Alkoholisme: Forskelle mellem versioner

Miljømæssige faktorer og genetik er to komponenter, der forbindes med alkoholisme, og vurderes hver at stå for halvdelen af den samlede risiko.<ref name=DSM5/> En person med en forælder eller søskende med alkoholisme har 3-4 gange højere risiko for også selv at blive udvikle alkoholisme i forhold til andre.<ref name=DSM5/> Blandt miljømæssige faktorer er social, kulturel og adfærdsmæssig indflydelse.<ref name="Agarwal-Kozlowski-2000">{{cite journal |last1=Agarwal-Kozlowski |first1=K |last2=Agarwal |first2=DP | title = [Genetic predisposition for alcoholism] | journal = Ther Umsch | volume = 57 | issue = 4 | pages = 179–84 | date = April 2000 | pmid = 10804873 | doi = 10.1024/0040-5930.57.4.179 }}</ref> Højt [[stress]]niveau og angst, såvel som let og billig adgang til alkohol, øger ligeledes risikoen.<ref name=DSM5/><ref name="Moon2012">{{cite journal|last1=Moonat|first1=S|last2=Pandey|first2=SC|title=Stress, epigenetics, and alcoholism|journal=Alcohol Research : Current Reviews|date=2012|volume=34|issue=4|pages=495–505|pmid=23584115|pmc=3860391}}</ref> En person, der stopper med at drikke alkohol, kan opleve [[abstinenser]] på et lavt niveau i flere måneder efter.<ref name=DSM5/> Mange kan anspores til at fortsætte med at drikke for at forhindre eller afbøde abstinenser.<ref name=DSM5/> Lægevidenskabeligt set betragtes alkoholisme som både en fysisk og en mental sygdom.<ref>{{cite journal|last1=Mersy|first1=DJ|title=Recognition of alcohol and substance abuse|url=https://archive.org/details/sim_american-family-physician_2003-04-01_67_7/page/1529|journal=American Family Physician|date=1 April 2003|volume=67|issue=7|pages=1529–32|pmid=12722853}}</ref><ref>{{cite web|title=Health and Ethics Policies of the AMA House of Delegates|page=33|url=http://www.ama-assn.org/ad-com/polfind/Hlth-Ethics.pdf|accessdate=10 May 2015|date=June 2008|quote=H-30.997 Dual Disease Classification of Alcoholism: The AMA reaffirms its policy endorsing the dual classification of alcoholism under both the psychiatric and medical sections of the International Classification of Diseases. (Res. 22, I-79; Reaffirmed: CLRPD Rep. B, I-89; Reaffirmed: CLRPD Rep. B, I-90; Reaffirmed by CSA Rep. 14, A-97; Reaffirmed: CSAPH Rep. 3, A-07)|url-status=live|archiveurl=https://web.archive.org/web/20150320143132/http://www.ama-assn.org/ad-com/polfind/Hlth-Ethics.pdf|archivedate=20 March 2015}}</ref> [[Spørgeskema]]er og visse [[blodprøve]]r kan somme tider afsløre potentiel alkoholisme.<ref name=DSM5/><ref>{{Cite journal|last1=Higgins-Biddle|first1=John C.|last2=Babor|first2=Thomas F.|date=2018|title=A Review of the Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT), AUDIT-C, and USAUDIT for Screening in the United States: Past Issues and Future Directions|journal=The American Journal of Drug and Alcohol Abuse|volume=44|issue=6|pages=578–586|doi=10.1080/00952990.2018.1456545|issn=0095-2990|pmc=6217805|pmid=29723083}}</ref> Herefter indsamles yderligere information for at kunne bekræfte diagnosen.<ref name=DSM5>{{cite book|last1=Association|first1=American Psychiatric|title=Diagnostic and statistical manual of mental disorders : DSM-5|date=2013|publisher=American Psychiatric Association|location=Washington, DC|isbn=978-0-89042-554-1|pages=[https://archive.org/details/diagnosticstatis0005unse/page/490 490–97]|edition=5|url=https://archive.org/details/diagnosticstatis0005unse/page/490}}</ref>

Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage en lang række [[mentalt helbred|mentale helbredsproblemer]]. Alvorlige [[kognitiv]]e problemer er udbredte; omkring 10% af alle tilfælde af [[demens]] er relaterede til alkoholindtag, hvilket gør det til den næststørste årsag til demens overordnet.<ref name="aamaibnc">{{Cite web |url=http://www.eurekalert.org/pub_releases/2008-07/econ-ma070808.php |title=Alcoholism-associated molecular adaptations in brain neurocognitive circuits |first=Georgy |last=Bakalkin |date=8 July 2008 |website=Eurekalert.org |accessdate=11 January 2012 |url-status=live |archiveurl=https://web.archive.org/web/20111130152434/http://www.eurekalert.org/pub_releases/2008-07/econ-ma070808.php |archivedate=30 November 2011 }}</ref> Ekstremt alkoholforbrug forårsager [[hjerneskade]], og det psykologiske helbred kan påvirkes stadigt kraftigere over tid.<ref>{{cite journal |last1=Oscar-Berman |first1=M |last2=Marinkovic |first2=K | title = Alcoholism and the brain: an overview | journal = Alcohol Res Health | volume = 27 | issue = 2 | pages = 125–33 | year = 2003 | pmid = 15303622 |pmc=6668884 }}</ref> [[Sociale evner]] bliver voldsomt svækkede hos personer, der lider af alkoholisme på grund af alkoholens neurotoksiske effekter på hjernen, især på det [[Præfrontal cortex|præfrontale cortex]]. Blandt de sociale evner, der svækkes af alkoholmisbrug, er svækkelse i opfattelse af ansigtsudtryk, opfattelse af [[prosodi (lingvistik)|prosodi]] og problemer med [[theory of mind]]; evnen til at forstå [[humor]] svækkes også hos alkoholmisbrugere.<ref name="pmid18412750">{{cite journal |last1=Uekermann |first1=J |last2=Daum |first2=I | title = Social cognition in alcoholism: a link to prefrontal cortex dysfunction? | journal = Addiction | volume = 103 | issue = 5 | pages = 726–35 | date = May 2008 | pmid = 18412750 | doi = 10.1111/j.1360-0443.2008.02157.x | url = https://archive.org/details/sim_british-journal-of-addiction_2008-05_103_5/page/726}}</ref> Psykiatriske lidelser er udbredte blandt alkoholikere, og op til 25% lider af alvorlige psykiatriske forstyrrelser. De mest udbredte psykiatriske symptomer er [[angstlidelse]] og [[klinisk depression]]. Psykiatriske symptomer forværres typisk i starten af afvænning fra alkohol, men forbedres eller forsvinder efterfølgende ved vedvarende afholdenhed.<ref>{{cite journal | last1 = Wetterling |first1=T |last2=Junghanns |first2=K | title = Psychopathology of alcoholics during withdrawal and early abstinence | journal = Eur Psychiatry | volume = 15 | issue = 8 | pages = 483–88 | date = September 2000 | pmid = 11175926 | doi = 10.1016/S0924-9338(00)00519-8 | issn = 0924-9338 }}</ref> [[Psykose]], [[forvirring]] og [[organisk hjernesyndrom]] kan forårsages af alkoholmisbrug, hvilket kan føre til fejldiagnoser såsom [[skizofreni]].<ref>{{cite journal | last= Schuckit |first=MA | title = Alcoholism and other psychiatric disorders | journal = Hosp Community Psychiatry | volume = 34 | issue = 11 | pages = 1022–27 | date = November 1983 | pmid = 6642446 | issn = 0022-1597 | doi=10.1176/ps.34.11.1022}}</ref> [[Panikforstyrrelse]] kan udvikles eller forværres som et direkte resultat af længerevarende alkoholmisbrug.<ref>{{cite journal | last= Cowley |first=DS | title = Alcohol abuse, substance abuse, and panic disorder | journal = Am J Med | volume = 92 | issue = 1A | pages = 41S–48S | date = 24 January 1992 | pmid = 1346485 | doi = 10.1016/0002-9343(92)90136-Y | issn = 0002-9343 }}</ref><ref>{{cite journal |last1=Cosci |first1=F |last2=Schruers |first2=KR |last3=Abrams |first3=K |last4=Griez |first4=EJ | title = Alcohol use disorders and panic disorder: a review of the evidence of a direct relationship | journal = J Clin Psychiatry | volume = 68 | issue = 6 | pages = 874–80 | date = June 2007 | pmid = 17592911 | doi = 10.4088/JCP.v68n0608 | issn = 0160-6689}}</ref>

Der findes omfattende dokumentation for at [[klinisk depression]] og alkoholisme ofte ses sammen.<ref>{{cite journal |last1=Grant |first1=BF |last2=Harford |first2=TC | title = Comorbidity between DSM-IV alcohol use disorders and major depression: results of a national survey | journal = Drug Alcohol Depend | volume = 39 | issue = 3 | pages = 197–206 | date = October 1995 | pmid = 8556968 | doi = 10.1016/0376-8716(95)01160-4 | issn = 0376-8716 |url=https://zenodo.org/record/1258497 }}</ref><ref>{{cite journal |last1=Kandel |first1=DB |last2=Huang |first2=FY |last3=Davies |first3=M |author-link1=Denise Kandel | title = Comorbidity between patterns of substance use dependence and psychiatric syndromes | journal = Drug Alcohol Depend | volume = 64 | issue = 2 | pages = 233–41 | date = October 2001 | pmid = 11543993 | doi = 10.1016/S0376-8716(01)00126-0 | url = | issn = 0376-8716 }}</ref><ref>{{Cite book | last1 = Cornelius | first1 = JR | last2 = Bukstein | first2 = O | last3 = Salloum | first3 = I | last4 = Clark | first4 = D | title = Alcohol and psychiatric comorbidity | journal = Recent Dev Alcohol | volume = 16 | issue = | pages = [https://archive.org/details/recentdevelopment00gala/page/361 361–74] | year = 2003 | pmid = 12638646 | doi = 10.1007/0-306-47939-7_24 | url = https://archive.org/details/recentdevelopment00gala/page/361 | isbn = 978-0-306-47258-9 | type = | issn = 0738-422X | series = Recent Developments in Alcoholism }}</ref> Blandt personer med [[comorbid]]e forekomster skelnes der typisk mellem depressive episoder, der formildes med alkoholafholdenhed ("substansinducerede"), og depressive episoder, der er pimære og ikke formildes med afholdenhed ("uafhængige" episoder).<ref>{{cite journal |last1=Schuckit |first1=MA |last2=Tipp |first2=JE |last3=Bergman |first3=M |last4=Reich |first4=W |last5=Hesselbrock |first5=VM |last6=Smith |first6=TL | title = Comparison of induced and independent major depressive disorders in 2,945 alcoholics |url=https://archive.org/details/sim_american-journal-of-psychiatry_1997-07_154_7/page/948 | journal = Am J Psychiatry | volume = 154 | issue = 7 | pages = 948–57 | date = July 1997 | pmid = 9210745 | doi = 10.1176/ajp.154.7.948| issn = 0002-953X |doi-access=free }}</ref><ref>{{cite journal |last1=Schuckit |first1=MA |last2=Tipp |first2=JE |last3=Bucholz |first3=KK |last4=Nurnberger |first4=JI |last5=Hesselbrock |first5=VM |last6=Crowe |first6=RR |last7=Kramer |first7=J |s2cid=14958283 | title = The life-time rates of three major mood disorders and four major anxiety disorders in alcoholics and controls |url=https://archive.org/details/sim_british-journal-of-addiction_1997-10_92_10/page/1289 | journal = Addiction | volume = 92 | issue = 10 | pages = 1289–304 | date = October 1997 | pmid = 9489046 | doi = 10.1111/j.1360-0443.1997.tb02848.x | issn = 0965-2140 }}</ref><ref>{{cite journal |last1=Schuckit |first1=MA |last2=Smith |first2=TL |last3=Danko |first3=GP |last4=Pierson |first4=J |last5=Trim |first5=R |last6=Nurnberger |first6=JI |last7=Kramer |first7=J |last8=Kuperman |first8=S |last9=Bierut |first9=LJ |last10=Hesselbrock |first10=V |s2cid=17528609 | title = A comparison of factors associated with substance-induced versus independent depressions |url=https://archive.org/details/sim_journal-of-studies-on-alcohol-and-drugs_2007-11_68_6/page/805 | journal = J Stud Alcohol Drugs | volume = 68 | issue = 6 | pages = 805–12 | date = November 2007 | pmid = 17960298 | doi = 10.15288/jsad.2007.68.805| issn = 1937-1888 }}</ref> Herudover kan brug af andre stoffer også øge risikoen for depression.<ref>{{cite journal | last= Schuckit |first=M | title = Alcoholic patients with secondary depression | url= https://archive.org/details/sim_american-journal-of-psychiatry_1983-06_140_6/page/711 | journal = Am J Psychiatry | volume = 140 | issue = 6 | pages = 711–14 | date = June 1983 | pmid = 6846629 | doi = 10.1176/ajp.140.6.711| issn = 0002-953X }}</ref> Psykiatriske forstyrrelser veksler afhængigt af køn. Kvinder med alkoholbrugsforstyrrelse har det ofte sammen med forekomsten af en anden psykiatrisk diagnose, såsom [[klinisk depression]], [[angst]], [[panikforstyrrelse]], [[bulimi]], [[PTSD]] eller [[borderline-personlighedsforstyrrelse]]. Mænd med alkoholbrugsforstyrrelse har det ofte sammen med forekomsten af en diagnose såsom [[narcissistisk personlighedsforstyrrelse|narcissistisk]] eller [[antisocial personlighedsforstyrrelse]], [[maniodepressivitet]], [[skizofreni]], [[impulsforstyrrelse]] eller [[ADHD]].<ref name="Karrol Brad R. 2002 337–356">{{Cite journal|last1=Karrol |first1=Brad R. |title=Women and alcohol use disorders: a review of important knowledge and its implications for social work practitioners |url=https://archive.org/details/sim_british-journal-of-social-work_2002-04_32_3/page/337 |journal=Journal of Social Work |volume=2 |issue=3 |pages=337–56 |year=2002 |doi=10.1177/146801730200200305 }}</ref> Kvinder med alkoholisme har større risiko for at opleve fysiske eller [[seksuelt overgreb|seksuelle overgreb]], seksuelt misbrug og [[vold i hjemmet]] end kvinder i befolkningen som helhed,<ref name="Karrol Brad R. 2002 337–356" /> hvilket ligeledes kan føre til en højere grad af psykiatriske forestyrrelser og endnu større alkoholafhængighed.

Ligesom det er tilfældet med lignende stoffer med en bedøvende-hypnotisk mekanisme, såsom [[barbiturat]]er og [[benzodiazepin]]er, kan afvænning fra alkoholafhængighed være livsfarlig hvis den ikke håndteres ordentligt.<ref name="Jessica Kingsley Publishers"/><ref>{{Cite book|last1=Galanter |first1=Marc |last2=Kleber |first2=Herbert D. |title=The American Psychiatric Publishing Textbook of Substance Abuse Treatment |url={{google books |plainurl=y |id=6wdJgejlQzYC|page=58}} |edition=4th |year=2008 |publisher=American Psychiatric Publishing Inc |location= |isbn=978-1-58562-276-4 |page=58 |chapter= |chapterurl= }}</ref> Alkoholens primære effekt er en øget stimulation af [[GABAA-receptor|GABA_A-receptorer]], der påvirker [[centralnervesystemet]]. Efter gentagende, kraftig alkoholindtagelse begynder disse receptorer at blive mindre følsomme og reduceret i antal, hvilket fører til opbygget [[stoftolerance|tolerance]] og [[fysisk afhængighed]]. Hvis alkoholindtagelsen stoppes for pludseligt vil personens nervesystem blive ramt af ukontrollerede impulser igennem [[synaps]]erne. Dette kan resultere i symptomer såsom [[angst]], livsfarlige [[krampeanfald]], [[delirium tremens]], hallucinationer, rystelser og potentielt [[Hjerteinsufficiens|hjertesvigt]].<ref name="Medical toxicology">{{Cite book|last1=Dart |first1=Richard C. |title=Medical Toxicology |url={{google books |plainurl=y |id=qDf3AO8nILoC|page=139}} |edition=3rd |year=2003 |publisher=Lippincott Williams & Wilkins |location= |isbn=978-0-7817-2845-4 |pages=139–40}}</ref><ref>{{cite journal |last1=Idemudia |first1=SO |last2=Bhadra |first2=S |last3=Lal |first3=H | title = The pentylenetetrazol-like interoceptive stimulus produced by ethanol withdrawal is potentiated by bicuculline and picrotoxinin | journal = Neuropsychopharmacology | volume = 2 | issue = 2 | pages = 115–22 | date = June 1989 | pmid = 2742726 | doi = 10.1016/0893-133X(89)90014-6 | url = | type = | issn = 0893-133X }}</ref> Andre neurotransmittersystemer er også involverede, især [[dopamin]], [[NMDA]] og [[glutamat]].<ref name="Hoffman-1996"/><ref>{{cite journal | last1= Chastain |first1=G | title = Alcohol, neurotransmitter systems, and behavior | url= https://archive.org/details/sim_journal-of-general-psychology_2006-10_133_4/page/329 | journal = The Journal of General Psychology | volume = 133 | issue = 4 | pages = 329–35 | date = October 2006 | pmid = 17128954 | doi = 10.3200/GENP.133.4.329-335 | issn = 0022-1309 }}</ref>