Frederik 8.: Forskelle mellem versioner

Han var det ældste barn af [[Christian 9.]] og [[Louise af Hessen-Kassel]] og anden danske konge af den [[glücksburgske slægt|Glücksburgskeglücksburgske (lyksborgske) slægt]]. SomHans valgsprog havde hanvar ''Herren er min Hjælper''.

Frederik var [[kronprins]] i 43 år og forberedte sig med omhu til kongegerningen. Han var [[liberalisme|liberal]] af indstilling og var i modsætning til faderen tilhænger af [[systemskiftet i 1901]], hvor [[parlamentarisme]]n blev indført i Danmark. Han fik dog kun 6seks år på tronen, før han selv døde.

[[Fil:Det Gule Palae Copenhagen.jpg|thumb|left|Frederiks fødested: [[Det Gule Palæ]] i [[København]], fotograferet i 2006.]]Prins Frederik blev født 3. juni 1843 i [[Det Gule Palæ]] ved siden af [[Amalienborg]] i [[København]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|frederik8}}</ref> som ældste barn af Prinsprins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere [[Christian 9. af Danmark]]) og [[Louise af Hessen]]. Han blev døbt med navnene ''Christian Frederik Vilhelm Carl'' menog var kendt under navnetsom Frederik.

Da Frederik blev født, var hans far stadig kun prins af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]], en fjern og ubetydelig sidegren til [[Oldenborgske slægt|det danske kongehus]], der nedstammede fra [[Christian 3.]]. Familiens status ændredes i 1853, da Christian ved udsigten til den [[oldenborgske slægt]]s snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Frederik blev derved prins til Danmark.

[[Fil:Christian IX of Denmark and family 1862.jpg|thumb|left|Frederik med sine forældre og søskende i 1862: (bagerstbagest fra venstre) Frederik, [[Christian 9.|Christian]], [[Georg 1. af Grækenland|Vilhelm]]; (forrest fra venstre) [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]], [[Prins Valdemar|Valdemar]], [[Louise af Hessen-Kassel|Louise]], [[Thyra af Danmark (1853-1933)|Thyra]], [[Alexandra af Danmark|Alexandra]].]]

Frederik havde fem yngre søskende: [[Alexandra af Danmark|Alexandra]] (der blev gift med [[Edvard 7. af Storbritannien]]), [[Georg 1. af Grækenland|Vilhelm]] (der blev konge af [[Grækenland]] som Georg 1.), [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]] (der som Maria Fjodorovna blev gift med [[Alexander 3. af Rusland]]), [[Thyra af Danmark (1853-1933)|Thyra]] (der blev gift med [[Ernst August af Hannover (1845-1923)|Ernst August, Hertug af Cumberland]] og [[tronprætendent]] til [[Kongeriget Hannover]]) og [[Prinsprins Valdemar|Valdemar]].

I [[juli]] [[1868]] blev Kronprinskronprins Frederik som 25-årig forlovet med den 17-årige [[Louise af Sverige-Norge|Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge]], der var det eneste barn af [[Karl 15. af Sverige|Kong Karl 15.]] og [[Louise af Nederlandene|Dronning Louise af Sverige og Norge]]. Tidens udprægede [[skandinavisme]] i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populærtpopulær; dertil kom, at Louise ikke var en [[Tyskland|tysk]] prinsesse. Alligevel havde den danske kongefamilie visse reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermodersvigermor, dronning [[Louise af Hessen|Louise]], frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Louise var rig i modsætning til den danske kongefamilie. Parret blev gift den [[28. juli]] [[1869]] i slotskirken på [[Stockholms Slot]].

Kronprinsparret fik bolig i [[Frederik VIII's Palæ]] på [[Amalienborg]] og overtog desuden [[Charlottenlund Slot]] nord for [[København]] som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik 8. havde her et fristed langt væk fra [[hof]]livet på Amalienborg. Frederik og Lovisa fik otte børn sammen: [[Christian 10.|Prinsprins Christian]] (den senere kong Christian 10.), [[Haakon 7. af Norge|Prinsprins Carl]] (den senere kong Haakon 7. af Norge), [[Prinsesseprinsesse Louise (1875-1906)|Prinsesseprinsesse Louise]], [[Prinsprins Harald]], [[Prinsesseprinsesse Ingeborg]], [[Prinsesse Thyra (1880-1945)|Prinsesseprinsesse Thyra]], [[Prinsprins Gustav (1887-1944)|Prinsprins Gustav]] og [[Prinsesseprinsesse Dagmar]].

Christian 9. døde den [[29. januar]] [[1906]], og Frederik fulgte ham som konge. Han blev udråbt til konge af [[konseilspræsident]] [[I.C. Christensen]] fra balkonen på [[Christian VII's Palæ]] på [[Amalienborg]] under navnet Frederik 8. Han fik kun seks år på tronen, før han døde under uafklarede omstændigheder i Tyskland.

I de sidste år var Kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i [[Hamborg]] blev Frederik 8. fundet død om aftenen den [[14. maj]] [[1912]] efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans værelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en velklædt ukendt herre var blevet indleveret på byens [[lighus]] lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, viste lig nr. 133 sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen.<ref>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae201a907-d3c2-4d6a-87aa-d301a4489248/query/Hotel%20Hamburger%20Hof%20Frederik statsbiblioteket.dk - Mediestream/Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1912] Her kan læses om kongens død, bl.a. fra Hamborg-avisernes detaljerede beretninger.</ref> I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at Kongenkongen i virkeligheden skulle være død på et [[bordel]]. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at Kongenkongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid al grund til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden.<ref>Rytterkongen – Et portræt af Christian 10. af Knud J. V. Jespersen, Gyldendal 2007. {{ISBN |978-87-02-04135-4}}</ref>

Efter et [[castrum doloris]] i [[Christiansborg Slotskirke]] blev han gravsat i [[Roskilde Domkirke]] i Glücksborgernesglücksborgernes kapel. Han blev efterfulgtfulgt som konge af sin ældste søn Christian, der besteg tronen som [[Kongkong Christian 10.]]