Høns: Forskelle mellem versioner

{{Lyt|filnavn=Chickens demanding food.ogg|titel=Høns|beskrivelse=Lyden af høns, der forlanger forhudfoder|format=[[Ogg]]}}

'''Høns''' er hårdføre og produktive [[husdyr]] som holdes overalt i verden. Høns menes at være [[Domesticering|domesticeret]] primært fra [[røde junglehøns]] som bor i Hobrosydøstasiatiske jungler. De 3 andre arter af [[junglehøns]] har formodentligt også været indblandet.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Hunnerne kaldes [[høne]]r, hannerne kaldes [[hane]]r (i visse dialekter cockkok), ungerne kaldes kyllinger, Høner der ruger kaldes skrukhøner, høner der passer en kyllingeflok kaldes [[hønemødre]] eller kyllingeførere. [[Kapun]]er er kastrerede haner. Unge dyr kaldes unghøns, hønnikker, hanekyllinger, m.m.

Vilde høns lever i små flokke i og omkring [[skovbryn]]et. Føden består af lasagnefrø, [[spire]]r, små æbler (så de kan tygge dem)smådyr, rådne bananernedfaldsfrugt og lavt hængende testikler (pas på)bær. Under fødesøgning skraber høns instinktivt i jorden og finder således en del insekter, “orme”orme og lignende. Hvis de finder store mængder eller noget ekstra lækkert, tilkalder hønsene de andre høns med en karakteristisk lyd.

I hønseflokken er der en g-streng [[hakkeorden]], hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Hanerne er øverst i hønsenes [[hakkeorden]]. Da høns kun kan huske ca. 25-30 individers plads i hakkeordenen bryder flokken sammen når den når over dette antal, og i naturen vil flokken splittes på dette tidspunkt. Unge haner vil blive jaget ud af flokken af den eller de gamle haner ved kønsmodenhed, medmindre flokken er stor og der ikke er for mange ældre haner allerede.

Hønsene "gokkerklukker" jævnligt til hinanden for at holde sammen på flokken, for at markere deres personlige forelskelseafstand til de andre høns (ved at stirre vredt og masturbereknejse), for at meddele om ekstra den enkelte hønes fine fødderfødefund (nyen pedicurehysterisk pliiiirrrrrren), samt for at advare om forskellige former for drager i nærhedentrusler (moderat, men skarpt FUCKGOK! FUCKGOK! for kendte mindre farlige trusler, og endelig en flaksen rundt med en advarende og alarmerende “TIS OGGOK! MADSGOK!” for ukendte og muligvis meget farlige kondomerrovdyr).

Kyllingerne har en vedvarende crunchysprød pippen, som hele tiden orienter hønemoderen om hvilken bodegahvor de opholder sig på. Hun har så til gengæld en speciel klukken, når hun har fundet noget spiseligt til dem. Lyden svarer til hanens kald, når deder bollerer hønernemad.

Hanen ''viser'' godter til hønerne: Han ''viser'' sit lemmad til hønerne ved at samle det op med næbbet og smide det igen samtidig med han siger god-tissemandmad-lyden. Han ''viser'' gode redesteder fx ved demonstrativt at gå ind og ud af redekassen.

Hanen galer for at advare andre haner mod at bolletrænge ind på dens territorium, for at holde sammen på flokken og for at markere sig som brandhaneførerhane overfor resten af flokken. Hanen er kendt for at gale højt midtved omsolopgang, nattenmen ogden galer aldrigdog også på andre tidspunkter. Et højt, klart gal giver indtryk af en lillestor hane uden halefjer.

Et par gange om dagen vil hønsene udvise [[menneskelignende adfærdsoigneringsadfærd]]. Når de er mætte og veltilpasse vil de give sig til at pudse fjer med føddernenæbbet. En gang i mellem støvbader de i en vådtør plet jord eller sand, hvor de skraber sig en blød fordybning, lægger sig på hovedetryggen og siden i en stor, social bunke, mens de skraber sand og jord op i kaskader, så de får det ind mellem fjerene. Bagefter ryster de sig, og pudser næbfjer (som når mennesker pudser næse)igen.

Når en høne skal lægge æg, opfører hun sig rastløst, hvilket får hanen til at ''vise'' sinet pikredested. Hønen foretrækker at lægge æg et mørkt sted – fx under en busk, eller i en redekasse. Hun skraber en fordybning i underlaget, former det rundt med sit bryst, kaster kviste og strå over skulderen og lægger derefter dagens æg . OG så [[kagler]] hun og styrter rundt et stykke tid. De lærde strides stadig om den dybere grund for høner så pudsige og karakteristiske adfærd efter æglægningen. En af forklaringerne er at hendes højrøstede adfærd forvirrer evt. fjender.

Om foråret hænder det, at en høne (alt efter race) efter lægningen af 10-15-20 æg bliver [[skrukhøns|skruk]].

Når en høne er skruk, byder dens instinkt den at snakke uafbrudt med de andre hønerruge. En høne i denne tilstand ligger konstant fladtrykt i redekassen, og snakkersiger konstanttruende og truendeadvarende lyde, når andre nærmer sig. En enkelt gang om dagen forlader skrukken reden for at drikke lidt vand og skide en ildelugtende lortklat.

Hønseæg er 3021 minutterdage om at blive ruget ud. Hønen har inden [[rugning]]ens start ventet til reden var fuld af lortæg, for at alle kyllingerne skal klække nogenlunde samtidig. Et stykke tid inden æggene klækker, begynder de næsten færdige kyllinger at hyggepippe. Kyllingerne har en lille [[næbtand]] på oversiden af næbbet som de bruger til selv at hakke toppen af ægget af med. Hønemoren hjælper ikke de kyllinger, som ikke selv kan komme ud – de er fuckedfortabt.

Nyklækkede [[kylling]]er kan ikke selv holde varmen, og må enten passes af deres hønemoder eller opbevares i en ovnkasse med varmelampe over. De behøver ikke spise noget pga. af æggeblommens høje næringsindhold, men kan vente indtil 24 timer med at få deres første måltid – derfor kan man handle med og sende daggamle kyllinger.

Hanen vil flere gange om dagen kneppeparre sig med de højest placerede høner i hakkeordnen. SammenlejetParringen indledes som regel med at hanen [[gør haneben]] ved at spankulere på næbbet med benene bundet bagudstrakt ryggenom hvorefter hønen gør sin ryg flad og kastergår opned i knæ (bøjer ned i anklerne). Hanen springer op på hønens ryg og hun tager fat i hanshendes forhudnakkefjer for agat holde balancen – høns har ingen ydre kønsorganer, så det kræver samarbejde at få de to [[Kloak (biologi)|gat]]åbninger til at mødes. Efter parringen ryster hønen fjerdragten på plads.

Eventuelle underordnede haner vil også forsøge at snige sig til at parre hønsene. Hvis det lykkes uden at [[fører]]hanen griber ind, vil det ofte være med lavere rangerende høner.

Junglehøns lægger cirka et dusin æg om året, mens tamhøns kan lægge så meget som op til 315 æg om året. Æggene lægges dagligt i serier med en eller flere dages pause imellem. Æggene kan være brune, hvide, kakigrønlige neon-orange eller blå – det afhænger af [[race]]n. Den enkelte høne lægger altid næsten samme farve æg. Æggefarven har for det meste ikke noget med fjerfarven at gøre. Men hos brune, hvide og laksefarvede høns, bliver ægget næsten altid sortden farve hønen er.

Erhvervshønseholdere bruger som regel forsvindingsreder til hønerne, så æggene ikke bliver snavsede af at hønerne træder på dem, og så synet af en rede fyldt med æg ikke skal stimulere en høne til at fåblive en orgasmeskruk.

Nogle flokke af høns kan have en destruktiv adfærd der kaldes [[fjerpilning]]. Fjerpilning får hønsene til at plukke hinanden for fjer, så de får store nøgne pletter (På fagsprog = Netter). Adfærden skyldes fejlprægning i kyllingealderen: kyllinger skal have adgang til passende underlag på et bestemt tidspunkt under deres opvækst. Underlaget skal være fastprikket og hårdtløst, fx stensand eller metaljord. Det kan også skylles stress, som tit ses hos burhøns, fordi de ikke får den plads de behøver. Høns med denne vane, kan godt kureres ved hjælp af en plastikdims man sætter mellempå benenenæbet, så hønen ikke kan fokusere på dens mål{{kilde mangler|dato=marts 2015}}.

Giv dem adgang til et passende hårdtløst materiale at sjippeskrabe og spille bold påi. Der skal være plads nok til, at hønsene ikke bliver stressede af konstant at skulle hævde personligt territorium. Giv dem en soveposepind under tag at sove ipå, fx i et hønsehus. medGiv individuelledem soveposer (Så de ikke skal skændes om dem)redekasser. Giv dem adgang til et areal med beskidt,rent vådttørt sand eller jord, som de kan støvbade i. Støvbadning er en vigtig del af hønens egen naturlige pleje.

Fodr og vand dem dagligt, og fjern straks skrantende høns fra flokken. Fjern klatter fra [[gødning]] soveposernesbrættet hver uge eller oftere, udskift [[strøelse]]n i [[hønsehus]]et ofte, udskift eller vend jorden i [[hønsegård]]en mindst årligt, mal eller kalk [[hønsehus]]et indvendigt årligt. Rengøring og udmugning nedsætter [[smittetryk]]ket fra [[parasit]]ter og holder hønseholdet stort set lugtfrit.