Uddannelsesøkonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) Fjerner version 9976414 af PJ Geest (diskussion) - Der skal mere på Tag: Omgjort |
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210904sim)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot |
||
Linje 20:
Humankapital i form af uddannelse deler mange karakteristika med fysisk kapital (f.eks. maskiner). Begge kræver en investering at erhverve, og når de er erhvervet, har begge en økonomisk værdi. Fysisk kapital opnår et afkast, fordi virksomheder er villige til at betale for at bruge den fysiske kapital, da det giver dem mulighed for at fremstille flere varer og tjenester. Hvis man vil måle den produktive værdi af den fysiske kapital, kan man simpelthen måle, hvor stort et afkast den genererer på markedet. I tilfældet med humankapital er beregningen af afkastet mere kompliceret, da man ikke kan adskille uddannelsen fra personen for at se, hvor meget humankapitalen (eksempelvis de specifikt erhvervede færdigheder som følge af at have taget en bestemt uddannelse) i sig selv er værd.
For at komme om ved dette problem bliver afkastet af humankapital normalt udledt af lønforskelle mellem personer med forskellige uddannelsesniveauer. Økonomerne Robert Hall og Charles Jones har ud fra internationale data beregnet, at afkastet af uddannelse i gennemsnit er 13,4 % per år for de første fire års skolegang (niveau 1-4), 10,1 % per år i de næste fire år (niveau 5-8) og 6,8 % for hvert år ud over otte år. Ifølge disse beregninger kan en person med 12 års skolegang forventes i gennemsnit at tjene 1,134<sup>4</sup> × 1,101<sup>4</sup> × 1,068<sup>4</sup> = 3,161 gange så meget som en person uden nogen skolegang overhovedet.<ref>{{cite journal |last=Hall |first=Robert E. |authorlink= |last2=Jones |first2=Charles I. |authorlink2= |year=1999 |title=Why Do Some Countries Produce So Much More Output per Worker than Others? |url=https://archive.org/details/sim_quarterly-journal-of-economics_1999-02_114_1/page/83 |journal=[[Quarterly Journal of Economics]] |volume=114 |issue=1 |pages=83–116 |doi=10.1162/003355399555954 }}</ref>
Humankapitalens betydning for indkomsterne i hele samfundet er blevet anslået til at være temmelig betydelig. Nogle beregninger peger således på, at 65 % af den løn, der betales i de udviklede lande, er aflønning af humankapital, og kun 35 % af rå arbejdskraft.<ref name=weil/> Højere produktivitet af veluddannet arbejdskraft nævnes ofte som en af de vigtigste faktorer, der forklarer [[økonomisk vækst]] og dermed højere indkomster i de udviklede lande. En høj korrelation mellem BNP og uddannelse er klart synlig blandt verdens lande. Det er dog mindre klart, hvor meget af BNP-forskellene der forklares af forskellene i uddannelse. Det er nemlig også muligt, at de rige lande simpelthen har bedre råd til at sørge for mere uddannelse.<ref name=lazear>[http://www.nber.org/papers/w104 Edward P. Lazear (1975): Education: Consumption or Production. National Bureau of Economic Research Working Paper No. 104, september 1975.]</ref>
| |||