Bohuslen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Tidlig middelalder: "Sysla" er islandsk. "Syssel" på norsk. "Ingeborg Håkansdotter"? Det er nok Ingebjørg Håkonsdatter.
Linje 36:
=== Tidlig middelalder ===
[[Fil:Hertig Erik Magnusson (från hans sigill).png|thumb|right|Hertug Erik Magnusson (fra hans segl).]]
I middelalderen var Bohuslen en vigtig del agaf Norge. Her lå hele tre av Norges otte byer: Kongungahella (nu [[Konghelle]]), Malstrand (nu [[Marstrand]]) og Oddevald (nu [[Uddevalla]]), og i lenet boede omkring 10 % av Norges samlede befolkning.<ref>Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'' bind 1 (s. 157), Universitetsforlaget 1973, ISBN 82-00-02287-0</ref> Omkring år [[1200]] dannededannedes det, som senere blev Bohuslen [[lagmand (Norge)|lagmandsdømmelagmandsdømmet]]t Viken. Ved [[kong Sverre]]s (ca. [[1150]]-[[1202]]) inddeling af [[Norge]] i [[syssel|sysler]] i slutningen af [[1100-tallet]], deltes det, som nu ernyværende Bohuslen, i [[Ranrike]]syssel og [[Älvsyssel]]. Ved kong [[Håkon Magnusson]]s ([[1270]]-[[1319]]) inddeling i ''fehirdsler'' (dvs. [[foged|fogderier]]) i begyndelsen af [[1300-tallet]] sammenlagdesblev de to sysler i [[Bohus fæstning|Båhus]] ''fehirdsel'' lagt sammen. Fra denne tid begyndte Viken mere nøjagtigt at betegne det nordlige Bohuslen.
 
Frem til midten af [[1200-tallet]] grænsede de norske og danske kongeriger op til hinanden gennem Bohuslen og [[Halland]]. Grænsen gik ved [[Göta älv]]. I midten af 1200-tallet tog [[Birger Jarl]] kontrol over et lille landområde mellem de to landskaber, [[Askim|Askims herred]], Vättle herred og Sävedals herred, de såkaldte ''Utlanden'', der gav Sverige adgang til [[Kattegat]]. Byen [[Lödöse]] (senere Gamla Lödöse), 40 km nordøst for [[Göteborg]], havde været den svenske by, der lå nærmest ved Götaälvens munding.