Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m kladde |
Rsteen (diskussion | bidrag) m kladde |
||
Linje 23:
| pris =
| planlagt =
| køl lagt = 1829-12-05
| færdiggjort =
| søsat =
| jomfrusejlads =
| anskaffet =
Linje 31:
| navneskifte =
| tjeneste =
| rute =
| ud af tjeneste =
| lagt op =
| reklassificeret =
| beslaglagt =
| skæbne =
| ramt =
| genindsat =
Linje 88:
''Frederik den Sjette'' blev afleveret fra værftet den 12. juli 1830,<ref>{{cite web |url= http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=3082 |title= Frederik 6 |publisher= Jørgen Marcussen |work= jmarcussen.dk |language=dansk |accessdate=2021-08-30}}</ref> og første officielle tur var en udflugt til Helsingør den 18. juli.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7b772a5a-fc67-4b4e-bf26-2d09af106a25/query/dampskib |title= Københavns Adresseavis, 9. juli 1830. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref> Første afgang til Kiel var den 26. juli, og af annoncen i ''Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger'' ("Adresseavisen") den 20. juli fremgik det, at det nye større skib ikke ville gå gennem [[Bøgestrømmen]], men i stedet øst om [[Møn]], med anløb af Møn og [[Falster]] ved færgestederne i [[Grønsund]]. Derefter videre over [[Gåbense]] på Falster og [[Tårs (Lolland Kommune)|Tårs]] på [[Lolland]] til Kiel. Det nye skib skulle også besejle [[Lübeck]] hver uge, med første afgang den 29. juli. Rederiet havde åbenbart revurderet kahytternes kapacitet og mente nu, at der var kahytter til 74 personer på første klasse og 36 på anden klasse i forkahytten.<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aadd28659-5634-4a45-9043-3dc853f5d3f9/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A9ddc9e37-2c62-4639-9332-79587b2d1ff8 |title= Københavns Adresseavis, 20. juli 1830. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref><ref>{{cite web |url= https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1950Smaaartikler137-145.pdf |title= Årbog 1950. Småartikler. |publisher= |work= mfs.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref>
Mens ''Frederik den Sjette'' havde eneret på ruten til Kiel, var den imidlertid på ruten til Lübeck ([[Travemünde]]) i direkte konkurrence med ''[[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]]''. Passagergrundlaget var ikke stort nok til begge skibe, så da ''Prindsesse Wilhelmines'' afgiftslettelser bortfaldt i 1833, trak skibet sig ud af ruten. ''Frederik den Sjette'' havde gode år indtil 1839, da et svensk rederi indsatte det nye dampskib ''Malmö'' på en rute mellem [[Malmö]], København og Lübeck/Travemünde. Det gav ny overkapacitet, og ved udgangen af 1842 indstillede rederiet driften på ruten med ''Frederik den Sjette''.
Ruten til Kiel fik konkurrence fra 1835. Ganske vist havde rederiet eneret på ruten fra København, men et nyt rederi havde mod på en rute fra [[Karrebæksminde]] og indkøbte dampskibet ''Løven'' i 1835.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= 18 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Da eneretten til København bortfaldt i 1840, kom der for alvor konkurrence. Købmand M. T. Schmidt i Kiel og konferensråd C. H. Donner i Altona gik i kompagniskab og indkøbte dampskibet ''Christian VIII''. Det nye skib gjorde ingen stop på turen mellem København og Kiel og kom dermed hurtigere frem, og igen manglede der kundeunderlag på ruten. ''Frederik den Sjette'' blev trukket ud af sejladsen i 1843.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= |pages= 20-21 |url= |accessdate=}}</ref>
== De sidste år ==
I 1844 var ''Frederik den Sjette'' således ledig på markedet, og blev i stedet lejet af det danske postvæsen. Etaten havde i 1843 aftalt med det [[Preussen|preussiske]] postvæsen, at Danmark skulle bygge et skib til et betjene ruten mellem København og [[Stettin]]. Dette skib (''Gejser'') var først parat i 1845, så i 1844 gjorde ''Frederik den Sjette'' tjeneste på ruten.<ref>{{cite book |last1=Petersen |first1=Holger Munchaus |last2= |first2= |date=1986 |title=Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III |url= |language= |location=Esbjerg, Danmark |publisher=[[Fiskeri- og Søfartsmuseet]], Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |pages= 14-15 }}</ref> I 1845 var hjuldameren så igen arbejdsløs, og L. N. Hvidt valgte at sælge skibet, 15. juli 1845. Køberen var grosserer A. Fibiger fra København, og han havde set en forretningsmulighed: Den 23. juni var dampskibet ''Königinn Croline Amalie'' stødt på en stor sten i farvandet mellem [[Omø]] og [[Agersø]]. Det tog vand ind og sank, men man fik reddet alle ombordværende. Nu manglede der et skib på ruten mellem [[Flensborg]] og København, og derfor købte Fibiger ''Frederik den Sjette''. Det blev ikke nogen langvarig optræden. Den 4. oktober ramte skibet grunden Tolken i Grønsund, og det sprang læk. Den nye skibsfører, Tuxen, sørgede for at få damperen sat på grund ved Madses Klint, og igen blev alle reddet. Men i de følgende dage kom der storm, og ''Frederik den Sjette'' blev slået til vrag og måtte opgives.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= 34 |pages= |url= |accessdate=}}</ref>
== Noter ==
| |||