Wikipedia

Beskæftigelsespolitik: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomærker Sammenfletningsforslag-skabeloner
Sammenskriver fra Arbejdsmarkedspolitik, da de to stort set var overlappende, ekstra info om den danske politik på området, kilder, diverse
Linje 1:
'''Beskæftigelsespolitik''' (tidl. oftest '''Arbejdsmarkedspolitik''') er en type [[strukturpolitik]] omkring [[arbejdsmarked]]et, som skal forbedre [[beskæftigelse]]n. Beskæftigelsespolitikken er bestemt af, hvilke [[samfundsøkonomiske mål]] der vurderes vigtigst af de enkelte partier og den økonomiske situation i et givet land. Formålet med beskæftigelsespolitikken er bl.a. at sikre, at et politisk tiltag på et andet område (fx uddannelse) ikke uventet skaber større [[arbejdsløshed]] og at lave tiltag direkte for at nedsætte arbejdsløsheden.
{{dansk synsvinkel}}
{{SammenskrivesFra|Arbejdsmarkedspolitik|dato=august 2021}}
Ligesom et [[politisk parti|parti]] og en [[regering]] kan have en politik for [[skat]], [[uddannelse]] osv., har der også i nyere tid været en '''beskæftigelsespolitik''' i Danmark. Formålet er bl.a. at sikre, at et politisk tiltag på et andet område (fx uddannelse) uventet skaber større [[arbejdsløshed]], foruden der kan gøre tiltag direkte for at nedsætte ledigheden.
 
En beskæftigelsespolitik kan indeholde elementer af både passive og aktive indsatser, der tilsammen skal sikre det bedste resultat. Passive ordninger består i udbetaling af ydelser, som skal erstatte [[arbejdsindkomst]]en under ledighed, [[orlov]] m.v. herunder hører [[arbejdsløshedsdagpenge|dagpenge]] og [[kontanthjælp]]. Aktiv arbejdsmarkedspolitik er en række ordninger, der har det formål at få de arbejdsløse på arbejde igen. Det kunne f.eks. være [[jobformidling]], [[jobtræning]] og [[aktivering]], uddannelse eller [[støttet beskæftigelse]].
== Danske beskæftigelsespolitiske reformer ==
Nogle gange udmønter beskæftigelsespolitikken sig, ikke bare i enkelt lov, men i større reformer. Her er 3 danske eksempler.
 
Beskæftigelsespolitik bruges aktivt, da man ved at nedbringe ledigheden kan undgå den social slagside, hvor eksempelvis unge, der falder uden for arbejdsmarkedet lettere bliver en del af en [[marginalisere]]t gruppe i forhold til det at have arbejde.
=== Flere i arbejde ===
Trådte i kraft 2003. Her blev der bl.a. indført andre aktører, og kontaktforløbet blev intensiveret.
 
I Danmark er beskæftigelsesindsatsen bygget op om modellen [[flexicurity]] (flexibility og security), hvor der er en kombination af høj [[velfærd]] og stor omstillingsevne, som skaber et mobilt arbejdsmarked.
=== Hurtigt i gang ===
Dette er et forsøg, hvor nogle af dem, der blev ledige i et bestemt tidsrum, har et mere intenst forløb end normalt. Dette tillader, at man senere kan måle på, om forsøgsgruppen eller kontrol-gruppen klarede sig bedst. Forsøget startede i 2005.
 
==Strategier==
Intensiteten ligger bl.a. i, at man skal til samtale tiere på AF, og hurtigere kommer i aktivering.
I beskæftigelsespolitikken kan man anvende forskellige strategier eller tilgange til at sænke ledigheden. Her tales der ofte om henholdsvis opkvalificeringsstrategien og stramningsstrategien. De to strategier er udtryk for to forskellige tilgange og syn på, hvad der har bedst virkning i forhold til ledigheden. Hvor opkvalificeringsstrategien søger at forbedre de arbejdsløses færdigheder, så de kan leve op til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, forsøger man med stramningsstrategien at gøre det sværere at være arbejdsløs og modtage [[kontanthjælp]] og/eller [[arbejdsløshedsdagpenge]].
 
I opkvalificeringsstrategien er grebene typist [[efteruddannelse]], omskoling o.l., mens grebene i stramningsstrategien er sænkning af dagpengeperioden, flere krav til ledige o.l. Ved at mindske dagpengedækningen, kan mindstelønningerne påvirkes indirekte, da lavere lønninger bliver mere attraktive end før.
=== Kommunalreformen af 2007 ===
[[Kommunalreformen (2007)|Denne]] træder i kraft 2007. Samtidig med denne reform, bliver der skabt nye jobcentre, hvor folkene fra AF og kommune "flytter sammen", så alle ledige fremover skal henvende sig samme sted.
 
== Dansk beskæftigelsespolitik ==
== Arbejdsmarkedspolitik ==
{{uddybende|Dansk beskæftigelsespolitiks historie}}
{{QA-afsnit}}
I Danmark bliver beskæftigelsespolitik behandlet i [[Beskæftigelsesudvalget]] og hører under [[Beskæftigelsesministeriet]]s ansvarsområde.
'''• Friktionsarbejdsløshed:''' Hvert år skifter 25 – 30 % af Danmarksbefolkning arbejde. Når man skifter job og venter på et nyt kommer man automatisk, på ventelisten over arbejdsløse. For hver gang der nedlægges jobs, oprettes der ligeså mange. Fordelen ved dette er, at de nye arbejdspladser er forbedret og fleksible. Ved dette menes der, at der altid er plads til nye arbejdere.
 
Nogle gange udmønter beskæftigelsespolitikken sig, ikke bare i enkelt lov, men i større reformer. Tre danske eksempler på dette er "Flere i arbejde", "Hurtigt i gang" og "[[Strukturreformen]]". ''Flere i arbejde'' trådte i kraft i 2003, hvor målet var at øge beskæftigelsen med 87.000 ved hjælp af mere liberalistiske tiltag.<ref>{{cite journal|url=https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/download/108460/157858/222914|journal=Tidsskrift for Arbejdsliv|page=58-71|first=Henning|last=Hansen|first2=Jens|last2=Lind|first3=Iver Hornemann|last3= Møller|title=Regeringens beskæftigelsespolitik – en økonomisk-politisk kommentar til Flere i Arbejde|year=2005|volume=7. årgang|issue=2}}</ref> ''Hurtigt i gang'' var et forsøg fra 2005, hvor nogle af dem, der blev ledige i et bestemt tidsrum, havde et mere intenst forløb end normalt. Dette tillod, at man senere kunne måle på, om forsøgsgruppen eller kontrol-gruppen klarede sig bedst. Evalueringen af forsøget viste, at den intensivere indsats virkede og gav en nettobesparelse på området.<ref>{{cite web|url=https://www.vive.dk/da/udgivelser/hurtigt-i-gang-3700/|title=Hurtigt i gang -Evaluering af det forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige|first=Brian Krogh|last= Graversen |first2= Bodil |last2=Damgaard |first3= Anders |last3=Rosdahl|author-link3=Anders Rosdahl|date=30. april 2007|accessdate=15. august 2021|publisher=[[VIVE]]}}</ref> Den øgede intensiteten gjorde bl.a., at man skulle til samtale tiere på [[Arbejdsformidlingen]], og hurtigere kom i aktivering. I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev arbejdsformidlingen nedlagt, og [[jobcenter|jobcentre]] trådte i stedet. Dette gjorde, at alle ledige skulle henvende sig samme sted, modsat førhen hvor indsatsen var delt mellem Arbejdsformidlingen og [[Kommuner i Danmark|kommunerne]].
'''• Sæsonarbejdsløshed:''' Nogle jobs er afhængige af årstiden, og sæsonarbejdsløshed er når folk i en periode står uden arbejde pga. kortvarige ændringer i efterspørgsel efter deres arbejdskraft. F.eks. kan sneskrabere kun arbejde om vinteren. Dette er et lille problem, og kan modvirkes ved at folk får et andet arbejde i mellemtiden.
 
I Danmark var der i forbindelse med [[velfærdsstat]]ens fremkomst i højere grad fokus på [[socialpolitik]]ken i forhold til hvordan samfundet skulle tage sig af de, der ikke var en del af arbejdsmarkedet. Hertil hørte de mere passive indsatser med overførselsindkomster. Hertil kom særligt den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994, der blev styrende for indsatsen over for ledige frem til starten af 2000'erne.<ref>{{cite journal|url=https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/108708/158108|title=Fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik – kosmetiske eller indholdsmæssige forskelle?|journal=Tidsskrift for Arbejdsliv|pages=8-23|first=Henning |last=Jørgensen|author-link=Henning Jørgensen (samfundsforsker)|year=2008|volume=10. årgang|issue=3}}</ref> Denne tilgang ændrede igen karakter til en mere disciplinerende beskæftigelsespolitiske linje.<ref name="disciplin">{{cite journal|journal=tidsskrift for Arbejdsliv|volume=21. årgang|issue=1|year=2019|first=Flemming |last=Larsen|author-link=Flemming Larsen (samfundsforsker) |first2= Niklas Andreas|last2= Andersen|pages=11-28|title=Fra Socialpolitik til Beskæftigelsespolitik – Er beskæftigelse for alle?}}</ref> Dansk politik på arbejdsmarkedsområdet har således ændret sig fra en passiv linje med fokus på socialpolitik over en arbejdsmarkedspolitisk linje med fokus både på den social sikring og på social integration på arbejdsmarkedet til en aktiv beskæftigelsespolitisk linje med fokus på social integration og disciplinering.<ref name="disciplin" />
'''• Konjunkturarbejdsløshed:''' Det afhænger af markedsøkonomien op- og nedture – dette kaldes konjunktursvingninger. Hvis arbejdsmarkeder f.eks. har svært ved at sælge varer, må man nedsætte aktivitetsniveauet, som medfører flere fyringer. Når konjunkturen er lav er arbejdsløsheden derfor højere.
 
== Se også ==▼
'''• Strukturarbejdsløshed:''' det er når folk ikke har job, fordi deres uddannelse og kvalifikationer ikke passer til den arbejdskraft der bliver efterspurgt. Strukturarbejdsløshed er en ubalance mellem efterspørgsel og arbejdskraft. Ved strukturarbejdsløshed opstår der flaskehalse, det er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er et stort problem og det kan modvirkes ved hjælp af opkvalificeringsstrategien.
* [[Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats]]▼
 
==Referencer==
'''• Teknologiudvikling:''' Teknologien overtager hvad der før blev gjort med hænderne. Teknologiudviklingen følger med tiden, det vil sige at der kommer flere og flere avancerede maskiner og folk er ikke kvalificeret nok til at styre maskinerne hvilket gør at de er nød til at tage en højere og længere uddannelse. F.eks. kassedamerne i supermarkederne flere steder bliver erstattet med selvbetjenings kasser.
{{reflist}}
 
'''• Opkvalificeringsstrategien'''
Formålet med Opkvalificeringsstrategien er at forbedre de arbejdsløses færdigheder. Så de levere op til de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Uddannelse/opkvalificering så arbejdsløsheden falder. Samtidig med personer der går på uddannelsesorlov får bedre kvalifikationer, frigives der også jobs til de ledige.
 
'''• Stramningsstrategien'''
Den går ud på at ’skubbe’ de ledige job med en lavere løn. På den måde får arbejdspladserne penge til at ansætte flere folk og dermed mindske arbejdsløsheden.
Ved at mindske dagpengedækningen, kan mindstelønningerne påvirkes indirekte.
 
'''• Fra passive til aktive ordninger'''
Passive ordninger består i udbetaling af ydelser, som skal erstatte [[arbejdsindkomst]]en under ledighed, orlov m.v. herunder hører dagpenge og kontanthjælp.
Aktiv arbejdsmarkedspolitik er en række ordninger, der har det formål at få de arbejdsløse på arbejde igen. Det kunne f.eks. være jobformidling, jobtræning og aktivering, uddannelse eller støttet beskæftigelse.
Man prøver at begrænse kontanthjælpen, for at gøre det mere attraktivt at arbejde. For unge under 25 år, nedsættes kontanthjælpen til SU niveau seks måneder efter et jobtilbud. Der stilles generelt stort krav til de ledige, for at give dem uddannelse –og jobtilbud eller aktivering.
Man fokuserer meget på den unge generation, da de endnu ikke har fundet deres plads på arbejdsmarkedet, og har derfor nemmere ved at blive en del af den marginaliseret gruppe i forhold til det at have arbejde.
 
▲== Se også ==
* [[Arbejdsløshed]]
* [[Beskæftigelseslovgivning]]
* [[Beskæftigelsesministeriet]]
▲* [[Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats]]
* [[Beskæftigelse, historie]]
 
== Eksterne henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Beskæftigelsespolitik"