Komedie: Forskelle mellem versioner

I [[middelalderen]] var [[teater]]kunsten gået til grunde og glemt, og [[dialog]]erne blev misopfattet som fortællende [[digt]]e. Komedier blev betragtet som bryllupsdigte formet som dialog, da de romerske komedier endte med en [[bryllup]]sfest. Mens tragedien var skrevet i ''stylus gravis'' (= alvorlig stil), gav komedierne en grinagtig fremstilling av laverestående personer, skrevet i ''stylus humilis'' (= lav stil). I "[[Vergil]]s hjul", en cirkel med tre sektorer, optræder også en mellemting, ''stylus medioris'', der førte til [[pastorale]]digtningen. I tragediedigtningens alvorlige stil omtaltes kun "ædle" ting som [[konge]]r, [[krig]]e, [[våben]], [[hest]]e, [[ørn]]e, [[egetræ]]er, [[rose]]r og [[lilje]]r. "Lave" ting, såsom hyrder, køer og [[gris]]e, [[spurv]]e og [[ukrudt]], var forvist til den "lave stil" i komediedigtningen. Mens tragediernes "høje stil" fordrede, at karaktererne var "tapre", "smukke", "noble", var komediernes karakterer tilsvarende dumme, grimme og [[Komik|komiske]]. En sådan fremstilling af bønder betød ikke, at forfatteren nærede nogen foragt for bønder, men at han skrev i sin tids [[skema]]tiske stil. Dermed blev en [[satire|satiriker]] som [[Juvenal]] opfattet som "komediedigter", mens [[Dante Alighieri|Dante]] kaldte sit hovedværk for ''Komedien'',<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 134)</ref> delvis fordi digtet begynder i [[helvede]]s uhygge og ender i [[paradis]]ets glæder, men også fordi det er skrevet på ''volgare'', det [[Italiensk (sprog)|italiensk]]e [[talesprog]], i stedet for latin. Tilføjelsen "guddommelig" er ikke belagt før en trykt udgave fra 1550'erne, hvor Dantes værk præsenteres som en [[Den guddommelige Komedie|guddommelig komedie]].<ref>Professor Lennart Breitholtz: ''Epoker og diktere'' (s. 166)</ref>