Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

| rute = København-Kiel (1830-43)<br>København-Lübeck (1830-42)<br>København-Stettin (1844).<br>København-Flensborg (1845).

'''''Frederik den Sjette''''' var en [[hjuldamper]], bygget til den københavnske grosserer [[L. N. Hvidt]] i 1830. Det var det første [[dampskib]], der blev bygget i Danmark, dog med det væsentlige forbehold, at [[Dampmaskine|dampmaskinen]] blev leveret fra [[England]]. Skibet afløste ''[[Caledonia]]'' på ruten mellem [[København]] og [[Kiel]], og fik også andre ruter. Blev solgt i 1845 og forliste senere samme år. Skibet var opkaldt efter Danmarks [[Frederik 6.|daværende konge]], og ses også omtalt som ''Frederik den Siette'', ''Frederik VI'' og ''Frederik 6.''

I 1821 havde den daværende ejer af ''Caledonia'', Steen Andersen Bille, fået forlænget eneretten på sejladsen mellem København og Kiel fra 1829 til 1839. Det var imidlertid en betingelse for forlængelsen, at der skulle anskaffes et nyt skib inden 1829. Allerede i 1822 solgte han skib og eneret til grosserer L. N. Hvidt, så det var ham, der i 1828 måtte bede om udsættelse, da det nye skib endnu ikke var parat. I 1829 blev der indgået en aftale med skibsbygger Peter Jørgensen påfra [[Jacob Holm (grosserer)|Jacob Holms]] Pladsværft ipå København[[Christianshavn]], og kølen blev lagt 5. december. MaskinerietIngen danske virksomheder var på det tidspunkt i stand til at levere dampmaskiner til et skib, så maskineriet blev bestilt hos Maudsley, Sons & Field i [[London]], og kom til Danmark i maj 1830. I juli samme år var det nye skib parat, og det fik navnet ''Frederik den Sjette''.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages= 9-10 |url= |accessdate=}}</ref>

Mens ''Frederik den Sjette'' havde eneret på ruten til Kiel, var den imidlertid på ruten til Lübeck ([[Travemünde]]) i direkte konkurrence med ''[[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]]''. Passagergrundlaget var ikke stort nok til begge skibe, så da ''Prindsesse Wilhelmines'' afgiftslettelser bortfaldt i 1833, trakblev skibet sigtrukket ud af ruten. ''Frederik den Sjette'' havde gode år indtil 1839, da et svensk rederi indsatte det nye dampskib ''Malmö'' på en rute mellem [[Malmö]], København og Lübeck/Travemünde. Det gav ny overkapacitet, og ved udgangen af 1842 indstillede rederiet driften på ruten med ''Frederik den Sjette''.<ref>{{cite book |last1=Petersen |first1=Holger Munchaus |last2= |first2= |date=1986 |title=Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III |url= |language= |location=Esbjerg, Danmark |publisher=[[Fiskeri- og Søfartsmuseet]], Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |page= 12 }}</ref>

I 1844 var ''Frederik den Sjette'' således ledig på markedet, og blev i stedet lejet af det danske postvæsen. Etaten havde i 1843 aftalt med det [[Preussen|preussiske]] postvæsen, at Danmark (med preussisk tilskud til driften) skulle bygge et skib til et betjene ruten mellem København og [[Stettin]]. Dette skib (''Gejser'') var først parat i 1845, så i 1844 gjorde ''Frederik den Sjette'' tjeneste på ruten.<ref>{{cite book |last1=Petersen |first1=Holger Munchaus |last2= |first2= |date=1986 |title=Fælles kræfter - Danske dampskibe indtil 1870 III |url= |language= |location=Esbjerg, Danmark |publisher=[[Fiskeri- og Søfartsmuseet]], Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |pages= 14-15 }}</ref> I 1845 var hjuldamperen igen arbejdsløs, og L. N. Hvidt valgte at sælge skibet, 15. juli 1845. Køberen var grosserer A. Fibiger fra København, og han havde set en forretningsmulighed: Den 23. juni var dampskibet ''Königinn Caroline Amalie'' stødt på en stor sten i farvandet mellem [[Omø]] og [[Agersø]]. Det tog vand ind og sank, men man fik reddet alle ombordværende. Nu manglede der et skib på ruten mellem [[Flensborg]] og København, og derfor købte Fibiger ''Frederik den Sjette''. Det blev ikke nogen langvarig optræden. Den 4. oktober ramte skibet grunden Tolken i Grønsund, og det sprang læk. Den nye skibsfører, marineløjtnant Tuxen, sørgede for at få damperen sat på grund ved Madses Klint, og igen blev alle reddet. Men i de følgende dage kom der storm, og ''Frederik den Sjette'' blev slået til vrag og måtte opgives.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe indtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= 34 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Begivenheden blev behørigt kommenteret i dagspressen, og [[Berlingske Tidende]] konkluderede: ''Der synes at hvile en uheldig Stjerne over Dampskibsfarten mellem Kjøbenhavn og Flensborg.''<ref>{{cite web |url= https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A81504669-8914-4e15-91de-ddcda1423dc5/query/frederik%20tolken |title= Berlingske Tidende, 6. oktober 1845. |publisher= |work= ww2.statsbiblioteket.dk |language= |accessdate=2021-08-30 }}</ref>