Wikipedia

Iliaden: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Billede
Tidsaspektet.
Linje 1:
{{Kursiveret titel}}
[[FileFil:AmbrosianIliadPict47Achilles.jpg|thumb|Illustration fra ''[[Ilias Picta|Den ambrosiske Illiade]]'', den eneste bevarede illustrerdeillustrerede udgave fra [[Antikkenantikken]] af Homers epos ''Iliaden''. Billedet viser [[Achilleus]], der ofrer til [[Zeus]] for Patroclus[[Patroklos]]' uskadte hjemkomst.]]
[[Fil:Hector brought back to Troy.jpg|thumb|Den døde Hektor bringes tilbage til Troja.]]
'''''Iliaden''''' er et græsk episk [[heksameter]]digt i 24 [[sang]]e. ''Iliaden'' tilskrives traditionelt [[Homer]], som også skal have digtet storværket ''[[Odysseen]]'', der er en efterfølger til Iliaden.
'''''Iliaden''''' er et græsk episk [[heksameter]]digt, der - ligesom sin efterfølger ''[[Odysseen]]'' - traditionelt tilskrives [[Homer]]. Begge er inddelt i 24 sange - ikke oprindeligt, men af aleksandrinske lærde i 200-tallet f.Kr.<ref>Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 18), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979, ISBN 82-05-11663-6</ref>
 
Digtet''Iliaden'' skildrer [[den trojanske krigtrojanerkrigen]] mellem [[Troja]] og mange af deflere græske bystater[[bystat]]er. Blandt de mest navnkundige på achaiernes[[achaier]]nes side findes: [[Odysseus]] (fra [[Ithaka]]), [[Aias|Aias den Store]] og [[Aias den Lille]] (fra Salamis), [[Achilleus]] og [[Patroklos]] ([[Myrmidonermyrmidoner]]e), [[Nestor (mytologi)|Nestor]]fra (Pylos), [[Agamemnon]] (fra [[Mykene]]), [[Filoktetes]] ([[fra Meliboea]]) og [[Menelaos]] (fra [[Sparta]]).
På den trojanske side finder vi [[Hektor]], [[prins Paris]], [[Helena (græsk mytologi)|Helena]], [[Kassandra]] og [[Priamos|Kong Priamos]].▼
 
▲På den trojanske side finder vi [[Hektor]], [[prins Paris]], [[Helena (græsk mytologi)|Helena]], [[Kassandra]] og [[Priamos|Kongkong Priamos]].
Iliaden omhandler ikke hele den trojanske krig, men kun nogle uger i det tiende år af krigen, hvor Achilleus vælger at trække sig tilbage fra krigen. Den slutter efter begravelsen af den trojanske kronprins Hektor.
 
== Handling ==
Illiaden tager sin begyndelse, da Apollonpræsten Chryses kommer til Agamemnon for at løskøbe sin datter Chryseis. Agamemnon afviser ham, og Apollon nedkalder derfor pest over grækerne. Kalchas forudser, at pesten kun kan afværges ved at give Chryseis tilbage, og Achilleus støtter ham. Agamemnon gør det, men tager til gengæld [[Briseis]] fra Achilleus.
''Iliaden'' omhandler ikke hele trojanerkrigen, men udspiller sig i løbet af 50 dage. Med fratræk for de dage, hvor handlingen ikke udvikler sig (ni dages [[pest]], tolv dages mishandling af den døde Hektor) genstår dog kun fem dages begivenheder. I løbet af denne korte tid lykkes det alligevel at få berettet hele krigens forløb, ved hjælp af indskudte oplysninger og glimt ind i fremtiden. Dermed veksler tempoet mellem voldsomme slagscener og rolige optrin, som Hektors afsked med sin kone [[Andromache]] og deres lille søn. Selv om Hektor er grækernes farligst fjende, har det græske digt gjort netop ham til en idealskikkelse, hvor grækeren Achilleus i sammenligning skildres som en ren [[barbar]].<ref>Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 16-17)</ref>
Som hævn strejker Achilleus og får endda [[Thetis]] til at påvirke [[Zeus]] til trojanernes fordel: Da trojanerne er ved at vinde, beder Patroklos Achilleus om lov til at kæmpe. Achilleus accepterer det, og Patrokles slår trojanerne tilbage, men dræbes af Hektor. For at hævne ham går Achilleus igen ind på Agamemnons side og slår Hektor ihjel og slæber hans lig tilbage til grækernes lejr. Kong Priamos kommer til Achilleus og kysser hans hånd for at få sin søns lig tilbage. Achilleus forbarmer sig og giver ham liget.
Tilhørerne forudsattes at kende trojanerkrigen og heltene, der omtales. I den indledende påkaldelse siges digtet at handle om en episode mod slutningen af den ti år lange krig, nemlig "Achilleus' vrede". Hans ære krænkes, da han tvinges til at opgive sin slavinde, [[krigsfange]]n Briseis. Beretningen begynder med, at [[Apollon]]s præst Chryses kommer til Agamemnon for at løskøbe sin datter Chryseis. Agamemnon afviser ham, og Apollon nedkalder derfor pest over grækerne. [[Seer]]en Kalchas forudser, at pesten kun kan afværges ved at give Chryseis tilbage, og Achilleus støtter ham. Agamemnon gør det så, men tager til gengæld Briseis fra Achilleus. Som [[hævn]] strejker Achilleus og får endda [[Thetis]] til at påvirke [[Zeus]] til at tage trojanernes parti. Da trojanerne er ved at vinde, beder Patroklos Achilleus om lov til at kæmpe. Achilleus accepterer det, og Patroklos slår trojanerne tilbage, men dræbes af Hektor. For at hævne ham går Achilleus igen ind på Agamemnons side og slår Hektor ihjel og slæber hans lig omkring [[bymur]]ene i dagevis. Kong Priamos kommer til Achilleus og kysser hans hånd for at få sin søns lig udleveret. Achilleus forbarmer sig og udleverer den døde, så han kan begraves efter de ceremonier, der skulle til for at bringe den døde til ro i [[Hades]]. Hermed ender ''Iliaden''.
 
De første syv linjer er her gengivet først i [[Christian Wilster]]s udgave (1836), dernæst [[Otto Steen Due]]s danske oversættelse (1999) og til sidst på originalens [[græsk (sprog)|oldgræsk]]:
Line 27 ⟶ 29:
 
Indtil Otto Steen Dues oversættelse i [[1999]] var [[Christian Wilster]]s [[Romantikken|romantiske]] version meget brugt.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Iliaden"