Henrik (venderfyrste): Forskelle mellem versioner

Kong Niels angreb de vendiske [[vagriere]] i Holsten; men Henrik havde [[bestikkelse|bestukket]] den sønderjyske [[Jarl (titel)|jarl]] Eliv i [[Slesvig]], der skulle komme kong Niels til undsætning med sit [[rytteri]]. Eliv jarl blev derfor hjemme, og i slaget ved [[Ljutka]] led den danske hær et stort nederlag, formentlig i [[1113]]. Henrik hærgede endnu mere; men endelig fik han i [[1115]] en overlegen modstander i sin fætter, den unge [[Knud Lavard]], der blev grænsejarl og ved lynsnare ryttertogt gjorde Henrik utryg i hans eget land. Snart søgte Henrik derfor fred, og Knud tilkendte ham til gengæld hans mødrene [[Gods (større gård)|gods]] i Danmark. Henrik og Knud Lavard havde fra da af et venskabeligt forhold, og der blev ro ved sydgrænsen. <ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0262.html 254 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven)<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Ved et forbund med hertug [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Lothar af Sachsen]] havde Henrik imidlertid udvidet sit herredømme mod øst, besejret venderne i [[Brandenburg]] og gjort et togt til [[Rügen]] for at hævne drabet på sin søn. I sine sidste år modtog han [[missionær]]en [[Vicelin|Skt. Vicelin]], men - med tanke på sin fars [[skæbne]] - opmuntrede han ikke [[mission]]en. Han døde i [[1127]] og efterlod sig to sønner, Zventopolk og Knud. De kom i indbyrdes strid, og Knud blev dræbt. Men snart efter blev Zventopolk dræbt af en holstener; og da også hans søn Zvinike blev myrdet i [[1129]], fik Knud Lavard herredømme over Henriks områder. <ref>[http://lexopen.dk/biografi/he/Henrik%20venderfyrste.html Henrik, venderfyrste<!-- Botgenereret titel -->]</ref>