Versionen fra 28. jan. 2021, 15:10 redigér EPO (diskussion \| bidrag) 50.952 edits m kode-ret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. aug. 2021, 08:51 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.738 edits i anledning af fokusmåned august 2021: udvidet med især historisk afsnit, omstruktureret, opdateret tal, fjernet {{danske forhold}} Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Ph.d.''' (i udlandet normalt stavet '''PhD''' eller '''Ph.D.''') er en [[akademisk grad]], der typisk bl.a. kvalificerer til en [[forsker]]karriere. Historisk stammer Ph.D.-graden fra den angelsaksiske verden, hvor det er den højeste universitetsgrad, man kan erhverve sig, og hvorfra den har vundet international udbredelse. Den engelske forkortelse står for ''Doctor of Philosophy'' eller det [[Latin (sprog)\|latinske]] ''philosophiae doctor'', som er ækvivalent med ''doctor philosophiae''. ~~{{danske forhold}}~~ I Danmark blev betegnelsen ph.d. ud fra et ønske om lettere international sammenlignelighed indført i 1992, hvor den erstattede den ældre grad [[licentiat]].<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/ph.d Slottved, Ejvind: artiklen ''ph.d.'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 16. august 2021.]</ref> I Danmark er ph.d. ikke en forkortelse for en akademisk grad med et specifikt navn, det ér navnet på graden: ph.d.-graden. '''Ph.d.''' er en [[akademisk grad]], der i [[Danmark]] tildeles efter en akademisk [[forsker]]uddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling. Afhandlingen kan bestå enten af en omfattende monografi (200-300 sider), som er det typiske inden for de [[Humaniora\|humanistiske fag]], eller en samling af videnskabelige artikler med en kort sammenfatning, som er det typiske inden for [[Naturvidenskab\|naturvidenskaberne]] og sundhedsfag, men i stigende omfang også inden for [[Samfundsvidenskab\|samfundsvidenskaberne]].▼ == ~~Se også~~Historie ==▼ I Danmark er ph.d. ikke en forkortelse for en akademisk grad med et specifikt navn, det ér navnet på graden: ph.d.-graden. Udtrykket ph.d. læner sig op ad Ph.D., der i engelsksprogede lande er en forkortelse for ''Doctor of Philosophy'', eller det [[Latin (sprog)\|latinske]] ''philosophiae doctor'', som er ækvivalent med ''doctor philosophiae''. Der var i [[2008]] godt 6.800 ph.d.-[[studerende]], hvoraf 46 % var kvinder og 54 % mænd. I [[2007]] blev 836 kvinder og 973 mænd optaget på de danske ph.d.-uddannelser. Ph.d.-graden udspringer ligesom andre akademiske betegnelser fra det system af akademiske grader, der blev udviklet ved de europæiske [[universitet]]er i [[middelalderen]].<ref name=lex/> Oprindelig var der kun en enkelt grad i det europæiske universitetssystem, der enten blev kaldet magister (som senere blev til det engelske [[Mastergrad\|master]] og det danske [[mester]], der oprindelig betegnede en underviser, der havde lærlinge eller elever) eller doktor (doctor), afhængigt af lokale forhold. Graden gav adgang til selv at undervise. Betegnelserne magister, doktor og professor var altså ækvivalente. Ved [[Bolognas Universitet]] blev den første doktor udnævnt i anden halvdel af 1100-tallet. Ved universitetet i Paris foretrak man derimod betegnelsen magister, og de engelske universiteter i Oxford og Cambridge overtog det parisiske system. På mange universiteter brugtes begge titler, sådan at de studerende ved nogle fag, f.eks. grammatik, endte som magistre, mens de ved andre fag som teologi blev doktorer. På tyske universiteter blev titlerne doktor og magister først brugt i flæng, men efterhånden blev betegnelsen doktor opfattet som mere avanceret, og denne tyske sprogbrug blev efterhånden overtaget i det meste af verden.<ref>[https://www.britannica.com/topic/degree-education The Editors of Encyclopaedia Britannica: artiklen "Degree". Encyclopedia Britannica, dateret 1 december 2011, besøgt 16. august 2021.]</ref> I Tyskland blev det højere uddannelsessystem reformeret i starten af 1800-tallet, og doktorgraden kom herefter til at markere en uddannelse, der indebar selvstændig forskning.<ref name=park>[https://core.ac.uk/reader/71734 Chris Park: Redefining the Doctorate. Discussion Paper, The Higher Education Academy, januar 2007.]</ref> Skikken spredte sig efterhånden til USA, hvor [[Yale University]] i 1861 tildelte de tre første amerikanske grader,<ref>[https://gsas.yale.edu/deans-office/history-yale-graduate-school History of Yale Graduate School. Yale University, besøgt 16. august 2021.]</ref> kaldt Ph.D. som en forkortelse for det latinske ''Philosophiæ Doctor''. Oprindelig blev denne specifikke grad tildelt for studiet af filosofi, men benævnelsen spredte sig efterhånden til andre fag. Fra USA spredte Ph.D.-graden sig derpå til Europa og andre steder. I Storbritannien blev denne grad indført i 1917 af [[Oxford University]], og i løbet af 1900-tallet etablerede Ph.D.-graden sig som en internationalt anerkendt standard, der kvalificerede til en forskerkarriere og andre specialiserede arbejdsmarkeder.<ref name=park/> == Danmark == === Historie === Mens en ph.d.-grad er det samme som en doktorgrad i mange andre lande, er det lidt anderledes i Danmark,<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/undskyld-mig-men-hvad-betyder-phd-egentlig Undskyld mig men hvad betyder ph.d. egentlig?]</ref> hvor den historiske tradition har været en anden. [[Københavns Universitet]], som er landets ældste og indtil 1928 eneste universitet, har fra gammel tid haft doktorgrader, som blev anset som nødvendige for at opnå et [[professorat]]. Det filosofiske fakultet, som oprindelig blev regnet som det mindst prestigefulde, fik dog først i 1824 ret til at tildele en doktorgrad (dr.phil.) som sin højeste grad. I ældre tider havde der også været en licentiatgrad på universitetet, men den var gradvis gået af brug. I 1955 blev licentiatgraden dog genindført på det teologiske fakultet og i 1969 på de øvrige fakulteter som en lavere grad end den fortsat eksisterende danske doktorgrad. Årsagen til den genindførte licentiatgrad var, at der især fra natur- og lægevidenskabelige forskere som følge af det stigende internationale forskersamarbejde var behov for en grad, der matchede den angelsaksiske Ph.D.-grad. I 1989 blev skridtet taget fuldt ud, og betegnelsen licentiat blev afløst af en egentlig dansk ph.d.-grad.<ref>[https://universitetshistorie.ku.dk/leksikon/a/akademiske_grader/ Akademiske grader. Leksikon, universitetshistorie.ku.dk, besøgt 16. august 2021.]</ref> I Danmark findes altså i dag sideløbende en ph.d.-grad og den mere eksklusive [[doktorgrad]]. Selvom de to titler historisk har samme rod, betegner de noget ret forskelligt. Ph.d.-graden erhverves typisk efter tre eller fire års universitetsstudier ovenpå en bachelor- eller kandidatgrad, mens en doktorgrad er betydelig mere sjælden og typisk erhverves af en lektor ved et universitet med henblik på at blive kvalificeret til en stilling som [[professor]]. En doktorafhandling er derfor et større videnskabeligt værk end en ph.d.-afhandling.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-betyder-de-fornemme-forskertitler Niels Ebdrup: Ph.d., adjunkt, lektor... Hvad betyder de fornemme forskertitler? Artikel på videnskab.dk 27. september 2014.]</ref> Opnåelsen af en doktorgrad giver ret til at bruge titlen dr. foran sit navn, modsat opnåelsen af ph.d.-graden. Ph.d.-graden omtales sommetider som "den lille doktorgrad".<ref>[https://nordjyske.dk/nyheder/lille-doktorgrad/8d203c2d-4e8d-4513-82fd-59640a8d693b lille doktorgrad. Nordjyske.dk 16. maj 2007.]</ref> === Antal === Der var i 2020 ca. 10.000 indskrevne ph.d.-[[studerende]] i Danmark i alt, og der blev tildelt 1865 ph.d.-grader.<ref>Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel PHD2 og PHD3. Besøgt 16. august 2021.</ref> === Indhold af den danske ph.d.-uddannelse ===▼ ▲== Indhold af ph.d.-uddannelse == Et forskeruddannelsesforløb skal i henhold til den gældende danske ph.d.-bekendtgørelse bestå af en række elementer: # Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet under vejledning Line 12 ⟶ 31: # Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt. Det almindelige ph.d.-forløb inkluderer en treårig forskeruddannelse, der følger efter [[Kandidat\|kandidatuddannelsen]]. I de senere år er den såkaldte 4+4-ordning imidlertid blevet mere udbredt. Den går ud på, at den ph.d.-studerende påbegynder sin forskeruddannelse før [[Speciale (opgave)\|specialet]] og dermed før afslutningen af kandidatuddannelsen. Til gengæld har disse ph.d.'er fire år til ph.d.-forløbet. 4+4 ordningen har traditionelt ~~være~~været udbredt på de naturvidenskabelige fakulteter i ~~Århus~~Aarhus og Odense. === ~~Terminologi~~Afhandling === Den [[Latin (sprog)\|latinske]] fortolkning af udtrykket ph.d. (philosophiae doctor) er som nævnt ækvivalent med fortolkningen af forkortelsen [[dr.phil.]] (doctor philosophiae), altså en [[filosofisk]] ''[[doktorgrad]]''. En dansk ph.d.-grad er imidlertid ikke indplaceret som en doktorgrad og giver dermed heller ikke formelt ret til at kalde sig doktor i Danmark. Lidt misvisende kaldes ph.d.-graden i folkemunde ''den lille [[doktorgrad]]''. I perioden [[1955]]-[[1988]] tildelte man i Danmark den såkaldte [[licentiatgrad]], forkortet lic. (eksempelvis lic.scient.), der af omfang nogenlunde svarede til ph.d.-graden. I Danmark afløste ph.d.-graden den tidligere benyttede [[licentiatgrad]], som var stadiet mellem kandidatgrad og doktorgrad. Opnåelsen af en doktorgrad giver ret til at bruge titlen dr. foran sit navn, modsat opnåelsen af ph.d.-graden. Ph.d.-graden er ikke en doktorgrad i traditionel dansk forstand, men i stedet en forskeruddannelse der afløste den udfasede licentiatgrad i 2002. Efter ph.d.-graden kommer doktorgraden, som er den højeste akademisk grad og som giver juridisk rettighed til at benævne sig doktor. Doktorgraden er baseret på den tyske [[Dr. phil.]], der blev indført ved [[Humboldt-Universität zu Berlin]] i begyndelsen af det [[19. århundrede]]. I mange andre lande er en ph.d.-grad det samme som en doktorgrad<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/undskyld-mig-men-hvad-betyder-phd-egentlig Undskyld mig men hvad betyder ph.d. egentlig?]</ref>, og der eksisterer en debat om hvorvidt den danske skelnen mellem de to grader bør bevares.<ref>[https://www.information.dk/debat/2000/06/afskaf-dr-phil-graden Brian Patrick Mcguire. "Afskaf dr. phil.-graden." ''Information'', 20. juni 2000.]</ref> Videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau er en forudsætning for ansættelse som [[adjunkt]] og [[lektor]] ved [[Universitet\|universiteterne]], mens doktorgraden typisk gives til en lektor ved et universitet med henblik på en stilling som [[professor]] eller [[institutleder]].{{kilde mangler\|dato=januar 2021}} ▲~~'''Ph.d.''' er en [[akademisk grad]], der i~~I [[Danmark]] tildeles ph.d.-graden efter en akademisk [[forsker]]uddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling. Afhandlingen kan bestå enten af en omfattende monografi (200-300 sider), som er det typiske inden for de [[Humaniora\|humanistiske fag]], eller en samling af videnskabelige artikler med en kort sammenfatning, som er det typiske inden for [[Naturvidenskab\|naturvidenskaberne]] og sundhedsfag, men i stigende omfang også ~~inden for~~indenfor [[Samfundsvidenskab\|samfundsvidenskaberne]]. ▲== Se også == * [[Dr.phil.]] == Eksterne kilder og henvisninger ==▼ * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114196 Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen]▼ * [http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/forskeruddannelse_phd.aspx Forskeruddannelse (ph.d.)]▼ == Referencer == {{Reflist}} ▲== Eksterne ~~kilder og~~ henvisninger == ▲* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114196 Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen] ▲* [http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/forskeruddannelse_phd.aspx Forskeruddannelse (ph.d.) i Uddannelsesguiden] {{autoritetsdata}}

Ph.d.: Forskelle mellem versioner