Dyveke Sigbrittsdatter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ændre Skabelon:Kvinfo til Skabelon:Dansk Kvindebiografisk Leksikon; kosmetiske ændringer |
PHE77 (diskussion | bidrag) præciserer flertydige link |
||
Linje 38:
| fodnoter =
}}
'''Dyveke Sigbrittsdatter''', også kaldet '''Dyveke Villomsdatter''' (ca. [[1490]], [[Amsterdam]] – [[21. september]] [[1517]] i [[København]]) var den danske konge [[Christian 2.]]'s elskerinde. Dyveke, hvis navn betyder "lille [[due]]", var datter af [[Sigbrit Villoms]], også kaldet "mor Sigbrit". Hun stammede fra en [[holland]]sk familie, som flyttede til [[Bergen]] i [[Norge]].<ref>{{cite news |url=http://archive.org/stream/danmarkshistori02barf/danmarkshistori02barf_djvu.txt |title=Danmarks historie fra 1319 til 1536 |work=archive.org |publisher=University of Toronto |date=2015 |accessdate=2015-06-12 }}</ref> Dyvekes far har heddet Ottike, for på sin [[gravsten]] stod hun med navnet '''Duef Ottikesdochter'''.
== Mødet i Bergen ==
Der findes to beretninger om, hvordan Christian 2. mødte Dyveke; de lader sig ikke kontrollere, men stemmer godt overens og bygger efter alt at dømme på en levende, mundtlig [[tradition]]. Ifølge [[Hans Svaning]], som ikke nedskrev historien før i 1570'erne (''Christiernvs II, Daniæ Rex''), var det [[Erik Valkendorf (ærkebiskop)|Erik Valkendorf]], der fik øje på Dyveke på gaden i [[Bergen]]. Ligeså smuk som datteren var, ligeså fæl var hendes mor angiveligt. Mor og datter stod ved en handelsbod ude på gaden, hvorfra de solgte "''sukkerstads og andre ligegyldige sager''". Valkendorf udmalede Dyvekes skønhed for kongen, da han kom tilbage til [[Akershus slot|Akershus]], så Christian 2. hverken fik rast eller ro, før han fik set vidunderet, og begav sig over høje bjerge og dybe dale den lange vej til Bergen. Der inviterede han byens borgerskab til et bal på Bergens [[rådhus]], og sørgede for, at Dyveke og hendes mor var blandt dem. Da ballet var over, overtalte han Dyveke til at overnatte på [[kongsgård]]en. Det lyder som [[Askepot|eventyret om Askepot]].<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 12-13), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2019, ISBN 978-82-419-1690-8</ref>
Mere pålidelig er nok [[Arild Huitfeldt]]s beretning fra slutningen af 1500-tallet i ''Danmarckis Riges Krønicke''. Ifølge Huitfeldt mødtes de to i [[1507]] (mens Svaning siger, det skete i [[1509]]) på et bal på Bergens [[rådhus]]. Huitfeldt beskriver prins Christians intense forelskelse i pigen, som han - efter aftale med hendes mor - gjorde til sin [[frille]] samme aften. Samtidens opfattelse af mødets [[skæbne]]tunge betydning fremgår af Huitfeldts [[kommentar]] om, at [[dans]]en i Bergens rådhus "''volte at hand siden danzit fra disse tre [[kongerige|Konge Riger]], Danmarck, Sverig oc Norge''".
Men et sted har de jo mødtes. Dyvekes morbror Herman Willemzoon blev i [[1512]] [[lensmand]] på [[Bergenhus]],<ref>https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/52364/69180 {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200619094120/https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/52364/69180 |date=19. juni 2020 }} s. 43</ref> og mest sandsynligt har kongen mødt Dyveke dér under et af sine ophold i Bergen.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 14)</ref>
[[Fil:Dyvekebergen.jpg|thumb|200px|[[Erik Valkendorf (ærkebiskop)|Erik Valkendorf]] sammen med Dyveke og mor Sigbrit, som [[Eilif Peterssen]] tænkte sig det i [[1876]].]]
Dyvekes forhold til Christian 2. var en aftale mellem ham og hendes mor. [[Frederik 1.]]s kansler skrev i 1530'erne om Sigbrit, at hun "''prostituerede sin egen datter til kongen, som en ond kvinde''". Lars Bisgaard<ref>https://www.berlingske.dk/boeger/historiker-lars-bisgaard-jeg-vil-bringe-den-forkaetrede-konge-ind-i-det-21.</ref> har foreslået, at Sigbrit at måske var [[bordel]]mutter og Dyveke kun en af hendes piger; men det må skyldes en mistolkning af ordet ''puelshafft'' (= [[frille]]) som "prostitueret".<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 243)</ref> Måske brød Dyveke sig ikke en gang om kongen - eller måske var hun overlykkelig. Christian var ikke så meget ældre end hende; en flot ung mand, rig og velklædt. Datidens fyrster holdt sig åbent med friller; [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|kejser Maximilian 1.]] havde mere end et dusin børn født udenfor ægteskab, og [[Henrik 8. af England]] gjorde sin frillesøn til [[hertug]] af [[Richmond (North Yorkshire)|Richmond]].<ref>{{Cite web |url=https://www.theanneboleynfiles.com/the-death-of-henry-fitzroy-duke-of-richmond-and-somerset/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. juni 2020 |archive-date=21. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200621041002/https://www.theanneboleynfiles.com/the-death-of-henry-fitzroy-duke-of-richmond-and-somerset/ |url-status=ok }}</ref> Og da han vendte tilbage til [[Oslo]], lod han bygge et stenhus (i Bjørvika lige ved [[Akershus Slot]]), der blev Dyvekes og mor Sigbrits hjem. (Svaning så [[ruin]]en efter huset i [[1548]].) Men mundtlig overlevering udlagde derimod et hus i Konows gate 7B<ref>{{Cite web |url=https://historier.no/historier/konows-gate-dyvekes-hus-maleri-med-tekst/ |title=Arkiveret kopi |access-date=18. juni 2020 |archive-date=19. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200619044409/https://historier.no/historier/konows-gate-dyvekes-hus-maleri-med-tekst/ |url-status=ok }}</ref> som "Dyvekes hus".<ref>{{Cite web |url=https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Dyveke_Sigbritsdatter |title=Arkiveret kopi |access-date=18. juni 2020 |archive-date=19. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200619210610/https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Dyveke_Sigbritsdatter |url-status=ok }}</ref>
== Kongens frille i København ==
Linje 53:
== Sagen mod Torben Oxe ==
[[Høvedsmand]]en på Københavns slot, [[Torben Oxe]], var kendt som en brutal og hensynsløs mand, flere gange anklaget for voldsbrug og [[dokumentfalsk]], men god til at indynde sig hos kongen. Angiveligt var han betaget af Dyveke, og da han en gang var alene med hende, skal han have antastet hende. Hvad det gik ud på - [[voldtægt]] eller kun nærgåenhed - melder historien ikke noget om. I hvert fald sagde Dyveke ikke noget til kongen. Hvis de var alene, og Dyveke intet sagde, er det uforståeligt, hvordan slotsskriveren Hans Faaborg fik nys om sagen. I hvert fald skal han have fortalt kongen hemmeligheden, og da han konfronterede Dyveke, skal hun have benægtet historien for at redde Torben Oxe ud af kniben. I stedet blev Hans Faaborg henrettet i 1516 - men han kendes kun fra [[Skibbykrøniken]],<ref>{{Cite web |url=https://biografiskleksikon.lex.dk/Hans_Faaborg |title=Arkiveret kopi |access-date=18. juni 2020 |archive-date=19. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200619093652/https://biografiskleksikon.lex.dk/Hans_Faaborg |url-status=ok }}</ref> og dér skriver [[Poul Helgesen]], at det var for [[tyveri]].<ref>{{Cite web |url=https://books.google.no/books?id=OurkCwAAQBAJ&pg=PT73&lpg=PT73&dq=skibbykr%C3%B8niken+dyveke&source=bl&ots=LBWps3leph&sig=ACfU3U3cqq4Bm_V0qVAlIjIbkTcsMUpNzg&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj8i4mPyYnqAhWiyqYKHTnUDCAQ6AEwAnoECAoQAQ#v=onepage&q=skibbykr%C3%B8niken%20dyveke&f=false |title=Arkiveret kopi |access-date=18. juni 2020 |archive-date=20. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200620041217/https://books.google.no/books?id=OurkCwAAQBAJ&pg=PT73&lpg=PT73&dq=skibbykr%C3%B8niken+dyveke&source=bl&ots=LBWps3leph&sig=ACfU3U3cqq4Bm_V0qVAlIjIbkTcsMUpNzg&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj8i4mPyYnqAhWiyqYKHTnUDCAQ6AEwAnoECAoQAQ#v=onepage&q=skibbykr%C3%B8niken%20dyveke&f=false |url-status=ok }}</ref> Alligevel skal Dyveke have udbrudt, at hun var skyld i Faaborgs død. Året efter døde hun pludseligt. Det blev senere hævdet, at hun havde fået [[kirsebær]] tilsendt fra Torben Oxe, spiste dem, blev syg og døde - angiveligt fordi
Christian, der var ude af sig selv af sorg, skal have lyttet til anklagerne om [[forgiftning]], og at Torben Oxe stod bag. Ved tabet af Dyveke så kongen ud til at tabe sin mentale balance helt; fra da af blev hans optræden stadig mere ekstrem og voldelig. Rigsrådet skulle dog afgøre Oxes skyld eller uskyld, og de frikendte høvedsmanden. Men denne version af historien er ikke nedskrevet før mere end 50 år senere. Der er forskellige versioner - at Sigbrit havde bedt sin datter om at opmuntre Torbens tilnærmelser, så de to kunne blive gift - og at kongen selv stod bag planen, ligesom hans far kong Hans havde giftet sin frille [[Edele Jernskæg]] med en af hofmændene for at gøre hende respektabel, og samtidig holde hende i hoffets og sin egen nærhed. Som Oxes kone ville Dyveke frit kunne færdes på slottet.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 98)</ref>
Linje 61:
I [[1523]] dukkede historien om de forgiftede kirsebær op. Danske adelige, der ville ramme Christian 2. og Sigbrit, hævdede i et skrift, at kongen fik Torben Oxe [[halshugning|halshugget]], fordi Sigbrit havde løjet om, at Oxe havde antastet hendes datter. Det mest sandsynlige motiv for et eventuelt drab på Dyveke måtte være, at nogen ville af med hendes mor. Og den danske [[adel]] fandt Sigbrit utålelig og kan have håbet, at hun ville miste grebet om kongen, hvis Dyveke faldt fra.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 103)</ref>
[[Habsburger]]ne - Christian 2.s svigerfamilie - havde tidligere udtalt sig truende, da de fandt ud af, at Christian holdt fast ved sin frille også som gift mand. Dronningens bror, [[Karl 5.
Forholdet til svogeren Karl blev ikke bedre af, at Christian to år efter sit bryllup ikke havde set en øre af den enorme [[medgift]], han var lovet i ægteskabskontrakten. I januar [[1517]] sendte han for anden gang en delegation til sin svigerfamilie i [[Burgund]] efter pengene. Denne gang truede han med at blokkere Øresund for skibe fra habsburgernes områder, eller beslaglægge skibene og deres last. Men hvis [[Huset Habsburg]] følte sin ære krænket af det, blev æren ikke genoprettet i andres øjne ved et giftmord på en ung pige.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 104-5)</ref>
Den vilkårlige [[henrettelse]] af Torben Oxe vakte enorm opsigt i samtiden, ikke mindst fordi Torben Oxe først blev frikendt af sine ligemænd i [[rigsrådet]]. Muligvis gjaldt anklagen i rigsrådet [[underslæb]] i stillingen som høvedsmand; for bondedomstolen var anklagen udvidet til at gælde giftmord.<ref name=autogeneret1 /> I [[Skibbykrøniken]] hævdede Poul Helgesen, at Torben Oxe og hans fætter [[Knud Pedersen Gyldenstierne]] havde sendt "''den syge [[skøge]]''" forgiftede [[kirsebær]].<ref>{{Cite web |url=https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31197/60122 |title=Studier over Povl Helgesen. I. Nogle Skibykrønike-problemer. {{!}} O. BØGGILD-ANDERSEN {{!}} Historisk Tidsskrift<!-- Bot genereret titel --> |access-date=24. maj 2016 |archive-date=16. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161116020735/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31197/60122 |url-status=ok }}</ref> Imidlertid var det slet ikke [[Årstid|sæson]] for kirsebær.
Sigbrit klandrede Erik Valkendorf for sin datters død. "''Hun beskylder mig åbent, og ingen anden på jorden, for sin datters død. [[Gud Fader|Gud]] ved, at jeg er uskyldig. Hun siger, at det skal koste mig livet.''" Denne trussel kendes dog kun fra Valkendorf selv. Han opholdt sig i [[Trondheim]], da Dyveke døde, så Sigbrit må i så fald have ment, at han fik andre til at overbringe giften.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 107)</ref>
== Eftermæle ==
| |||