Mølleåen: Forskelle mellem versioner

Hvor langt tilbage i tiden Mølleåen har været anvendt til møllebrug, kan ikke siges. Den første af møllerne, som kendes, er vistnok Nymølle; dens navn træffes allerede i begyndelsen af det 13. århundrede, men navnet tyder på, at det ikke er den ældste. I det 14. århundrede nævnes andre af møllerne, således [[Fuglevad Mølle|Fuglevads mølle]] (Folevad), [[Brede]] (Brydæ) og Ørholm (Ørewaz, Ørevad), 1417 afhændede [[Vor Frue Kirke]] Nymølle til [[Jens Andersen Lodehat|Roskildebispen Jens Andersen;]]. iI [[Christian III’s3.]]s tid var der en krudtmølle ved Fuglevadsmølle; i 1628 gav [[Christian IV4.]] [[Brede Mølle]] til Joh. v.von Dehlen og Laurentz Møllengracht til krudtmølle; men disse krudtmøller nedlagdesblev snart nedlagt og kom i andres hænder, såledesi 1668 til den bekendtekendte kobbersmed Henr. Ehm, som indrettede et hammer- eller kobberværk på Brede. I det 17. århundrede var der ligeledes krudtmølle ved [[Lyngby]] (en tid indrettet til valkemølle af [[guldsmed]] og alkymist[[alkymi]]st Casper Herbach, død 1664) og Ørholm, lige som der også ved åen lå flere "''Slibe- og Poleremøller''", såledessom ved Raadvad[[Rådvad]] ("Rodevalds Værk"), hvilken møllehvor [[Frederik III3.]] overlod møllen til overtøjmester Peter Kalthoff, som der indrettede enden til slibe- og krudtmølle. Efter hans død i 1672 kom RaadvadRådvad atter til Statenstaten; senere overlod [[Frederik V5.]] krudtmøllen her til sin kammertjener, senere [[justitsråd]] Nicolai Jac. Jessen for at indrette et filehuggeri der, og da han gik [[fallit]] i 1765, gik det over til isenkræmmerlavet i København, hvilketsom besad det i henved et århundrede, således at alle, der ville optages i [[gilde|lavet]], måtte have andel i fabrikken;. daDa lavsvæsenet ophævedes, overtoges den af et interessentskab, som i 1894 omdannede den til [[aktieselskab]].<ref name="TRap 278"/>

Størst betydning havde dog en tid anlæggene ved Frederiksdals eller, som den tidligere hed Hjortholm Mølle, der 1649 købtes af [[rentemester]] Henrik Müller, som 1668 solgte den til Frederik III3., hvorefter navnet Frederiksdals[[Frederiksdal Mølle]] blev det almindelige. Få år efter begyndte her og i omegnen ved [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|dronning Charlotte Amalies]] påvirkning en række fabriksanlæg, således kobbermøllen ved Nymølle og Frederiksdals papirmølle. Nymølle bortforpagtedesblev bortforpagtet i 1672 til Henrik Ehm, senere til Lor. Badstuber, og Poul Badstuber erhvervede den i 1738 som ejendom og derdrev, ligesom på Brede og Ørholm, drev en stor virksomhed i [[messing]], [[kobber]], knive og [[ståltråd]], indtil han gik fallit i 1746 og fabrikkerne atter splittedes;blev splittet. Brede kom således senere i grev Schimmelmanns besiddelse, og i det 19. århundrede var det centrum for en stor klædefabrikation (anlagt i 1809 af Modeweg i København, i 1831 flyttet til Brede), der en tid også omfattede Nymølle, Ørholm og Stampen. Frederiksdals papirmølle anlagdes af Charlotte Amalie 1673 og dreves en tid af Hans Heuser, der også en halv snes år efter fik [[Strandmøllen]] (anlagt først som valkemølle, 1645 indrettet som papirmølle af Joh. Ettersen) og senere bestyrelsen af den, da Charlotte Amalie købte den 1690; 1693 indkaldtes fra [[Hannover]] Joh. Drewsen (Drewez?), som forpagtede og 1718 erhvervede Strandmøllen som ejendom, og den forblev i denne families besiddelse, indtil den 1889 overgik til aktieselskabet "[[De forenede Papirfabrikker"]] sammen med Ørholm og Nymølle, som den Drewsenske slægt havde tilkøbt 1854. Ved Strandmøllen blev der 1893 rejst et mindesmærke (granitstøtte med buste, udført af Alfr. Thielemann) for Chr. Drewsen (født 1799), der 1865 blev eneejer af Strandmøllen, Ørholm og Nymølle.<ref name="TRap 278">[http://runeberg.org/trap/3-2/0298.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 278]</ref>