Bohuslen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Tidlig middelalder: "Sysla" er islandsk. "Syssel" på norsk. "Ingeborg Håkansdotter"? Det er nok Ingebjørg Håkonsdatter. |
||
Linje 35:
=== Tidlig middelalder ===
[[Fil:Hertig Erik Magnusson (från hans sigill).png|thumb|right|Hertug Erik Magnusson (fra hans segl).]]
I middelalderen var Bohuslen en vigtig del ag Norge. Her lå hele tre av Norges otte byer: Kongungahella (nu [[Konghelle]]), Malstrand (nu [[Marstrand]]) og Oddevald (nu [[Uddevalla]]), og i lenet boede omkring 10 % av Norges samlede befolkning.<ref>Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'' bind 1 (s. 157), Universitetsforlaget 1973, ISBN 82-00-02287-0</ref> Omkring år [[1200]] dannede det, som senere blev Bohuslen
Frem til midten af [[1200-tallet]] grænsede de norske og danske kongeriger op til hinanden gennem Bohuslen og [[Halland]]. Grænsen gik ved [[Göta älv]]. I midten af 1200-tallet tog [[Birger Jarl]] kontrol over et lille landområde mellem de to landskaber, [[Askim|Askims
▲Omkring år [[1200]] dannede det, som senere blev Bohuslen, [[lagmansdømme]]t (norsk ''lagmannsdømme'') Viken. Ved kong [[Sverre Sigurdsson]]s (ca. [[1150]]-[[1202]]) inddeling af [[Norge]] i [[syssel|sysler]] (norsk ''sysla'') i slutningen af [[1100-tallet]], deltes det, som nu er Bohuslen, i [[Ranrike]]syssel og [[Älvsyssel]]. Ved kong [[Håkon Magnusson]]s ([[1270]]-[[1319]]) inddeling i [[fehirdsel|fehirdsler]] (''oppebørdselsområde'', ''[[fogderi]]'') i begyndelsen af [[1300-tallet]] sammenlagdes de to sysler i [[Bohus fæstning|Båhus]] fehirdsel. Fra denne tid begyndte Viken mere nøjagtigt at betegne det nordlige Bohuslen.
I [[1304]] blev Älvsyssel [[len|forlenet]] til [[hertug]] [[Erik Magnusson
▲Frem til midten af [[1200-tallet]] grænsede de norske og danske kongeriger op til hinanden gennem Bohuslen og [[Halland]]. Grænsen gik ved [[Göta älv]]. I midten af 1200-tallet tog [[Birger Jarl]] kontrol over et lille landområde mellem de to landskaber, [[Askims härad|Askim]], [[Vättle härad|Vättle]] og [[Sävedals härad]], de såkaldte [[Utlanden]], der gav Sverige adgang til [[Kattegat]]. Byen [[Lödöse]] (senare [[Gamla Lödöse]]), 40 km nordøst for [[Göteborg]], havde været den svenske by, der lå nærmest ved Götaälvens munding.
Fra [[1319]] forlenedes Älvsyssel til Eriks enke, [[hertuginde]]
▲I [[1304]] blev Älvsyssel [[len|forlenet]] til [[hertug]] [[Erik Magnusson (hertig)|Erik]] (ca. [[1282]]-[[1318]]) af Håkon Magnusson, efter at den svenske hertug var blevet trolovet med den norske konges datter [[Ingeborg Håkansdotter|Ingeborg]] ([[1301]] - ca. [[1360]]). Efter at Håkon skiftede side i [[brødrestriden]] mellem hertugerne Erik og [[Valdemar Magnusson|Valdemar]] ([[1280'erne]] - 1318) på den ene side og kong [[Birger Magnusson af Sverige|Birger Magnusson]] (ca. [[1280]]-[[1321]]) på den anden, belejrede han Eriks opholdssted [[Kungahälla]] og [[Ragnhildsholm]]. Ved [[freden i Helsingborg]] 1310 måtte hertug Erik afstå Älvsyssel. Det er dog ikke kendt, om området blev tilbagegivet til Norge.
Bohuslens første og vigtigste [[købstad]] i middelalderen var Konghelle
[[Den Sorte Død]] omkring [[1349]] hærgede Bohuslen alvorligt. Næsten halvdelen af befolkningen døde, og 50 % af gårdene
▲Fra [[1319]] forlenedes Älvsyssel til Eriks enke, [[hertuginde]] Ingeborg, som en del af hendes [[livgeding]] i forbindelse med, at sønnen [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] ([[1316]]-[[1374]]) som treårig var blevet konge i både Norge og Sverige. I [[1327]] måtte Ingeborg forlade sine norske len.
▲[[Fil:Bohus_fästning_1658.jpg|thumb|Bohus fästning 1658]]
▲Bohuslens første og vigtigste købstad i middelalderen var Konghelle (svensk: Kungahälla), som lå ved borgen ved Ragnhildsholmen. Borgen ødelagdes af en brand og erstattedes i begyndelsen af [[1300-tallet]] med [[Bohus fästning]]. Foruden Kungahälla fandtes [[Marstrand]] fra 1200-tallet.
▲[[Den Sorte Død]] omkring [[1349]] hærgede Bohuslen alvorligt. Næsten halvdelen af befolkningen døde, og 50% af gårdene lagdes øde. Desuden var [[1300-tallet|1300]]- og [[1400-tallet]] periodevis meget kolde, og befolkningsvæksten gik i stå. Jordbruget kom sig først igen i [[1600-tallet]].
=== Unionstiden ===
| |||