Arvefølge: Forskelle mellem versioner

6 bytes fjernet ,  for 1 år siden
→‎Agnatisk-kognatisk primogenitur: Katharina den Store var ikke en del af Romanovdynastiet som sådan, men tog magten som regerende kejserinde, fordi hun var gift med den regerende kejser, som blev tilsidesat og afsat ved et kup
m (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
(→‎Agnatisk-kognatisk primogenitur: Katharina den Store var ikke en del af Romanovdynastiet som sådan, men tog magten som regerende kejserinde, fordi hun var gift med den regerende kejser, som blev tilsidesat og afsat ved et kup)
 
 
=== Agnatisk-kognatisk primogenitur ===
(Også kaldet semi-salisk lov). I [[Luxembourg]] kan kvinder arve som sidste udvej, men mandlige linjer går forud for kvindelige. Det er omtrent samme regel som i i Danmark under [[Kongeloven]], i det tidligere [[russiske kejserrige]] og i [[pragmatiske Sanktion af 1713|Østrig-Ungarn]]. [[Maria Theresia af Østrig]] og [[KatharinaAnna den Store]]Ivanovna af Rusland]] m.fl. sad på tronen som følge af denne regel.
 
=== Agnatisk primogenitur ===