VM i håndbold (mænd): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Mindre rettelser
datid
Linje 27:
Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede dog også fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.
 
I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold havde og har stadig, dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.
 
=== 1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere ===
Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af [[EM i håndbold (mænd)|EM i håndbold]] og justering i kadencen for [[Vinter-OL]]. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som [[Island]], [[Japan]] og [[Egypten]]. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. [[Asien]] og [[Afrika]].
 
Afslutningen på den [[Kolde krig]] og sammenbruddet af [[Sovjetunionen]] og [[Jugoslavien]] gav mulighed for at en række nye lande kankunne deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvides i 1995 fra 16 til 24, hvoraf syv ud af de otte nye pladser blev givet til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere går derfor fra at have ligget omkring 75-80% i årene op til 1993 til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der er 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien er den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. For de ikke-europæiske lande markerede VM i 1995 det første år hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste med [[Egypten]]s 6. plads. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.
 
Sverige, Frankrig og Rusland/Sovjetunionen delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.
 
2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som [[Magnus Wislander]] og [[Stefan Lövgren]]. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem [[EM i håndbold (mænd)|EM guldmedaljer]]. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat harhavde været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som [[Daniel Narcisse]] og [[Jérôme Fernandez]] i denne periode.
 
For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM ervar det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. [[Grønland]] havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.
 
=== 2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer ===
Linje 49:
I perioden 2011-2021 vandt Frankrig tre guldmedaljer og en bronzemedalje, med spillere som [[Thierry Omeyer]] på mål og [[Nikola Karabatić]] i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 2 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark fem ud af seks guldmedaljer i perioden.
 
Norge harhavde ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder i '15 og '17 og aldrig have vundet medaljer tidligere, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkrafterne var og er [[Sandor Sagoson]].
 
Turneringen i 2015 blev afholdt i [[Qatar]]. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som [[Borja Vidal]], [[Goran Stojanović]] og [[Bertrand Roiné]]. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar.<ref>{{cite web|title=Falsche Fans simulieren Stimmung|url=https://www.faz.net/aktuell/sport/mehr-sport/handball-wm/handball-wm-in-qatar-falsche-fans-simulieren-stimmung-13380832.html|website=faz.net|publisher=[[Frankfurter Allgemeine]]|access-date=31 January 2015|ref=naturealisation-frankfurter|language=de|trans-title=Fake fans simulate excitement}}</ref> Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste ([[pr. 2021]]) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.