Cement: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) |
Oversætter indledning og eksterne henvisninger fra en:wiki og tilføjelser til se også afsnit. |
||
Linje 1:
[[File:USMC-110806-M-IX060-148.jpg|thumb|Cement powder, here conditioned in bag, ready to be mixed with aggregates and water. Dispersing dry cement dust in the air should be avoided to avoid health issues.<ref>{{Cite web|title=Draeger: Guide for selection and use of filtering devices|url=https://www.draeger.com/Library/Content/ab-selection-guide-fl-9045782-en-1502-3.pdf |date=22 May 2020|website=Draeger|url-status=live |archive-url= https://web.archive.org/web/20200522143702/https://www.draeger.com/Library/Content/ab-selection-guide-fl-9045782-en-1502-3.pdf |archive-date=22 May 2020|access-date=22 May 2020}}</ref>]]
[[File:Year book - photo flashes showing Toledo's phenomenal progress, thriving industries and wonderful resources - DPLA - ac95c5ef8efd2394c21e2b6edcd01d94 (page 94) (cropped).jpg|thumb|right|Cement block construction examples from the Multiplex Manufacturing Company of Toledo, Ohio in 1905]]
'''Cement''' er et [[bindemiddel]], et stof brugt i konstruktioner, der [[Solidificering|sætter sig]], hærder, og som klæber til andre [[Materiale|materialer]] for at binde dem sammen. Cement bruges sjældent alene, men i stedet til at binde sand og grus ([[tilslag]]) sammen. Cement blandet med fine aggregat-produkter producerer [[mørtel]] til murværk, eller med [[sand]] og [[grus]], hvilket producerer [[beton]]. Beton er det mest anvendte materiale, der findes, kun overgået af vand som er planetens mest forbrugte ressource.<ref name=":0">{{Cite news|url=https://www.bbc.com/news/science-environment-46455844 |title=The massive CO2 emitter you may not know about|last=Rodgers|first=Lucy |date=17 December 2018|work=BBC News|access-date=17 December 2018}}</ref>
Cement anvendt til konstruktion er typisk [[uorganisk]], ofte baseret på [[kalk]] eller [[calciumsilikat]], hvilket henholdsvis kan blive karakteriseret som '''ikke-hydraulisk''' eller '''hydraulisk''', hvilket afhænger af cementens evne til at hærde i tilstedeværelse af vand (se hydraulisk eller ikke-hydraulisk kalkpuds).
'''Ikke-hydraulisk cement''' sætter sig ikke under våde forhold eller under vand. I stedet sætter den sig i takt med at den tørrer ud og reagerer med [[Carbondioxid|carbondioxiden]] i luften. Det er efter hærdning modstandsdygtigt over for angreb med kemikalier .
'''Hydraulisk cement''' (for eksempel [[Portlandcement]]) sætter sig og bliver [[Klæbemiddel|klæbende]] på grund af en [[kemisk reaktion]] mellem de tørre ingredienser og vandet. Den kemiske reaktion resulterer i [[Hydrat|mineralhydrater]], der er svært vandopløselige, som også er temmelig holdbare i vand og sikret mod kemiske angreb. Dette tillader sætningen at foregå under våde forhold, hvilket beskytter det hærdede materiale mod kemiske angreb. Den kemiske process for hydraulisk cement blev opdaget af de gamle romere, der brugte [[vulkansk aske]] ([[pozzolana]]) tilsat kalk ([[kalciumoxid]]).
Ordet "cement" kan spores tilbage til det antikke romerske udtryk [[Romersk beton|opus caementicium]], der blev brugt til at beskrive murværk, som minder om moderne beton, lavet af knyst klippe blandet med brændt kalksten som bindemiddel. Det vulkanske aske og pulverisede murstenstilskud, der blev tilføjet til det brændte kalksten for at opnå et [[hydraulisk bindemiddel]], blev senere benævnt som cementum, cimentum, ''cäment'' og ''cement''. I moderne tid bliver organiske polymere sommetider anvendt i beton.
Verdensproduktionen er på omkring fire milliarder ton årligt,<ref name="chathamhouse" /> hvoraf halvdelen laves i Kina.<ref name="Hargreaves" /><ref name="worldcoal" /> Hvis cementindustrien var et land, ville den være den tredjestørste udleder af kuldioxid i verden med op til 2,8 milliarder ton, kun forbigået af Kina og USA.<ref>[https://www.theguardian.com/cities/2019/feb/25/concrete-the-most-destructive-material-on-earth Concrete: the most destructive material on Earth] The Guardian 31.8. 2019 </ref> Den første [[Calcinering|calcineringsreaktion]] i betonproduktionen er ansvarlig for 4% af globale CO<sub>2</sub> udledninger.<ref>{{cite web|url=https://ourworldindata.org/grapher/co2-emissions-by-fuel-line?time=2018..latest|title=CO2 emissions by fuel, World, 2018}}</ref> Hele processen er ansvarlig for omkring 8% af globale CO<sub>2</sub> udledninger, eftersom [[Cementovn|cementovnene]], hvori reaktionen sker, typisk er fyret med kul eller [[petroleumskoks]] på grund af den lysende flamme, der kræves for at opvarme ovnen ved strålevarmeoverførsel.<ref>{{cite web|url=https://www.carbonbrief.org/qa-why-cement-emissions-matter-for-climate-change|title=If the cement industry were a country, it would be the third largest emitter in the world.}}</ref> Som resultat er cementproduktionen en større bidrager til [[global opvarmning]].
I Danmark produceres cement af [[Aalborg Portland]]
== Se også ==
{{Div col}}
* [[BET teori]]
* [[Cementkemisk Notation]]
* [[Cementpuds]]
* [[Energimodificeret cement]] (EMC)
* [[Flyveaske]]
* [[Geopolymer cement]]
* [[Portland cement]]
* [[Rosendale cement]]
* [[Tiocem]]
* [[Tomrum (kompositter)]]
* [[Fibercement]], [[eternit]]
{{Div col end}}
== Referencer ==
{{reflist}}
== Yderligere læsning ==
* {{Cite journal |ref=none
| last = Aitcin
| first = Pierre-Claude
| title = Cements of yesterday and today: Concrete of tomorrow
| journal = Cement and Concrete Research
| volume = 30
| issue = 9
| pages = 1349–1359
| doi = 10.1016/S0008-8846(00)00365-3| year = 2000
}}
* {{Cite journal |ref=none
| last = van Oss
| first = Hendrik G.
|author2=Padovani, Amy C.
| title = Cement manufacture and the environment, Part I: Chemistry and Technology
| journal = Journal of Industrial Ecology
| volume = 6
| issue = 1
| pages = 89–105
| doi = 10.1162/108819802320971650| year = 2002
}}
* {{Cite journal |ref=none
| last = van Oss
| first = Hendrik G.
|author2=Padovani, Amy C.
| title = Cement manufacture and the environment, Part II: Environmental challenges and opportunities
| journal = Journal of Industrial Ecology
| volume = 7
| issue = 1
| pages = 93–126
| doi = 10.1162/108819803766729212| year = 2003
| url = http://wbcsdcement.org/pdf/tf4/JIE-article-winter-2003-part-2.pdf
| citeseerx = 10.1.1.469.2404
}}
*{{Cite book|title=Designing green cement plants|last=Deolalkar, S. P.|publisher=Butterworth-Heinemann|year=2016|isbn=9780128034354|location=Amsterdam|oclc=919920182|ref=none}}
* Friedrich W. Locher: ''Cement : Principles of production and use'', Düsseldorf, Germany: Verlag Bau + Technik GmbH, 2006, {{ISBN|3-7640-0420-7}}
* Javed I. Bhatty, F. MacGregor Miller, Steven H. Kosmatka; editors: ''Innovations in Portland Cement Manufacturing'', SP400, [[Portland Cement Association]], Skokie, Illinois, U.S., 2004, {{ISBN|0-89312-234-3}}
* [https://www.carbonbrief.org/qa-why-cement-emissions-matter-for-climate-change "Why cement emissions matter for climate change"] ''Carbon Brief'' 2018
* {{Cite book |ref=none
| last = Neville
| first = A.M.
| year = 1996
| title = Properties of concrete. Fourth and final edition standards
| publisher = Pearson, Prentice Hall
| isbn = 978-0-582-23070-5
| oclc = 33837400
}}
* {{Cite book |ref=none
| last = Taylor
| first = H.F.W.
| title = Cement chemistry
| url = https://archive.org/details/cementchemistry00tayl
| url-access = limited
| year = 1990
| publisher = Academic Press
| isbn = 978-0-12-683900-5
| page = [https://archive.org/details/cementchemistry00tayl/page/n490 475]
}}
* {{Cite journal |ref=none
| last = Ulm
| first = Franz-Josef
|author2=Roland J.-M. Pellenq |author3=Akihiro Kushima |author4=Rouzbeh Shahsavari |author5=Krystyn J. Van Vliet |author6=Markus J. Buehler |author7=Sidney Yip
| title = A realistic molecular model of cement hydrates
| journal = Proceedings of the National Academy of Sciences
| volume = 106
| issue = 38
| pages = 16102–16107
| doi = 10.1073/pnas.0902180106| pmid = 19805265
| year = 2009
|bibcode=2009PNAS..10616102P|pmc=2739865| doi-access = free
}}
{{Commonskat|Cement}}
{{Byggeristub}}
| |||