Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kladde
kladde
Linje 36:
| reklassificeret =
| beslaglagt =
| skæbne = Forlist i Grønsund, 1845-10-0704.
| ramt =
| genindsat =
Linje 44:
| vægt =
| tonnage =
| deplacement = 54150 [[Registerton|BRTNRT]]
| længde = {{convert|21,25|m|ft|order=|abbr=on}}
| bredde = {{convert|3,6|m|ft|order=|abbr=on}}
Linje 50:
| sejldybde = <!--Skib dybde-->
| mastehøjde =
| fremdrift = To Maudslay dampmaskinedampmaskiner32i nHKalt (20080 iHK)nHK.
| hastighed = 7.58 [[knob]]
| maskine =
| kraftkilde =
Linje 90:
Mens ''Frederik den Sjette'' havde eneret på ruten til Kiel, var den imidlertid på ruten til Lübeck ([[Travemünde]]) i direkte konkurrence med ''[[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]]''. Passagergrundlaget var ikke stort nok til begge skibe, så da ''Prindsesse Wilhelmines'' afgiftslettelser bortfaldt i 1833, trak skibet sig ud af ruten. ''Frederik den Sjette'' havde gode år indtil 1839, da et svensk rederi indsatte det nye dampskib ''Malmö'' på en rute mellem [[Malmö]], København og Lübeck/Travemünde. Det gav ny overkapacitet, og ved udgangen af 1842 indstillede rederiet driften på ruten med ''Frederik den Sjette''.<ref>{{cite book |last1=Petersen |first1=Holger Munchaus |last2= |first2= |date=1986 |title=Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III |url= |language= |location=Esbjerg, Danmark |publisher=[[Fiskeri- og Søfartsmuseet]], Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |page= 12 }}</ref>
 
Ruten til Kiel fik konkurrence fra 1835. Ganske vist havde rederiet eneret på ruten fra København, men et nyt rederi havde mod på en rute fra [[Karrebæksminde]] og indkøbte dampskibet ''Løven'' i 1835.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= 18 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Da eneretten til København bortfaldt i 1840, kom der for alvor konkurrence. Købmand M. T. Schmidt i Kiel og konferensråd C. H. Donner i [[Altona]] gik i kompagniskab og indkøbte dampskibet ''Christian VIII''. Det nye skib gjorde ingen stop på turen mellem København og Kiel og kom dermed hurtigere frem, og igen manglede der kundeunderlag på ruten. ''Frederik den Sjette'' blev trukket ud af sejladsen i 1843.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= |pages= 20-21 |url= |accessdate=}}</ref>
 
== De sidste år ==
I 1844 var ''Frederik den Sjette'' således ledig på markedet, og blev i stedet lejet af det danske postvæsen. Etaten havde i 1843 aftalt med det [[Preussen|preussiske]] postvæsen, at Danmark skulle bygge et skib til et betjene ruten mellem København og [[Stettin]]. Dette skib (''Gejser'') var først parat i 1845, så i 1844 gjorde ''Frederik den Sjette'' tjeneste på ruten.<ref>{{cite book |last1=Petersen |first1=Holger Munchaus |last2= |first2= |date=1986 |title=Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III |url= |language= |location=Esbjerg, Danmark |publisher=[[Fiskeri- og Søfartsmuseet]], Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |pages= 14-15 }}</ref> I 1845 var hjuldameren så igen arbejdsløs, og L. N. Hvidt valgte at sælge skibet, 15. juli 1845. Køberen var grosserer A. Fibiger fra København, og han havde set en forretningsmulighed: Den 23. juni var dampskibet ''Königinn Croline Amalie'' stødt på en stor sten i farvandet mellem [[Omø]] og [[Agersø]]. Det tog vand ind og sank, men man fik reddet alle ombordværende. Nu manglede der et skib på ruten mellem [[Flensborg]] og København, og derfor købte Fibiger ''Frederik den Sjette''. Det blev ikke nogen langvarig optræden. Den 4. oktober ramte skibet grunden Tolken i Grønsund, og det sprang læk. Den nye skibsfører, marineløjtnant Tuxen, sørgede for at få damperen sat på grund ved Madses Klint, og igen blev alle reddet. Men i de følgende dage kom der storm, og ''Frederik den Sjette'' blev slået til vrag og måtte opgives.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= 34 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Begivenheden blev behørigt kommenteret i dagspressen, og [[Berlingske Tidende]] konkluderede: ''Der synes at hvile en uheldig Stjerne over Dampskibsfarten mellem Kjøbenhavn og Flensborg.''<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A81504669-8914-4e15-91de-ddcda1423dc5/query/frederik%20tolken |title= Berlingske Tidende, 6. oktober 1845. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref>