Liturgien var omdrejningspunktet for livet i Cluny: den evige forbøn var i centrum og blev opfattet som kilde for skønheden og inspiration for kunsten. De verdslige fyrster gjorde sig store anstrengelser og donerede gerne store rigdomme for at blive nævnt i de evige bønner, som var grundlaget for klostrets rigdomme. De blev brugt på store og meget kunstfærdige bygninger.
Klostersamfundet i Cluny voksede med stor hast pga. de mange midler, der tilflød det, og det var derfor ofte nødvendigt at opføre nye bygninger. De mange ressourcer muliggjorde desuden en række af middelalderens mest spektakulære byggerier: Den tredje3. kirke i Cluny var den største bygning i Europa til opførelsen af den fjerde kirke4. samme sted. Og den var den største i Europa, til [[Peterskirken]] blev bygget i Rom i det 16. århundrede.
[[Fil:Dehio_212_Cluny.jpg|thumb|300px|Rekonstruktion af den tredje klosterkirke]]
Byggeriet af den tredje3. kirke blev finansieret gennem den årlige "census", som kong [[Ferdinand 1. af León]]-Kastilien indførte mellem [[1053]] og [[1065]]. Han fastsatte den årlige betaling til 1,000 ''[[aurei]]'', og det var den største donation, som klostret hidtil har modtaget af en konge eller lægmand. Hans efterfølger [[Alfonso 6.|Alfonso 6. af Leon]] genetablerede aftalen i [[1077]] og bekræftede den i [[1090]], og beløbet blev fordoblet. Det var især modtagelsen af denne årlige sum, der gjorde det muligt for abbed Hugo i sidste del af det 11. århundrede at igangsætte byggeriet af en kirke, som overgik alle andre tidligere i størrelse og pragt. De større donationer til Cluny betød, at opmærksomheden om de spanske kristne blev øget i hele Europa, og at det centrale Spanien blev bedre integreret i den vesteuropæiske kulturkreds. I begyndelsen af 12. århundrede kunne Leon-Kastilliens konger ikke længere afpresse helt så store beløb i den [[al-Andalus|muslimske Spanien]] som tidligere. Det forårsagede en akut økonomisk krise i Cluny, der også lammede ordenens politiske magt mellem [[1109]] og [[1125]].
