Wikipedia

Lars Lassen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ægteskab, Børn og familie
.. tilpasning af boks til alm. bredde ; hvad er en "Amtsråds Comissair" ; referencer kan gøres pænere. Mere oplysende, ikke blot en nøgen url
Linje 11:
| forældre = Niels Lassen og Karen Sørensdatter
| børn = Christian Lassen, Karen Margrethe Lassen, Ingeborg Lassen, Niels Lassen, Peter Lassen, Ane Birgita Lassen, Charlotte Lassen,
| billede = [[File:Lars Lassen.png|thumb|]]
| signatur = [[File:Lars Lassen Signatur 1 vectorized.png|thumb|Lars Lassens signatur]]
}}
'''Lars [[Lassen]]''' (født 1761 ipå Sprettingegård i Sædder, [[Sædder Sogn|sædder]], død 6. juni 1823 [[Rønnovsholm]], [[Vrejlev Sogn|Vrejlev]]) var en dansk [[godsejer]], proprietær, [[kammerråd]] og Amtsråds Comissair.<ref>https://brejl.dk/privatL.html</ref><ref>https://www.danishfamilysearch.dk/cid341299</ref><ref>https://www.danishfamilysearch.dk/cid3149826</ref><ref>https://www.danishfamilysearch.dk/cid4677354</ref><ref>https://www.danishfamilysearch.dk/cid1623967</ref><ref>https://www.danishfamilysearch.dk/cid7893697</ref>
 
== Biografi ==
Lars Lassen er født i [[Sædder Sogn|sædderSædder]] og døbt 16 februar 1761 i [[Sædden Kirke|sædder kirke]].<ref>http://aneopslag.dk/arne/b62%20rodehus.html</ref>
 
Han er søn af Niels Lassen og Karen (født Sørensdatter) af Sprettingegård. Lars Lassen havde som hanssin far en stor interesse for [[landbrug]] og forvaltning på gårde, og i 1787 arbejdede han hos hanssin søster Kirstine og svoger Jacob Rosted som tjenestekarl fuldmægtig."Tjenestekarl Fuldmægtig""<ref>Under afsnit [https://www.danishfamilysearch.dk/cid341293 'Husstanden'] for Jacob Rosted hos Danishfamilysearch.dk/</ref> I 1789 blev han gift med Johanne Kirstine Meyer, datter af [[Advokat|prokurator]] Peter Simonsen Meyer og Ingeborg Margretha Dørup.
 
=== Benzonseje ===
Lars Lassens far Niels havde af [[John Brown (handelsmand)|John Brown]] og broderen David Brown i 1788 fået 1 . prioritet til [[Risbyholm|Benzonsejes]] 6seks bøndergårde for 2000 Rdl. hvilket måske resulterede i at Lars blev forvalter på godset. Året efter pga. af økonomiske vanskeligheder begynderbegyndte David Brown at bort auktioneredebortauktionere og udstykke jorden. Selve Hovedgårdenhovedgården med resterende Bøndergodsbøndergods samt Ørsted og Snoldeløv Kirker blev solgt til Lars Lassen for 38,000 Rdl., hvormed Lars også betalte dem som havde haft Prioriteterprioriteter i godset, en til Justitsrådindejustitsrådinde Boertmann på 30,000 Rdl. og en til [[de Coninck & Reiersen]] på 8000 Rdl. I 1804 sælgersolgte LarsLassen godset til fæste bondenfæstebonden Jens Olsen. I Skøde- og Panteprotokollen kan læses, at Lars Lassen sælgersolgte en stor del af sine ejendomme til de tidligere fæstere. Baggrunden for dette kan måske søges i de generelt dårlige forhold i landbruget på den tid, eller at LarsLassen havde set andre
muligheder. <ref>http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Ramsoe/Risbyholm.htm</ref><ref>[https://www.wikiwand.com/en/David_Brown_(1734%E2%80%931804) https://whttps://www.wikiwand.com/en/David_Brown_(1734%E2%80%931804)ww.wikiwand.com/en/David_Brown_(1734%E2%80%93184)]</ref><ref>https://dis-danmark.dk/bibliotek/907865.pdf</ref>
 
==== Bedrivelse over Agerdyrkningen tilstand i Sjælland og Møen ====
Lars Lassen måtte have haft en del erfaring omkring landbrug, både fra hansine forældre men også som forvalter. LarsHan bliver i hvert fald interviewet til landøkonom [[Gregers Begtrup|Gregers Otto Bruun Begtrup'sBegtrups]] bog "''Bedrivelse over Agerdyrkningen tilstand i Sjælland og Møen’Møen'', hvor LarsLassen fortæller om hanssin erfaring med bla.blandt andet fodring af kreaturer med grøn kløver rajgræskløverrajgræs, hansdet store og flotte [[hollænderi]] (kvægbesætning som holdes for mælkeproduktionens skyld) som han selv administreradministrerer, hansog forsøgom meddet vellykkede forsøg med sitet piil anlæg[[Pile-slægten|"piilanlæg"]] og hans interesse og forsøg med Akacietræet[[akacietræ]]et. Citat fra bogen ses herunder:
 
{{citat|''"Laver forskellige forsøg med piilanlæg "Kammeråd Lassen til Benzonseje har gjort er smukt anlæg af Piil, og hans forsøg er lykkedes såvel, at jeg ej kan undlade at anføre hans egne ord: ...''}}
 
{{citat|''Kammerraad Lassen til Benzonseje har meget interesseret sig for Acacietræet, og gjort smukke Forsøg dermed. Han har havt den Godhed at meddele mig følgende: , Acacie saaes i Bede i Haven, saaledes at de har ly for Norden øg Vesten, men ligge frimod Synden, at de kan have Soel det meste af Dagen. Jorden bør være gravet, og revet meget fiint, da Frøet saaes deri bedst i Render, hvoraf gjøres 4 a 5 i et almindelig Havebed,en Tomme dybe, deri saaes Frøet, saa at der ikke bliver mere end een Tomme mellem hver Frøkorn, da der bliver mange borte. Naar Acacierne komme op, maa de unge Planter flittig vandes den første Sommer. Om Efteraaret legges et got Qvarteer tykt løv mellem Planterne. Det næste Aar er derved intet at iagttage, men naar de ere 2 Aar gamle, udplantes de paa det Sted de skal staae, 14 Alen mellem hver Plante. At det er et hurtig Træ til at vore, har jeg Vished om, men det taaler ikke at være udsat for Kaste Vinde, ej heller lykkes det paa paa fri Mark." Om Acacietræets Kultur og Nytte gives udførlig Underretning i Magazin for Næringsstanden for 1796, 1 og 3 Hefte."''<ref>https://books.google.dk/books?id=6_I1AQAAMAAJ&pg=PA356&lpg=PA356&dq=lassen+benzonseje&source=bl&ots=tyPWHHDZkU&sig=ACfU3U2wuIBB1g24p_UdXZQUxNCQGfHgqg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjV1_23jNLqAhUMMewKHT7UC6sQ6AEwB3oECAkQAQ#v=onepage&q=lassen%20benzonseje&f=false</ref> }}▼
 
▲''Kammerraad Lassen til Benzonseje har meget interesseret sig for Acacietræet, og gjort smukke Forsøg dermed. Han har havt den Godhed at meddele mig følgende: , Acacie saaes i Bede i Haven, saaledes at de har ly for Norden øg Vesten, men ligge frimod Synden, at de kan have Soel det meste af Dagen. Jorden bør være gravet, og revet meget fiint, da Frøet saaes deri bedst i Render, hvoraf gjøres 4 a 5 i et almindelig Havebed,en Tomme dybe, deri saaes Frøet, saa at der ikke bliver mere end een Tomme mellem hver Frøkorn, da der bliver mange borte. Naar Acacierne komme op, maa de unge Planter flittig vandes den første Sommer. Om Efteraaret legges et got Qvarteer tykt løv mellem Planterne. Det næste Aar er derved intet at iagttage, men naar de ere 2 Aar gamle, udplantes de paa det Sted de skal staae, 14 Alen mellem hver Plante. At det er et hurtig Træ til at vore, har jeg Vished om, men det taaler ikke at være udsat for Kaste Vinde, ej heller lykkes det paa paa fri Mark." Om Acacietræets Kultur og Nytte gives udførlig Underretning i Magazin for Næringsstanden for 1796, 1 og 3 Hefte."''<ref>https://books.google.dk/books?id=6_I1AQAAMAAJ&pg=PA356&lpg=PA356&dq=lassen+benzonseje&source=bl&ots=tyPWHHDZkU&sig=ACfU3U2wuIBB1g24p_UdXZQUxNCQGfHgqg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwjV1_23jNLqAhUMMewKHT7UC6sQ6AEwB3oECAkQAQ#v=onepage&q=lassen%20benzonseje&f=false</ref>
=== Rosengaard og Adamshøj ===
1796 købte han [[Rosengård]] (Kværkebygård), som han solgte 1806 . Under denne gård hørte Adamshøj, som han også ejede.
 
=== Egholm og Krabbesholm ===
Line 38 ⟶ 40:
 
=== Meilgaard ===
<ref>https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=330769#330769,66526543</ref>1810 sælgersolgte [[Adam Christopher Knuth til Christiansdal|Adam Christopher Knuth]] [[Meilgaard|Meilgård]] i Glesborg sogn, til Lars Lassen hvoraf avlsgården Birkelund blev oprettet til hans søn Niels Lauridsen. I de hårde år efter [[statsbankerotten]] i 1813 mistede Lars hele sin formue og godset blev overtaget af staten i 1824 på grund af skatterestancer.
 
=== Rønnovsholm ===
Line 44 ⟶ 46:
 
== Segl og våbenskjold ==
[[Fil:Lars Lassen våbenskjold.png|thumb|266x266px|Våbenskjold<ref>https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=330778#330778,66528506</ref><ref>https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_alt_vis_navne.php?stil=2&navn=Meilg%C3%A5rd+Gods&sort=a&max=1</ref>]]Lars Lassens [[Segl (mærke)|segl]] er at finde i bla. [[Meilgaard|Meilgård]] Gods Godsregnskabsbog. i seglet bruger Lars et [[Våbenskjold|Skjold]] indeholdende tre høstakke. påPå hver side af skjoldet er der græske søjler hvor der ovenoverover hverthver søjle er en kugle med et "L" i hver kugle. farverneFarverne er ukendte og derfor blot et gæt. <ref>https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_alt_vis_navne.php?stil=2&navn=Meilg%C3%A5rd+Gods&sort=a&max=1</ref>
 
== Ægteskab, børn og familie ==
Lars Lassen blev 27. Juni 1789 gift med Johanne Kirstine Meyer. Johanne er født på Krogsgård i Kolby og hun er datter af Prokuratorprokurator Peter Simonsen Meyer og hans kone Ingeborg Margretha Meyer (Født: Dørup). Johannes farfar "Simon Jacobsen Meyer" var som ung, lakaj for Lisbeth Bille på [[Sæbygård (Volstrup Sogn)|sæbygård]] og blev 12. Aprilapril 1714 Birkefoged[[birkefoged]] til Sæbygårds Birk og 20. Novnov. 1727 tillige Dommerdommer til Voergårds Birk. Jørgen Bille omtaler ham blandblandt andet således i 1730: "han var den lovkyndigste og bedste Birkedommer i Vendsyssel".

Efter sin Udnævnelseudnævnelse til Byfogedbyfoged i Sæby flyttede han til denne Bydertil. Hans Seglsegl bærer et Skjoldskjold, hvori en Skikkelseskikkelse stående på en Kuglekugle samt Hjælmhjælm med to Vingervinger. Var gift med Kirsten Antonisdatter Bering. ægteparretÆgteparret havde Børnbørn døbt i Sæby 1733 og 1738,; de døde som små; men forfør Meyers kom til Sæby, havde de Sønnensønnen Peter Simonsen Meyer, f. Knaeverhede". Lars og Johanne fik sammen 7syv børn.
 
{| class="wikitable"
|+Børn
Line 94 ⟶ 99:
 
== Referencer ==
{{reflistReflist|30em}}
 
{{Reflist}}
 
{{Autoritetsdata}}
 
{{FD|1761|1823|Lassen, Lars}}
 
[[Kategori:Kammerråder fra Danmark]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Lassen"