Bufferzone: Forskelle mellem versioner

3 bytes fjernet ,  for 9 måneder siden
m
småret
(div. tilpasninger)
m (småret)
[[Fil:Hraniční_pásmo.JPG|right|thumb|250x250px|Tjekkoslovakisk skilt fra begyndelsen af 1980'erne, der informerer om indrejse i grænseområdet. Skiltet lyder: "OBS! Grænsezone. Indgang kun med tilladelse. "]]
[[Fil:Wakhan.png|thumb|[[Wakhan-korridoren]] dannede tidligere en buffer mellem det [[Det Russiske Kejserrige|russiske imperium]] og det britiske Indien (på dette moderne kort, [[Tadsjikistan]] og [[Pakistan]] ).]]
En '''bufferzone''' er et neutralt [[wiktionary:zone|zoneområde]], der ligger mellem to eller flere jordområder, som regel vedrører [[Land|lande]] . Afhængigt af typen af bufferzone kan det tjene til at adskille regioner eller sammenføje dem. Almindelige typer bufferzoner er [[Demilitariseret zone|demilitariserede zoner]], [[Grænsekontrol|grænsezoner]] og visse restriktive servitutzoner og grønne bælter .
 
Bufferzoner har forskellige formål, politisk eller på anden måde. De kan oprettes af en række årsager, såsom for at forhindre vold, beskytte miljøet, beskytte bolig- og handelszoner mod industriulykker eller naturkatastrofer eller endda isolere fængsler. Bufferzoner resulterer ofte i store ubeboede regioner, der selv er bemærkelsesværdige i mange stadig mere udviklede eller overfyldte dele af verden. 
 
=== Dyreliv og levesteder ===
Bufferzoner langs floderne er blevet brugt i mange områder for at beskytte levestederne for mange dyr, der bliver ødelagt af øget menneskelig aktivitet. Områderne omkring bufferzonen kan danne [[habitat]] for mange dyr, og planter kan blive mad til små [[vanddyr]] . Bufferzonen selv kan også understøtte forskellige aktiviteter for [[padder]] og [[fugle]] . Planter og dyr kan [[Migration (økologi)|migrere]] eller spredes som reaktion på disse bufferzoner og dermed øge [[Biodiversitet|biodiversiteten]] i området.
 
En undersøgelse fra 1998 viser, at artsvarieteten og antallet af dyr og planter i vandløbszoner er højere end i andre økosystemer.<ref>{{Cite journal|last=Sturtevant|first=Brian R|date=October 1998|title=A model of wetland vegetation dynamics in simulated beaver impoundments|journal=Ecological Modelling|volume=112|issue=2–3|pages=195–225|doi=10.1016/s0304-3800(98)00079-9|issn=0304-3800}}</ref> På grund af deres evne til at give rigeligt med vand, blød jord og stabilt klima foretrækker små dyr som ''[[Myotis]]'' og ''[[Martes|Mates]]'' at leve langs flodbredder snarere end i kuperede områder.<ref>{{Cite journal|last=Doyle|first=A. T.|date=1990-02-20|title=Use of Riparian and Upland Habitats by Small Mammals|journal=Journal of Mammalogy|volume=71|issue=1|pages=14–23|doi=10.2307/1381312|issn=1545-1542|jstor=1381312}}</ref> Bufferzonen kan også give et godt miljø i [[habitat]]<nowiki/>erne i højlandet, hvilket er i overensstemmelse med de livsbetingelserne for [[Skildpadder|ferskvandsskildpadder]], hvilket gør dem mere afhængige af vådområdernes miljø.<ref>{{Cite journal|last=Burke|first=Vincent J.|last2=Gibbons|first2=J. Whitfield|date=December 1995|title=Terrestrial Buffer Zones and Wetland Conservation: A Case Study of Freshwater Turtles in a Carolina Bay|journal=Conservation Biology|volume=9|issue=6|pages=1365–1369|doi=10.1046/j.1523-1739.1995.09061365.x|issn=0888-8892}}</ref> Beskyttelsesniveauet for bufferzoner vil påvirke [[padder]] og [[Krybdyr|krybdyrs]] levesteder, og miljøledelsen af vådområderne omkring bufferzonen er yderst vigtig.
23.698

redigeringer