Gepider: Forskelle mellem versioner

'''Gepiderne''' var navnet på den ene af de tre [[goterne|gotiske]] ([[germanere|germanske]]) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i [[tidlig middelalder]]. De er mest kendt for i historien for at have besejret [[hunnerne]] efter [[Attila]]s død. DetGepidernes kongedømme, som gepiderne havde, var kendt som Gepidia<ref>Jordanes, ''Getica'', [http://www.ucalgary.ca/~vandersp/Courses/texts/jordgeti.html#XII XII.74]: Haec Gotia, quam Daciam appellavere maiores, quae nunc ut diximus Gepidia dicitur ("Dette Gothia, som vore forfædre kaldte Dacia, kalder vi nu Gepidia.").</ref> eller som Gepidernesgepidernes kongedømme, og bestod af dele af nutidens [[Rumænien]], [[Ungarn]] og [[Serbien]].

En mere kuriøs forklaring er givet af [[Jordanes]], en gotisk historiker fra [[500-tallet]] som boede i [[Konstantinopel]] og skrev på [[latin]]. Han mente, at navnet gepiderne blev givet folket, fordi de var de sidste, som kom over [[Østersøen]]. I henhold til Jordanes kom navnet fra ''gepanta'', som på gepidernes eget sprog skal betyde langsom. Han skriver direkte, at dette folk "er sentenktelangsomme, og tunge og træge i kroppen".

Gepiderne blev først nævnt en gang omkring år [[260]], da de deltog sammen med gotere i invasionen af [[Dakien]], hvor de var bosatte på Jordanes’ tid, midten af 500-tallet. Deres tidligste oprindelse er gengivet i Jordanes' latinske ''De origine actibusque Getarum'' (''Om goternes oprindelse og gerninger''), hvorhvori han hævder, at deres navn er afledt fra deres senere og langsommere udvandring fra [[Norden]]:

:''Du husker sikkert, at i begyndelsen sagde jeg, at goterne drog videre fra skødet af øen Scandza med Berig, deres konge, sejlede med kun tre skibe mod nærmeste kyst af havet, det vil sige Gothiscandza. Et af disse tre skibe viste sig at være langtmeget senerelangsommere end de andre, som det vanligvis er, og det er sagt således fik stammen deres navn, for i deres sprog betyder gepanta sein...'' (xvii.94-95).<ref>[http://www.northvegr.org/lore/jgoth/009.php «Jordane's Origins and Deeds of the Goths»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080521093124/http://www.northvegr.org/lore/jgoth/009.php |date=21. maj 2008 }}. Northvegr (2007).</ref>

Gepidenes første bosætning varskete ved mundingen af floden [[Wisła]], som strømmer fra syd mod nordkommer fra det [[Polen|polske]] [[Karpaterne]].

:''Disse Gepidæ blev derderefter efter smittedesmittet af misundelse, mens de opholdt sig i provinsen Spesis på en ø omgivet af Wisłas grunde vand. Denne ø kaldte de, i talen til deres fædre, Gepedoios'' (kanskje ''Gibið-aujos'', i betydningen "Gepidernes vandland"<ref>Yeat, Theedrich (overs.): [http://www.harbornet.com/folks/theedrich/Goths/Goths1.htm «Jordanes in Latin and English»]</ref>); ''men den er nu beboet af rasenracen Vividarii efter someftersom Gepidæ selv drog til bedre land''.

Deres første navngivne konge, [[Fastida]], tirrede sit stille folk til at udvide deres grænser ved krig og overmandede [[burgundere]] og næsten tilintetgjorde dem i [[300-tallet]], der efterderefter krævede de forgæves dele af goternes områder, et krav som goterne afviste med held i kamp. Som goterne blev gepiderne kristnede i [[arianisme]]n.

I [[375]] måtte de underkaste sig [[hunerne]] sammen med [[østgoterne]], deres overherrer. De blev favoriserede [[vasal]]ler af hunnerne, og under deres konge, [[Ardaric]], deltog gepidernes krigere sammen med Attilas styrker i [[slaget ved Chalons]] i [[Gallien]] i [[451]]. Ved det store møde mellem de allierede horder mødtes gepiderne og [[frankerne]]. Frankerne sloges for [[Romerriget|romerne]] og gepiderne for hunnerne, og dette slag synes at have været uafgjort og stilstand med 15.000 døde i henhold til Jordanes, vores hovedkilde.

Sådan loyalitet var personligpersonlige bånd mellem konger, og efter at Attila døde som følge af heftig næseblod i [[453]] gik gepiderne og andre stammer sammen for at besejre Attilas efterfølgere, som fordelte de undertvungne folk mellem sig som kvæg, og. ledetAnført af kong Ardaric brød den nye alliance hunnernes magt i [[slaget ved floden Nedao]] i [[454]]:

:''Et meget bemærkelsesværdigt skue hvor man kunne se goterne slås med spyd, gepiderne med sværd, rugierne brød spydenespyddene i deres egne sår, [[svebere]] slås til fods, [[hunerne]] med buer, [[alanere]] trak optegnede en kamplinje af tungt bevæbnede, og [[herulere]] med letbevæbnede krigere.'' (Jordanes, l.259)

Efter sejren vandt de endeligendeligt et sted at bosætte sig i [[Karpaterne]].

:''Gepiderne vandt ved deres egen magt vandt for dem selv hunnernes land og styrede som sejrende over i omfang af hele Dacia, krævede intet andet end fred fra Romerriget og en årlig gave som en sikkerhed for deres venlige alliance. DetteDen gav kejseren villigvilligt på denne tid, og til denne dag har denne race mottagetmodtaget deres brugelige gaver fra den romerske kejser.'' (Jordanes, l.262)

Ikke længe efter slaget ved Nedao blussede den gamle rivalisering mellem gepiderne og [[østgoterne]] op igen, og de blev drevet ud avaf deres hjemland i [[504]] af [[Teoderik den store]].

Gepiderne nåede højden af deres magt efter [[537]], da de bosatte sig i det rige område omkring nutidens [[Beograd]]. For enEn kort tid var byen ''Sirmium'' (i dag [[Sremska Mitrovica]], [[Serbien]], ''den ærerige mor af alle byer'') centeret for gepidernes stat og kong [[Cunimund]] prægede guldmønter her. I [[546]] allierede [[Det byzantinske rige]] sig med [[langobarderne]] for at fordrive gepiderne fra denne region. I [[552]] led gepiderne et katastrofalt nederlag til langobardernes konge [[Alboin]] i [[slaget ved Asfeld]] og blev endeligendeligt besejredebesejret og deres land erobret af langobarderne i [[567]].

Alboin havde et drikkebæger lavet af Cunimunds hovedskal. og som senereDet førte til hans død i [[Italien]] ved en attentatmand sentsendt af Rosamund, Cunimonds datter.<ref>Denne episode er fortalt af [[Procopius]], i [[Paulus Diaconus]] og i [[Andreas Agnellus]]</ref>

Mange gepider fulgte Alboin til Italien<ref>se ''Paulus Diaconus''</ref>, men mange blev tilbage. I [[630]] fortalte historikeren [[Theophylact Simocatta]], at den byzantinske hær gik ind i [[avarer]]nes område og angreb en gepidisk fest, hvor de tog 30.000 gepidere til fange uden at møde avarere. Senere udgravningerUdgravninger ved floden [[Tisza]] ved [[Szolnok]] afdækkede en gepidisk adelsmand i en grav i avarisk stil. Den gravlagte bar også tyrkisk-avariske stykker sammen med traditionelle germanske klæder.

I [[Vlaha (Cluj)|Vlaha]], i amtet Cluj, [[Rumænien]], blev en gravplads opdaget i august [[2004]] med 202 identificerede gravsteder fra 500-tallet. 85 % af gravstederne blev plyndredeplyndret på samme tid. De tilbageværende genstande er [[keramik]], [[bronze]]artikler, og rustninger. Der er en anden gravplads i Rumænien ved [[Miercurea Sibiului]].