Versionen fra 23. aug. 2021, 15:54 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Eksempler: Ældste bevarede kenning fra ca 500. Tag: Flertydige links ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. aug. 2021, 17:07 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Eksempler: Fra "Glymdråpa". Gå til næste forskel →
Linje 12: "[[Hjerte]]" kunne omskrives med "sindets agern", mens "lig" var "[[Hugin]]s [[byg]]", dvs. "[[ravn]]ens føde", som de faldne er.<ref>Peter Hallberg: ''Epoker og diktere'' (s. 183)</ref> Hvis man tænkte sig en kriger som et træ, blev sværdet grenen på det træ. "Krigeren" kunne derfor også kaldes "sværdtræet". Men et sværd, der hugger, kan tænkes som en ild, der brænder og efterlader sår. Et sværd kunne derfor kaldes "sårild", og "''Der stod sårild-træet''" skulle forstås som "Der stod krigeren med sit sværd". [[Odin (guddom)\|Odin]] sagdes en gang at have hængt sig i verdenstræet [[Yggdrasil]] for å få [[visdom]]. Et træ kan derfor også kaldes "Odins [[galge]]". Kenningen "sårild-Odinsgalgen" betød dermed også "sværdtræet" og igen, "krigeren med sit sværd".<ref>[https://videoteket.no/wp-content/uploads/2019/11/videoteket-studiehefte-norrøn-litteratur.pdf Kenninger (s. 11)]</ref> I sin hyldest til [[Harald Hårfager]], ''Glymdråpa'', skabte [[Torbjørn Hornkløve]] kenningen, hvor [[himmel]]en kaldes "[[solen]]s højsæde". Denne formel blev gentaget af både [[Eyvind Skaldaspillir]] og Hallfred Vanrådeskjald, og optræder i [[prosa]]form på [[runesten]] i [[Danmark]].<ref>[https://www.nb.no/nbsok/nb/b726b28e4a2c7e813bc94b48c90698fe?index=1#65 ][[Halvdan Koht]]: ''Harald Hårfager'' (s. 65)</ref> Kenninger kunne være så snørklede, at de fremstår som nærmest ugennemtrængelige. Den længste, overleverede kenning består af otte led: ''nausta blakks'' ''hlémána gífrs drifu gimslöngvir'', og findes i Dråpa om Toralv Skolmsson (''Þórálfs drápa Skólmssonar''), gengivet i ''[[Håkon den gode]]s saga'', hvor Toralv Skolmsson er blandt deltagerne i slaget ved [[Fitjar]] på [[Stord]] omkring 961. Kenningen betyder simpelthen "krigeren", men er omskrevet til "kasteren af ilden fra [[jætte]]konens [[storm]] fra den beskyttende [[måne]] hos [[bådhus]]enes [[hest]]".<ref>[https://skaldic.abdn.ac.uk/db.php?if=default&table=kenning&val=WARRIOR Kenninger for "kriger"]</ref> En kortere kenning for "kriger" er "kampens træstamme". [[Eyvind Skaldaspillir]] hyldede kong [[Håkon den Gode]] med kenningen "Ales [[galt]]es stormbyges træstamme" - hvor "Ales galte" viser til [[sagnkonge]]n Ales [[hjelm]], der var kendt under navnet "Hildesvin" eller "Hildegalt". Det næste led blev dermed "hjelmens stormbyge", der var en kenning for "kamp" - en stormbyge af pile og spyd. Det tredje led blev dermed "kampens træstamme" - dvs. krigeren.<ref>Peter Hallberg: ''Epoker og diktere'' (s. 185), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979, ISBN 82-05-1663-6</ref> [[Guld]] kunne af skjaldene kaldes

Kenning: Forskelle mellem versioner