Forskel mellem versioner af "Masurien"

8 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
m
bot: indsæt skabelon Geomærkning savnes; kosmetiske ændringer
m (bot: indsæt skabelon Geomærkning savnes; kosmetiske ændringer)
 
[[Fil:Prusy historyczne.png|thumb|Masurien]]
[[Fil:Warminsko-mazurskie location map.PNG|thumb|Ermlandsk-Masuriske voivodskab]]
'''Masurien''' ([[Masurisk (dialekt)|maz]]: Mazurÿ {{lang-pl|Mazury}}, {{lang-de|Masuren}}) er en historisk region i den nordøstlige del af [[Polen]] og landets største indsølandskab. Det ligger i dag i det [[Ermlandsk-Masuriske voivodskab]].
 
Navnet Masurien stammer fra masurerne, polske nybyggere fra [[Masovien]], som befolkede store dele af området efter det var blevet erobret af [[Den tyske orden]].
I 1000-1300-tallet var området beboet af [[gammelpreusserne|gammelpreussere]], en [[baltisk]] [[etnisk gruppe]], der beboede de preussiske områder i [[Pomesania]], [[Pogesania]], [[Galindia]], [[Bartia]] og [[Suvalkija|Sudovien]], og i kystområderne ved Østersøen omkring [[Wisłabugten]], og den [[Den kuriske landtange|Kuriske bugt]]. De talte [[gammelpreussisk]] og fulgt den [[hedensk]]e [[preussiske mytologi]]. På trods af navnet er der ingen forbindelse til den yske 1800-tals stat [[Preussen]]. De blev konverteret til [[katolicismen]] i slutningen af 12 og 1300-tallet efter [[den Tyske Orden]]s [[Preussiske korstog|erobring]] af området, og derefter til [[protestantisme]]n i det tidlige 1500-tal.
 
Det anslås, at omkring 220.000 gammelpreussere boede i området i 1200-tallet. Vildnisset var deres naturlige forsvar mod potentielle angribere. Under de [[nordiske korstog]] i begyndelsen af det 1200-tallet, brugte gammelpreusserene de tykke skove som forsvarslinie. Skovene blev igen benyttet da [[den Tyske Orden]] blev inviteret til Polen af [[Konrad 1. af Masovien|Konrad af Masovien]] i 1226<ref Namename="britannica"/>. Ordenens mål var at omvende den indfødte befolkning til [[kristendom]], og døbe dem, om nødvendigt med magt. I de efterfølgende kampe, der varede over 50 år, blev den oprindelige befolkning næsten udryddet, især i [[den store preussiske opstand]] i 1261-1283<ref Namename="britannica"/>. Fra omkring 1280 overlevede rester af den lokale kultur kun i skovene i de følgende årtier, i byerne var udryddelsen af kulturen fuldstændig<ref name="suwalki"/><ref name="emazury"/>.
 
Efter Ordenen havde erobret området, begyndte polakker at bosætte sig i den sydøstlige del af regionen, og kort efter indvandrede [[Tyskland|tyske]], [[Frankrig|franske]], [[Flandern|flamske]], [[danskere|danske]], [[holland]]ske og [[Nordmænd|norske]] kolonister i området. Antallet af [[polak|polske]] bosættere steg betydeligt i begyndelsen af 1400-tallet, især efter [[Freden i Thorn (1411)|første]] og [[Anden Fred i Thorn (1466)|anden]] Thorn traktat i 1411 og 1466 henholdsvis efter tretten årskrigen og Ordenens endelige nederlag<ref name="britannica"/>. Efter traktaterne blev stormester Ludwig von Erlichshausen blev en vasal under den polske krone og blev tvunget til at tage imod etnisk polske indbyggere til menigheden<ref Namename="britannica"/>. Den efterfølgende assimilation af de tyske nybyggere, samt den polske indvandrere skabte den nye preussiske identitet.
 
== Weimar Republik og Nazityskland ==
Mens [[NSDAP]] i første omgang kun havde lille succes i Masurien<ref name=Andreas/>, fik nazisterne i valgene i 1932 og 1933<ref name = "Clark, s. 640"> Clark, s. 640 </ref> op til 81 procent af stemmerne i bydelen [[Neidenburg]] og 80 procent i bydelen [[Lyck]]<ref name=Andreas/>. Nazisterne brugte den økonomiske krise, som havde betydelige virkninger for langt væk Masurien, såvel som traditionelle anti-polske følelser<ref name=Andreas/> og samtidigt blev nazisternes møder afholdt på den [[Masurisk (dialekt)|Masurisk dialekt]] i løbet af valgkampen<ref name=Andreas/><ref name="Clark, s. 640"/>.
 
I 1938 ændrede [[nazismens |Naziregeringen]] (1933-1945) tusindvis af stednavne (især navne på byer og landsbyer) af gammelpreussisk og polsk oprindelse til tyske kunstigt skabte navne. Omkring 50% af de eksisterende navne var allerede ændret i 1938<ref>Bernd Martin, s. 55</ref>.
 
Under [[2. verdenskrig]] blev Masurien delvist ødelagt af [[Wehrmacht]]s tilbagetog under den [[Røde Hær]]s [[Wisła-Oder-offensiven]]. Forud for Sovjets indmarch flygtede størstedelen af befolkningen som følge af Nazi-propaganda til Tyskland, eller blev dræbt under offensiven.
 
Masurien kom under polsk styre efter [[Potsdam-konferencen]], som gentegnede de nationale grænser og fastlagde "velordnet" og "human" udvisninger af tyskere fra Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn ved krigens afslutning. I følge Potsdam konferencens beslutninger blev indbyggerne "nationalitets verificeret", ofte baseret på oprindelsen af efternavne<ref name=Andreas/>. Som følge heraf blev et antal Masurere bortvist og genbosat i Tyskland. Polakker fra det centrale Polen, de polske områder der kom under Sovjetisk styre som følge af [[Jaltakonferencen]] samt [[ukrainere]] bortvist fra det sydlige Polen under [[Operation Wisła]] blev genbosat i Masurien<ref> Andreas Kossert, Ostpreussen , Geschichte und Mythos s. 352; Kossert giver 35% fra Central Polen, 22,6% fra det østlige Polen, 10% ofrene for Operation Wisła , 18,5% indfødte i 1950</ref>.
<ref name=Kossert1>Andreas Kossert, Ostpreussen, Geschichte und Mythos, Siedler Verlag 2005, ISBN 3-88680-808-4 {{de sprog}}</ref>
 
<ref Namename="britannica">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/589204/Teutonic-Order "Tyske Orden." Encyclopædia Britannica Online, 2011]</ref>
 
<ref name="suwalki">[http://www.mem.net.pl/stg/opisy/suwalki-pol.htm "Dzieje osadnictwa Suwalszczyzny"] (Historien om bosættelse af masovier), på www.mem.net.pl {{pl sprog}}</ref>
{{Commonscat|Mazury}}
{{autoritetsdata}}
{{coord wd}}
 
[[Kategori:Polens geografi]]