Stenrev: Forskelle mellem versioner

De mest spektakulære stenrev i Danmark, anses for at være de huledannende rev. De består af store bunker af næsten lige store kampesten, stablet tilfældigt oven på hinanden. Det vides ikke nøjagtigt, hvor stor en del af den danske havbund, der er dækket af stenrev, men det skønnes, at stenrevene dækker et areal på ca. 1.200 km². Skønnet er dog meget usikkert.

Det er nok de færreste, der har oplevet et stenrev direkte; men ved en opmærksom [[mole]]vandring, kan man iagttage en menneskeskabt stenrevsverden i miniformat, med bl.a. fasthæftet [[tang (alge)|tang]] og et mylder af liv. Man kan også opleve de egentlige stenrev indirekte langs mange strande, hvor løsrevet tang herfra ofte er skyllet op.

Stenrevene rummer en stor [[biodiversitet|artsrigdom]] og meget store mængder ([[biomasse]]) af både planter og dyr. En nylig undersøgelse på småstenede områder på et rev i det sydlige [[Kattegat]] viste, at de undersøgte 4 m² indeholdt 67 [[alger|algearter]] og 19.000 dyr fordelt på 163 forskellige arter. Revene er hjemsted for farvestrålende dyr som [[Havkarusse|havkarusserhavkarusse]]r, [[berggylte]]r, [[kæmpesøpindsvin]] og [[læderkoraller]]. Stenrevene har fået tilnavnene ''Nordens Koralrev'' og ''Havets Oaser''. [[Tangskov]]e her udgør med deres grønne, røde og brune farver et sceneri, der ville være helt på højde med tropernes [[koralrev]], hvis bare vandet var lige så klart herhjemme. Stenrev er næsten altid omgivet af sand eller mudderbunde. Disse bunde virker umiddelbart golde, da det meste af dyrelivet her gemmer sig nede i bunden. De frodige stenrev fremtræder derfor som “havbundens oaser”.

* [[Stenfiskeri]]. Denne påvirkningen har varig karakter på stenrevene og de fleste huledannende rev er derfor forsvundet i dag. Der findes fortsat nogle stykker af dem langt ude i [[Kattegat]] og [[Nordsøen]], hvor stenfiskeri aldrig har været rentabelt. Stenfiskeri som råstofindvinding, er dog stort set ophørt i dag.

* [[Næringssalt]]e. Den øgede udledning af næringsstoffer fra vores civilisation (fra landbrug, industri og husholdninger) fører bl.a. til, at produktionen af nyt organisk materiale i højere grad foretages af vandsøjlens [[plankton]]alger, end af havbundens [[tangskov]]e. Det kan skygge for og kvæle stenrevenes vegetation.

* [[Miljøfremmede stoffer|Miljøfarlige stoffer]] kan f.eks. medføre kønsforstyrrelser hos visse sneglearter (ses fra eksempelvis bundmaling til skibsskrog) og det virker negativt på stenrevenes økologiske system.<ref>[http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-502-6.pdf Bundmaling til Skibe - et miljøproblem] TEMArapport DMU nr. 30 (1999)</ref><ref>[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66578/1_2_Limfjorden_dec_2011.pdf Betydning af tributyltin (TBT) i de danske havområder] DMU (01.11.07)</ref>

Fra omkring årtusindeskiftet 2000 har der været en voksende politisk interesse for at bevare de unikke rev-lokaliteter og deres økosystemer, både herhjemme og internationalt.

Der er vedtaget en række forvaltningsmæssige initiativer, som f.eks. den danske råstoflov og det såkaldte [[EU-habitatområde|habitatdirektiv fra EU]]. [[Danmarks Miljøundersøgelser]] (DMU) er netop ved at planlægge et landsdækkende overvågningsprogram for de 51 danske rev-lokaliter, der er udpeget i henhold til habitatdirektivet.

* [https://web.archive.org/web/20130922193559/http://www.tv2nord.dk/artikel/106244:Regionale-nyheder--Stenrev-skal-give-ny-ilt-til-Limfjorden Stenrev skal give nyt liv til Limfjorden] TV2/Nord 2009 (archive.org)