede fremop omkring klostret, og mange bygninger fra dets storhedstid er bevaret.
 
[[Benediktiner]]ordenen var en hjørnesten i den stabilisering af de religiøse organisationer, der prægede det 11. århundredes Vesteuropa. Cluny blev grundlagt med udgangspunkt i den nye formulering af [[Benedikts regel]], og en række af dets abbeder havde stor indflydelse på international politik i klostrets storhedstid fra 10. til 12. århundrede. Cluny var den største, mest prestigiøse og rigeste klosterinstitution i denne periode og var samlingspunkt for den vestlige klosterbevægelse fra 10. århundrede.
 
== Grundlæggelse ==
Det kloster, som Vilhelm 1. (den fromme) af [[Akvitanien]] grundlagde i 909, var af meget beskeden størrelse, da han blot donerede sine jagtområder i Bourgognes skove. Vilhelm lagde dog grunden til stedets senere rigdom og indflydelse, idet han fritog det nye kloster for andre forpligtelser end forbøn for ham selv og hans slægt. Ellers beholdt patroner et vist ejerskab over de klostre, de grundlagde, og forbeholdt sig retten til at udnævne abbeden. Cluny var kun forpligtet over for [[pave]]n og havde reelt fuld selvbestemmelse over egen økonomi og stor politisk suverænitet. Det lader til, at den første abbed, Berno, opnåede den meget fordelagtige aftale for klostret med Vilhelm.
 
=== Organisatorisk nyskabelse ===
[[Fil:Blason Abbaye Cluny.svg|right|125px|thumb|left|Abbediet Clunys våbenskjold]]Det nye kloster i Cluny adskilte sig især på tre punkter fra tidligere benediktinerhuse; den organisatoriske struktur, forbuddet mod indgå forleningsaftaler om land og ved at de [[liturgi]]ske ritualer var klostrets hovedbeskæftigelse.
 
Mens de ældre benediktinerklostre blev drevet som autonome enheder og kun var indbyrdes forbundne på et formelt niveau, så blev der, med Cluny som udgangspunkt, skabt et forbund af nye klostre, der alle blev kontrolleret fraaf moderklostret. Lederen i de nye klostre fungerede som abbeden i Clunys stedfortræder og var ikke abbed, men prior. Hvert år skulle priorerne i datterklostrene deltage i et fællesmøde, hvor de aflagde rapport og løste administrative problemer. Efterhånden begyndte også ældre benediktinerhuse at opfatte Cluny som deres forbillede, og da [[Pave Benedikt 8.]] i 1016 erklærede, at Clunys privilegier også gjaldt deresde underordnede huse, betød det, at alle benediktinere fik en yderligere påskyndelse til at indlemme sig selv i clunyordenen.
 
Der blev grundlagt nonneklostre inden for ordenen, men de blev aldrig opfattet som særligt indbringende i organisationen, og det er formentlig grunden til, at nonneklostre aldrig blev oprettet i så stort tal som munkeklostre.
Linje 19:
 
== Politisk magt ==
I det politisk fragmenterede Europa i 900-tallet og 1000-tallet kunne Cluny gennem sit vidtstrakte netværk af datterklostre i flere lande opnå megen indflydelse. Fritaget fra indblanding fra verdslige fyrster og biskopper og kun ansvarlig over for en svag og splittet pavemagt, havde Cluny stor fordel af at kunne tilbyde en fast og etableret organisation som alternativ. Det betød først og fremmest, at Cluny blev centrum for benediktinerklostre, men også inspirator for en reorganisering og revitalisering af de franske og normanniske gejstlige institutioner. I den tidlige fase af historien fungerede organisationen som et fristed i en kaotisk verden, men i anden halvdel af 11. århundrede havde dens fromheds ideal omformet det omgivne samfund og var hovedkraften bag den ekspansion, kristendommen oplevede på det europæiske kontinent i dette århundrede.
 
Veluddannede priorer fra Cluny med adelig baggrund samarbejdede i stor stil med fyrster og aristokrater, der støttede ordenen. Priorerne besatte ofte vigtige administrative poster eller blev udnævnt til biskopper. Et vigtigt element i Clunys kultur var opfattelsen af kongerne som kirkens naturlige beskyttere. Priorerne opnåede derfor tætte forbindelser med kongehusene og fik samtidig stor indflydelse på kongernes religiøsitet. I 11. århundrede skete der derfor en forandring af den måde, konger og fyrster handlede på og den måde, de fremstod på, en forandring der hvilede på en ny form for religiøsitet. I England blev [[Edward Bekenderen]] kanoniseret, og i Tyskland blev kejseren nu opfattet som en jordisk repræsentant for den himmelske sfære, især under [[Henrik 3., tysk-romersk kejser|Henrik 3.]]. Det var det åndelige grundlag for kejserens kontrol over den tyske kirke og mulighed for at indsætte sin landsmand [[Leo IX]] som pave. Det nye fromhedsideal, der spredte sig blandt de verdslige fyrster, var en forudsætning for etablering af den senere [[gudsfred]].
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Abbediet_Cluny"