Brookmerland: Forskelle mellem versioner

'''Brookmerland''' er et kommunefællesskab i distriktet [[Landkreis Aurich|Aurich]] i det historiske landskab [[Østfrisland]] i den [[Tyskland|tyske]] delstat [[Niedersachsen]]. Kommunefællesskabet består af seks mindre kommuner og har sammenlagt ca 13.300 indbyggere.

Brookmerland er tillige benævnelsen på et historisk [[Friser|frisisk]] landskab, som omfatter kommunefællesskabet Brookmerland og kommunen [[Südbrookmerland]].

Kommunefællesskabet ligger i en del af det historiske område ''Brokmerland''. Navnet kommer fra det gammelfrisiske ord ''brök'', som betegner et tyndt befolket moselandskab. Dette [[mose]]område strækker sig fra den vestlige del af den østfrisiske [[gest]]ryg til floderne [[Ley]] og [[Flumm]]. Det gamle Brokmerland grænsede i øst til [[Harlingerland]] og [[Aurich]]erland, mod nord til [[Norderland]] (''Norditi'') samt mod syd til [[Moormerland]], [[Emsigerland]] (''Emsgau'') og [[Federgo]] (''Federgau''). Området lå i grænseegnene mellem [[bispedømmet Münster]] (Emsgau og Federgau) og [[ærkebispedømmet Bremen]] (Norderland og [[Östringen]]). Lige som de andre frisiske landskaber sendte Brokmerland repræsentanter til det årlige ting i ''Upstalsboom'' uden for [[Aurich]] under tiden for den [[frisiske frihed]]. Brokmerland havde en egen forfatning og ret gennem lovbogen ''Brokmerbrief''.

En af de ældste byer i Brookmerland er ''Wirdum'', som grundlagdes omkring år 1000 som en [[terp]]-by. I Wirdum fandtes et [[kloster]] og en [[borg]]. Frem til tidlig middelalder var Brookmerland for store deles vedkommende ubeboet. Fra og med år 1100 voksede befolkningen i området, delvist på grund af at beskyttelsesvolde mod oversvømnelser fra havet begyndte at blive bygget og delvist på grund af følgerne af en alvorlig [[stormflod]] i 1164 ([[Julianenflut]]). Omkring år 1250 blev Brookmerland et eget landskab i Østfrisland. I 1200-tallet byggedes flere store kirker i området, blandt andre i ''Marienhafe''.

En vigtig person i Brookmerlands historie var sørøveren [[Klaus Störtebeker]], som mellem årene 1396 og 1400 anvendte tårnet på kirken i Marienhafe som tilflugtssoted og udgangspunkt for sine sørøvertog. [[Hanseforbundet|HansaHansaen]]en under ledelse af hansestaden [[Hamborg]] kæmpede mod sørøveriet. Efter kampe mellem ''tom Brok'' og ''Focko Ukena'' kom det i 1430 til et oprør. Der efter kom familien [[Cirksena]] til magten.

En af Brookmerlands kirker er ''Warnfriedkirken'' i ''Osteel''. Kirken er fra 1100-tallet og [[kirkeorgel]]et fra 1619 er et af de ældste i [[Østfrisland]]. Foran kirken findes et mindesmærke for [[astronom]]en [[David Fabricius]], som i begyndelsen af 1600-tallet var præst i sognet. Fabricius opdagede flere [[stjerne]]r og tegnede de første kort oöver Østfrisland.

Dele af Brookmerland dannedes i forbindelse med [[fehn]]-koloniseringen i 1700- og 1800-tallet. Et eksempel på dette er kommunen ''Rechtsupweg'', som dannedes i 1769.

* Marienhafe

* Leezdorf

* Osteel

* Rechtsupweg

* Upgant-Schott

*Wirdum Wirdum

Disse seks kommuner har beholdt deres politiske og retslige selvstændighed. Hver kommune vælger sin egen borgmester.

Brookmerlands næringsliv domineres af [[jordbrug]] og til en vis grad af [[turisme]].

Gennem kommunen går blandt andet den tyske rigsvej [[Bundesstraße 72|B72]].