Valkyrie: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Arrival at Valhalla.jpg|thumb|250px|''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk[[gotland]]sk billedsten, som sandsynligvis viser [[Odin]], der siddende på [[Slejpner]] modtages af en valkyrie i Valhal.]]

'''Valkyrier''' (''deaf [[norrønt]] valkårende'' el. val''vælgere af= demandefald og faldne''<refkjosa'' name="ORCHARD172">Orchard (1997vælge<ref>https:172)//ordbok.uib.no/valkyrje</ref>) var i [[nordisk mytologi]] en gruppe af feminine magter, der blev associeret med krig og død og guden [[Odin]]. Kilderne beretter, at de var gudinder, der udpegede hvilke krigere, der skulle falde i kamp, og som skulle tilbringe efterlivet i Odins borg [[Valhal]]. Denne funktion knyttede dem til [[skæbne i nordisk religion|skæbnebegrebet]], der spillede en stor rolle i [[nordisknorrøn kultur]].<ref>Bæksted (1994) s. 179</ref> I Valhal ville krigerne blive medlemmer af Odins [[hird]], [[einherjer]]ne, som skulle kæmpe for ham i den sidste kamp ved [[Ragnarok]]. I dette [[Hel (dødsrige)|dødsrige]] ville krigere blive opvartet af valkyrier. I flere heltesagn og digte optræder valkyrierne også som dødelige krigeres elskerinder[[frille]]r. I dem fremstilles de også ofte som kongedøtre og knyttes til [[svane]]r. Disse digte blev forfattet til aristokratiet[[aristokrati]]et og afspejlede derfor de forestillinger, der var udbredt i samfundets øverste lag. De var en del af en særlig krigerideologi centreret omkring Valhallamytologien, som var opstået i perioden før [[vikingetiden]]. I den ideologi indgik valkyrierne som et vigtigt element. Denne ideologi havde stor udbredelse indtil [[religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]].<ref name="Steinsland 255">Steinsland (2005) s. 255</ref>

Fyldige beskrivelser af valkyrier kendes fra mange forskelligeulige nordiske skriftlige kilder fra middelalderen, bl.a. ''[[Ældre Edda]]'', der blev nedskrevet ipå Island på baggrund af ældre før-kristne kilder. I disse beretninger er de udstyret som krigere og er dygtige ryttere.<ref name="Steinsland 255" /> Dertil kommer beskrivelser i [[Snorre Sturlason]]s ''[[Yngre Edda]]'' og ''[[Heimskringla]]'' samt ''[[NjalsNjåls saga]]'', [[Islændingesagaerne]], ''[[Vølsungesaga]]'' og forskellige [[skjaldedigt]]e. Fra før-kristen tid kendes flere [[Runealfabet|runeindskrifter]], der henviser til valkyrier, men de er vanskelige at tyde uden hjælp fra de yngre kilder. De beskrives ikke som egentlige gudinder, men var alligevel vigtige mytologiske væsner.<ref name="Steinsland 255" />

I [[angelsaksisk]]e kilder optræder det [[beslægtet (etymologi)|beslægtede]] ord '''''wælcyrge''''' og '''''wælcyrie''''', hvilket kan være tegn på, at forestillingen om valkyrier bygger på en ældre [[germansk religion|fællesgermansk tradition]]. Det er dog usikkert, om det er udtryk for en senere nordisk indflydelse i vikingetiden. Det er blevet foreslået, at valkyrierne var forbundet med andre former for gudinder, f.eks. [[norner]], [[diser]] og [[vølve]]r. I moderne tid har valkyrier været inspirationskilde for adskillige kunstværker inden for både musik, malerkunst, digtning, [[computerspil]] o.lign.

Ordet ''"valkyrie''" stammer fra [[nordisk (sprog)|oldnordisk]],. påPå [[norrønt]] er formen ''valkyrja'' (plural ''valkyrjur''), og det er sammensat af to ord; navneordet[[navneord]]et ''valr'' (relaterer= til "de faldne på slagmarken"mandefald) og verbet[[verb]]et ''kjósa'' ("= at vælge"). Tilsammen kan ordet oversættes med termen ''"vælgere af de faldne''" (trad.eller ''"de valkårende'')", enda sammensætning, der afspejler deres rolle som dem, derde udvælgerudvalgte, hvem der skalskulle døfalde i kamp, dvs. deres funktion som skæbnegudinder.<ref name="Steinsland 255" /> ''Valkyrja'' er nært beslægtet med [[angelsaksisk]] ''wælcyrge''.,<ref name="BYOCK142-143">Byock (2005:142–143),</ref> men det er usikkert, hvorvidt det drejer sig om et sent indlån fra de nordiske sprognorrønt i vikingetiden, eller om det har en ældre oprindelse.{{kilde mangler|dato=Uge 19, 2009}} I nogle kilder beskrives valkyrier med alternative betegnelser; fxsom ''óskmey'' ("ønske [[Ungmø|mø]]"), i digtet ''[[Oddrúnargrátr]]'', og ''Óðins meyar'' ("[[Odin]]s møer"). ''Óskmey'' kan være en afledning af Odinsnavnet ''Óski'' (kan oversættes til "ønskeopfylder"), hvilket igen er en referenceviser til hans rolle som den, der modtager de faldne i Valhal.<ref name="SIMEK254+349">Simek (2007:254 and 349).</ref>

[[Fil:The Ride of the Valkyrs.jpg|thumb|left|''Valkyrieridt'' (1909) af [[John Charles Dollman]].]]

I eddadigtene ''[[Völuspá]]'', ''[[Grímnismál]]'', ''Darraðarljóð''<ref>[http://www.orkneyjar.com/tradition/darra.htm ''Darradarljod]</ref> i kapitel 157 af ''[Darraðarljóð[Njáls saga|Njåls saga]]'' og ''[[Nafnaþulur]]'' i [[Snorre Sturlason]]s bog om skjaldekunst, ''[[Skáldskaparmál]]'', findes der lister med navne på valkyrier, mens der i andre tekster optræder navne på individuelle valkyrier, navne dersåsom i flere tilfælde ikke kendes fra andre sammenhænge; fx ''[[Sigrún]]'' (optræder som hovedfigurhovedperson i heltedigtene om Helge Hundingsbane, ''[[Helgakviða Hundingsbana I]]'' og ''[[Helgakviða Hundingsbana II|II]]''). Mange af valkyrienavnene var knyttet til krig og kamp, en undergruppe særligt til spyd, som var et våben, der var associeret med gudernes konge, Odin.<ref name="DAVIDSON96">Davidson (1988:96).</ref> I ''Skáldskaparmál'' nævnes i nogle manuskripter op til 29 forskellige valkyrienavne: Hrist, Mist, Herja, Hlökk, Geiravör, Göll, Hjörþrimul, Guðr, Herfjötra, Skuld, Geirönul, Skögul, Randgníð, Ráðgríðr, Göndul, Svipul, Geirskögul, Hildr, Skeggöld, Hrund, Geirdriful, Randgríðr, Þrúðr, Reginleif, Sveið, Þögn, Hjalmþrimul, Þrima og Skalmöld.<ref name="JÓNSSON678">Jónsson (1973:678).</ref> Nogle af dem kendes fra andre sammenhænge, mens andre udelukkende optræder i denne liste.

Snorre beskriver også måder, hvorpå skjalde[skjald]]e har brugt valkyrienavne i digte, bl.a. som poetiske omskrivninger ([[kenning]]e)er for kamp og krig. I kapitel 48 optræder kenningerne "våben-, skjold-, Odin- eller valkyrievejr" som en omskrivning af et slag. Skjalden [[Torbjørn Hornkløve|Þorbjörn Hornklofi]] brugte kenningen "Sköguls larm" om slagmarken[[slagmark]]en, mens [[Bersi Skáldtorfusonladejarl]]enes skjald Berse Skaldtorvasson kaldte et [[sværd]] for "Gunnrs ild" og et slag for "Hlökks sne".<ref name="FAULKES117-119">Faulkes (1995:117–119).</ref>

Flere forskere har foreslået, at valkyrienavnene i sig selv ikke var knyttet til individuelle personer, men snarere fungerede som beskrivelser af krigen og dens gudinders natur; måske er sådanne navne blot skjaldedigteres egne opfindelser.<ref name="DAVIDSON+SIMEK">Foreslået af bl.a. Davidson (1988:96–97) og Simek (2007:349).</ref> Andre mener, at navnene var beskrivelser af de roller og evner, de havde., Det er fx blevet foreslået.atsåsom valkyrienavnet ''[[Herfjötur]]'', der peger på valkyriernes relation til fuglefjer,<ref name="SIMEK142">Simek (2007:142).</ref> mens navnet ''[[Svipul]]'' kan være en beskrivelse af deres indflydelse på [[skæbne]]n.<ref name="SIMEK308">Simek (2007:308).</ref> Navnet ''[[Herja]]'' derimod kan måske være beslægtet med gudinden ''[[Hariasa]]'', som kendes fra en sydgermansk indskrift fra 187 e.v.t.<ref name="SIMEK143AND131">''Herja''; Simek (2007:143) & ''Hariasa''; Simek (2007:131).</ref>

[[Fil:Die Nornen (1889) by Johannes Gehrts.jpg|thumb|upright|''Nornerne'' af Johannes Gehrts (1889).]]

[[Gro Steinsland]] mener, at selv om valkyrierne ikke blev regnet som egentlige guder, havde de alligevel stor religiøs betydning; fx spillede de sandsynligvis en betydelig rolle i de drikkeceremonier, der var tilknyttet valhalla-ideologien. Hun påpeger også, at der er fundet tegn på, at ofringer til valkyrier i forbindelse med slag har været almindelige, og hun foreslår, at det kan have været del af forestillingerne bag jernalderens[[jernalderen]]s våben[[våbenofringofring]]er. Steinsland påpeger, at de fremstillinger, der er overleveret om valkyrierne, i reglen stammer fra et aristokratisk miljø. De mere folkelige forestillinger, mener hun, er måske blevet overleveret gennem fortællingerne om [[den vilde jagt]].<ref>Steinsland (2005) s. 255-256</ref>

Davidson tilføjer, at ''valkyrie'' direkte oversat betyder "valkårende" ("udvælger af de faldne"), og hun sammenligner Wulfstans omtale af sådanne "valkårende" i hans Sermo Lupi prædiken, hvor de optræder i forbindelse med syndere, hekse og andre ondsindede grupper, dvs. med de øvrige klasser af fjender af [[kristendom]]men, som han beskriver. Hun konkluderer på den baggrund, at disse "valkårende" var menneskelige. Davidson peger også på den arabiske diplomat [[Ibn Fadlan]]s detaljerede beretning fra [[10. århundrede]] om en [[Nordisk før-kristen begravelse|vikingebegravelse]] ved [[Volga]]-floden, hvor der optræder en gammel "[[Hunnerne|hunnisk]]"udseende kvinde, der stod for offerdrabet på en slavinde. Ibn Fadlan omtaler hendes som "[[Dødens engel]]" (et velkendt muslimsk begreb) og hendes følge af hjælpere som døtre. Davidson påpeger, at det ikke ville være overraskende, hvis der opstod mange mærkelige legender om en sådan kvinde, der åbenbart levede adskilt fra det normale samfund pga. sine grufulde pligter. Fra andre kilder ved vi, at lodtrækning var udbredt som en [[divination|divinatorisk]] måde at udvælge de fanger, der skulle dræbes. Denne idé om at guderne selv valgte, hvem der skulle dø, kunne ifølge Davidson have haft indflydelse på ideen om, at det var udvalgt på forhånd, hvem der skulle dø i kamp. Samtidig har der tilsyneladende fra "ældre tid" været en forestilling iblandt germanerne om krigeriske, kvindelige ånder, der opildnede til kamp, selv deltog i kampen og måske endda spiste ligene af de faldne.<ref name="DAVIDSON61-62">Davidson (1990:61–62).</ref>

[[Fil:Freya by C. E. Doepler.jpg|thumb|''Freya'' (1882) af [[Carl Emil Doepler]].]]

I ''Gylfaginning'' fortælles det bl.a. om gudinden [[Freja]], at ''den halve Val hun vælger hver Dag''.<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/Gylfis_forbl%C3%A6ndelse Gylfis forblændelse, oversat af Thøger Larsen 1928]</ref> På den baggrund er det blevet foreslået, at hun på en eller anden måde blev associeret med valkyrierne, og [[Britt-Mari Näsström]] tolker navnet på hendes gård '' [[Folkvang|Fólkvangr]]''. Näström foreslår, at Frejas hus blev opfattet som en parallel til Odins borg Valhal, hvor krigerne opholdt sig efter døden. Og hun mener, at grunden var, at hun indgik i flere [[initiation]]sriter for krigere, hvorved hun også fungerede som krigsgudinde og fik egenskaber, der lignede valkyriernes.<ref name="NÄSSTRÖM61">Näsström (1999:61).</ref> Siegfried Andres Dobat mener på sin side, at Frejas funktion som, den der vælger de døde til sit dødsrige i Folkvangr, betyder, at hun var den egentlige mytologiske forbillede for valkyrier og diser.<ref name="DOBAT186">Dobat (2006:186).</ref>

I sagalitteraturen bliver der flere steder beskrevet væsner, der enten omtales som valkyrier, eller som med stor sandsynlighed må være det. Nogle af dem minder meget om de figurer, der findes i heltedigtene, mens andre fremstilles i en mere dæmonisk form. I kapitel 157 af ''[[NjalsNjáls saga|NjálsNjåls saga]]''' ser en mand ved navn Dörruð tolv personer, der sammen rider hen til en stenhytte i [[Caithness]] [[langfredag]]. De tolv går ind i hytten, og Dörruð kan ikke længere se dem, så han går derhen. Igennem vinduet ser han, at de er kvinder, og at de har stillet en væv op. Som vægte bruger de hovederne af mænd, som [[trend og islæt]] bruger de indvolde fra mennesker, som [[skyttel]] et sværd, og tråden er rullet op på pile. Imens de væver, synger kvinder en sang kaldet ''[[Darraðarljóð]]'', som Dörruð memorerede.<ref name="HOLLANDER66">Hollander (1980:66).</ref>

Sangen bestod af 11 vers, og den beskriver, hvordan valkyrierne væver og udvælger, hvem der skal dø ved det kommende [[slaget ved ContrafClontarf|slag ved Clontarf]] (fandt sted udenfor [[Dublin]] i 1014. Seks af valkyriernes navne nævnes i sangen: Hildr, Hjörþrimul, Sanngriðr, Svipul, Guðr og Göndul. Vers fem og seks af sangen lyder i norsk [[oversættelse]]:

Digtet ''[[Hákonarmál]]'' er indflettet i prosateksten ''[[HákonarHåkon sagaden góðagode|Håkon den godes saga]]''. Det er dateret til 10. århundrede og tilskrives skjalden [[Eyvindr skáldaspillir]]. Denne del af sagaen omhandler [[Håkon den gode]]s død i kamp. Det fortælles, at kongen, på trods af athvor han var kristen, sagde,skønt atdøbt sideni hansin varopvækst dødved idet blandtengelske hedningehof, såønskede måtteen de give ham den [[Nordisk før-kristenhedensk begravelse|begravelse]], deefter fandtnorrøn passendeskik.både Både hans venner og fjender sørgede over hans død, og de flyttede hans lig til SæheimSeim<ref>[https://www.khm.uio.no/om/organisasjon/arkeologisk-seksjon/ansatte/frodeiv/frodes-artikler/iversen-2002-nye-arkeologiske-undersokelser-seim-arkeologiske-skrifter.pdf iUdgravninger detpå nordligeSeim]</ref> i Nord-[[Hordaland]]., Haakonhvor han blev der begravetlagt i en stor [[gravhøj]] iklædt sinesit fineste klædertøj og fuld krigsudrustning. Desuden[[Eyvind blevSkaldaspillir]] derdigtede i[[kvad]]et overensstemmelseom medHåkons traditionen talt ord over graven, så han kunne kommeankomst til Valhal., Derpå gengives nogle strofer fra digtet om hans død.''[[Hákonarmál]]''.<ref name="HOLLANDER124-125">Hollander (2007:124–125).</ref>

I ''Hákonarmál'' sender Odin de to valkyrier Göndul og Skögul hen for at vælge iblandt kongens mænd, hvem der skulle bo hos ham i Valhal. Slaget blev meget blodigt og beskrives bl.a. med kenningen "Sköguls stormslag". HaakonHåkon og hans mænd dør alle, og de ser da Göndul læne sig op ad sit spyd. Hun siger da: "''For Æsine fylgje aukast. No skal HaakonHåkon med heren megtug heim til gudar ganga.''" Valkyrierne beskrives nu som "''herlege paa hesteryggen; med tankefull hug, paa hovude hjelm og skjold dei ved sida hadde.''"<ref name=haakon>[http://www.heimskringla.no/wiki/Soga_um_Haakon_den_gode Soga um Haakon den gode oversat til norsk af S. Schjött 1900]</ref> Da følger en kort samtale mellem HaakonHåkon og valkyrien Skögul:

:''(HaakonHåkon): ''

Skögul siger derpå, at de skal ride til "greengudernes homesgrønne of the godheadshjem" for at fortælle Odin, at en konge nu er på vej til Valhal. Digtet fortæller, at Haakon blev en af einherjarne, der i Valhal afventede slaget mod [[Fenris]].<ref name="HOLLANDER126-127">Hollander (2007:126–127).</ref>

[[Fil:Walhall by Emil Doepler.jpg|thumb|''Walhalla'' (1905) af [[Emil Doepler]].]]

I kapitel 8 af ''[[Fagrskinna]]'' fortælles det, at [[dronning Gunhild]] lod komponere et digt om [[Erik Blodøkse]] efter hans død. I sagaen gengives derpå ''[[Eiríksmál]]'', der sandsynligvis skabt i 10. århundrede af en ukendt forfatter. Det beskriver hvordan Erik og fem andre kongerkongers ankommerankomst til Valhal efter deres død. I første strofe er der en kommentar fra Odin (''Óðinn''):

Guden [[Brage]] spørger nu, hvor den tordnende lyd kommer fra, for Valhals bænke knirker, som om guden [[Balder]] var vendt tilbage, og det lyder, som om tusind mænd der nærmer sig. Odin svarer, at han udmærket kender lyden af at Erik Blodøkse snart vil være i Valhal. Odin beder nu heltene [[Sigmund]] og [[Sinfjølte|Sinfjøtle]] om at rejse sig for at byde Erik ind i hallen, hvis det er ham.<ref name="FINLAY59">Finlay (2004:59).</ref>

[[Fil:Sermo Lupi.jpg|thumb|Side fra manuskriptet [[''Sermo Lupi ad Anglos]]''.]]

Valkyrier har været brugt som figurer i adskillige kunstværker i moderne tid; fx i [[Heinrich Heine]]s digt ''Die Walküren'' (udgivet i ''Romanzero'', 1847), H. v. Linges digt af samme navn fra 1864.<ref name="SIMEK349">Simek (2007:349).</ref> I billedkunsten har valkyrier ligeledes været et populært motiv <ref name="SIMEK349-350">Simek (2007:349–350).</ref> fx "Die Walküren" (skitse, 1818) af J. G. Sandberg, og "Reitende Walküre" af M. Echter (1865/1866) ([[fresko]], der tidligere fandtes i München, men som nu er ødelagt). Af yngre værker kan nævnes [[Herman Wilhelm Bissen]]s [[nyklassicisme|nyklassistiske]] statue ''Valkyrie'' fra 1835 på [[Ny Carlsberg Glyptotek]], [[Henry De Groux]]s [[symbolisme (stilperiode)|symbolistiske]] maleri "La chevauchée des Walkyries" (ca. 1890), [[Edward Robert Hughes]]s [[prærafaelitiskprærafaelitter|prærafaelitiske]]e maleri ''The Valkyrie's Vigil'' fra 1906 samt [[Stephan Sinding]] symbolitiske statue "Valkyrie" fra 1908, der er opstillet ved [[Kastellet]] i København.

* Byock, Jesse (Trans.) (2006). ''The Prose Edda''. [[Penguin Classics]]. ISBN 0-14-044755-5

* [[Hilda Ellis Davidson|Davidson, Hilda Roderick Ellis]] (1988). ''Myths and Symbols in Pagan Europe: Early Scandinavian and Celtic Religions''. [[Manchester University Press]]. ISBN 0-7190-2579-6

* Dronke, Ursula (Trans.) (1997). ''The Poetic Edda: Volume II: Mythological Poems''. [[Oxford University Press]]. ISBN 0-19-811181-9

* Faulkes, Anthony (Trans.) (1995). ''Edda''. [[Everyman's Library|Everyman]]. ISBN 0-460-87616-3

* Finlay, Alison (2004). ''Fagrskinna, a Catalogue of the Kings of Norway: A Translation with Introduction and Notes''. [[Brill Publishers]]. ISBN 90-04-13172-8

* Greenfield, Stanley B.; Calder, Daniel Gillmore; Lapidge, Michael (1996). ''A New Critical History of Old English Literature''. [[New York University Press]]. ISBN 0-8147-3088-4

* [[Jacob Grimm|Grimm, Jacob]] (1882) translated by James Steven Stallybrass. ''[[Deutsche Mythologie|Teutonic Mythology: Translated from the Fourth Edition with Notes and Appendix by James Stallybrass]]''. Volume I. London: George Bell and Sons.

* Hall, Alaric (2007). ''Elves in Anglo-Saxon England''. [[Boydell Press]]. ISBN 1-84383-294-1

* Hollander, Lee Milton (Trans.) (2007). ''Heimskringla: History of the Kings of Norway''. [[University of Texas Press]]. ISBN 978-0-292-73061-8

* Larrington, Carolyne (Trans.) (1999). ''The Poetic Edda''. [[Oxford World's Classics]]. ISBN 0-19-283946-2

* [[John Lindow|Lindow, John]] (2001). ''Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs''. [[Oxford University Press]]. ISBN 0-19-515382-0

* MacLeod, Mindy; Mees, Bernard (2006). ''Runic Amulets and Magic Objects''. [[Boydell Press]]. ISBN 1-84383-205-4

* North, Richard (1997). ''Heathen Gods in Old English Literature''. [[Cambridge University Press]]. ISBN 0-521-55183-8

* Orchard, Andy (1997). ''Dictionary of Norse Myth and Legend''. [[Cassell]]. ISBN 0-304-34520-2

* [[Rudolf Simek|Simek, Rudolf]] (2007) translated by Angela Hall. ''Dictionary of Northern Mythology''. [[Boydell & Brewer|D.S. Brewer]], ISBN 0-85991-513-1