Kapitalismekritik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 4 arkivlinks ud af 16 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210904sim)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot |
||
Linje 6:
Økonomen [[Branko Horvat]] udtalte: ".. ... Det er nu velkendt, at den kapitalistiske udvikling fører til koncentration af kapital, beskæftigelse og magt. Det er noget mindre kendt, at det fører til den næsten fuldstændige ødelæggelse af økonomisk frihed".<ref>Horvat, Branko, The Political Economy of Socialism (Armonk, NY: M.E. Sharpe, Inc.) p. 11</ref>
Aktivister hævder, at kapitalismen fører til et betydeligt tab af politisk, demokratisk og økonomisk magt for langt størstedelen af den globale befolkning, fordi de tror, at kapitalismen skaber meget store koncentrationer af penge og ejendom i hænderne på et relativt lille mindretal af den globale befolkning ([[Eliten]] eller [[Magteliten]]), hvilket, siger de, skaber meget store, og stigende, rigdomme og indkomst-uligheder mellem eliten og flertallet af befolkningen.<ref>Bakan, Joel (writer) [http://www.thecorporation.com/ The Corporation (2003)] (Documentary)</ref> ''Korporativ kapitalisme'' ({{lang-en|Corporate capitalism}}) og stadig udhulning af demokratiet ({{lang-en|inverted totalitarianism}}) er udtryk brugt af de førnævnte aktivister og kritikere af kapitalismen til at beskrive en kapitalistisk markedsplads - og samfundet - karakteriseret ved dominans af hierarkiske, bureaukratiske, store selskaber, som er retligt forpligtet til at forfølge profit uden bekymring for den sociale velfærd. ''Korporativ kapitalisme'' er blevet kritiseret for mængden af magt og indflydelse selskaber, store virksomheder og interessegrupper har over regeringens politik, herunder politiske reguleringsorganer, og ved at påvirke politiske kampagner. Mange samfundsforskere har kritiseret virksomheder for ikke at handle til gavn for folket; de hævder, at eksistensen af store selskaber synes at omgå de demokratiske principper, som forudsætter lige magtforhold mellem alle individer i et samfund.<ref>{{cite journal |last=Abeles |first=Marc |title=Globalization, Power, and Survival: an Anthropological Perspective |url=https://archive.org/details/sim_anthropological-quarterly_summer-2006_79_3/page/484 |pages=484–486 |journal=[[Anthropological Quarterly]] |volume=79 |issue=3 |publisher=Institute for Ethnographic Research |year=2006}}</ref> Som en del af den politiske venstrefløj støtter aktivisterne mod virksomhedernes magt og indflydelse en begrænsning af [[økonomisk ulighed|indkomstforskelle]] og forbedret økonomisk ligestilling.
Fremkomsten af gigantiske [[Multinationalt selskab|multinationale selskaber]] har været et emne til bekymring blandt de førnævnte lærde, intellektuelle og aktivister, der ser store firmaer føre til dyb, uoprettelig nedbrydning af sådanne grundlæggende [[Menneskerettighederne|menneskelige rettigheder]] som [[Økonomisk ulighed|retfærdig fordeling af rigdomme, retfærdig indkomstfordeling]], retfærdig demokratisk politisk magt og mange andre menneskerettigheder. De har påpeget, at efter deres opfattelse skaber store selskaber falske behov hos forbrugerne, og de hævder, at selskaberne har haft en lang tradition for indblanding i, og, gennem omfattende [[lobbyvirksomhed]], forvridning af de [[Suverænitet|suveræne]] [[Stat|staters]] politik, og andre ind imellem lovlige, kraftfulde former for politisk pres. Dokumentation for denne opfattelse omfatter invasive reklamer (såsom billboards, tv-annoncer, [[adware]], [[spam]], telemarketing, børnereklamer, guerilla marketing), massive åbne eller hemmelige virksomheds[[kampagnebidrag]] til politiske partier i såkaldt "demokratiske" valg, ''"corporatocracy"'', svingdøre mellem regeringerne og virksomhederne, ''"too big to fail"'' (også kendt som for stor til jail), [[Redningspakken for det amerikanske finansmarked|massive skattebetalte redningspakker]] til virksomhederne, [[Socialdarwinisme|darwinistisk kapitalisme]], og uendelige globale historier om virksomhedernes korruption ([[Martha Stewart]], [[Enron]], [[Nordea]]s skattefusk og mange andre eksempler). Anti-corporate-aktivisterne påpeger, at store virksomheder kun står til ansvar overfor storaktionærer, der ikke overvejer menneskerettighedsspørgsmål, social retfærdighed, retslige anliggender, sociale og miljømæssige spørgsmål samt andre spørgsmål af stor betydning for [[Occupy Wall Street|de nederste 99%]] af den globale befolkning.<ref>Marc Abeles, 'Globalization, Power, and Survival: an Anthropological Perspective', pp. 484–486. ''Anthropological Quarterly'' Vol.79, No. 3. Institute for Ethnographic Research, 2006</ref><ref>{{cite web|url=http://www.inclusivedemocracy.org/journal/ |title=The International Journal of Inclusive Democracy |publisher=Inclusivedemocracy.org |date= |accessdate=2014-02-23}}</ref>
| |||