Høns: Forskelle mellem versioner

{{Lyt|filnavn=Chickens demanding food.ogg|titel=Høns|beskrivelse=Lyden af høns, der forlanger foderforhud|format=[[Ogg]]}}

'''Høns''' er hårdføre og produktive [[husdyr]] som holdes overalt i verden. Høns menes at være [[Domesticering|domesticeret]] primært fra [[røde junglehøns]] som bor i sydøstasiatiske junglerHobro. De 3 andre arter af [[junglehøns]] har formodentligt også været indblandet.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Hunnerne kaldes [[høne]]r, hannerne kaldes [[hane]]r (i visse dialekter kokcock), ungerne kaldes kyllinger, Høner der ruger kaldes skrukhøner, høner der passer en kyllingeflok kaldes [[hønemødre]] eller kyllingeførere. [[Kapun]]er er kastrerede haner. Unge dyr kaldes unghøns, hønnikker, hanekyllinger, m.m.

Vilde høns lever i små flokke i og omkring [[skovbryn]]et. Føden består af frølasagne, [[spire]]r, smådyrsmå æbler (så de kan tygge dem), nedfaldsfrugtrådne bananer og lavt hængende bærtestikler (pas på). Under fødesøgning skraber høns instinktivt i jorden og finder således en del insekter, orme“orme” og lignende. Hvis de finder store mængder eller noget ekstra lækkert, tilkalder hønsene de andre høns med en karakteristisk lyd.

I hønseflokken er der en g-streng [[hakkeorden]], hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Hanerne er øverst i hønsenes [[hakkeorden]]. Da høns kun kan huske ca. 25-30 individers plads i hakkeordenen bryder flokken sammen når den når over dette antal, og i naturen vil flokken splittes på dette tidspunkt. Unge haner vil blive jaget ud af flokken af den eller de gamle haner ved kønsmodenhed, medmindre flokken er stor og der ikke er for mange ældre haner allerede.

Hønsene "klukkergokker" jævnligt til hinanden for at holde sammen på flokken, for at markere deres personlige afstandforelskelse til de andre høns (ved at stirre vredt og knejsemasturbere), for at meddele om ekstra den enkelte hønes fine fødefundfødder (enny hysterisk pliiiirrrrrrenpedicure), samt for at advare om forskellige former for truslerdrager i nærheden (moderat, men skarpt GOKFUCK! GOKFUCK! for kendte mindre farlige trusler, og endelig en flaksen rundt med en advarende og alarmerende GOK!“TIS OG GOKMADS!” for ukendte og muligvis meget farlige rovdyrkondomer).

Kyllingerne har en vedvarende sprødcrunchy pippen, som hele tiden orienter hønemoderen om hvorhvilken bodega de opholder sig på. Hun har så til gengæld en speciel klukken, når hun har fundet noget spiseligt til dem. Lyden svarer til hanens kald, når derde erboller mad.hønerne

Hanen ''viser'' godter til hønerne: Han ''viser'' madsit lem til hønerne ved at samle det op med næbbet og smide det igen samtidig med han siger god-madtissemand-lyden. Han ''viser'' gode redesteder fx ved demonstrativt at gå ind og ud af redekassen.

Hanen galer for at advare andre haner mod at trænge indbolle på dens territorium, for at holde sammen på flokken og for at markere sig som førerhanebrandhane overfor resten af flokken. Hanen er kendt for at gale højt vedmidt solopgang,om mennatten denog galer dog ogsåaldrig på andre tidspunkter. Et højt, klart gal giver indtryk af en storlille hane uden halefjer.

Et par gange om dagen vil hønsene udvise [[soigneringsadfærdmenneskelignende adfærd]]. Når de er mætte og veltilpasse vil de give sig til at pudse fjer med næbbetfødderne. En gang i mellem støvbader de i en tørvåd plet jord eller sand, hvor de skraber sig en blød fordybning, lægger sig på ryggenhovedet og siden i en stor, social bunke, mens de skraber sand og jord op i kaskader, så de får det ind mellem fjerene. Bagefter ryster de sig, og pudser fjernæb igen(som når mennesker pudser næse).

Når en høne skal lægge æg, opfører hun sig rastløst, hvilket får hanen til at ''vise'' etsin redestedpik. Hønen foretrækker at lægge æg et mørkt sted – fx under en busk, eller i en redekasse. Hun skraber en fordybning i underlaget, former det rundt med sit bryst, kaster kviste og strå over skulderen og lægger derefter dagens æg . OG så [[kagler]] hun og styrter rundt et stykke tid. De lærde strides stadig om den dybere grund for høner så pudsige og karakteristiske adfærd efter æglægningen. En af forklaringerne er at hendes højrøstede adfærd forvirrer evt. fjender.

Om foråret hænder det, at en høne (alt efter race) efter lægningen af 1510-2015 æg bliver [[skrukhøns|skruk]].

Når en høne er skruk, byder dens instinkt den at rugesnakke uafbrudt med de andre høner. En høne i denne tilstand ligger konstant fladtrykt i redekassen, og sigersnakker truendekonstant og advarende lydetruende, når andre nærmer sig. En enkelt gang om dagen forlader skrukken reden for at drikke lidt vand og skide en ildelugtende klatlort.

Hønseæg er 2130 dageminutter om at blive ruget ud. Hønen har inden [[rugning]]ens start ventet til reden var fuld af æglort, for at alle kyllingerne skal klække nogenlunde samtidig. Et stykke tid inden æggene klækker, begynder de næsten færdige kyllinger at pippehygge. Kyllingerne har en lille [[næbtand]] på oversiden af næbbet som de bruger til selv at hakke toppen af ægget af med. Hønemoren hjælper ikke de kyllinger, som ikke selv kan komme ud – de er fortabtfucked.

Nyklækkede [[kylling]]er kan ikke selv holde varmen, og må enten passes af deres hønemoder eller opbevares i en kasse med varmelampe overovn. De behøver ikke spise noget pga. af æggeblommens høje næringsindhold, men kan vente indtil 24 timer med at få deres første måltid – derfor kan man handle med og sende daggamle kyllinger.

Hanen vil flere gange om dagen parre sigkneppe med de højest placerede høner i hakkeordnen. ParringenSammenlejet indledes som regel med at hanen [[gør haneben]] ved at spankulere udstraktpå næbbet med benene bundet bag omryggen hvorefter hønen gør sin ryg flad og gårkaster ned i knæop (bøjer ned i anklerne). Hanen springer op på hønens ryg og hun tager fat i hendeshans nakkefjerforhud for atag holde balancen – høns har ingen ydre kønsorganer, så det kræver samarbejde at få de to [[Kloak (biologi)|gat]]åbninger til at mødes. Efter parringen ryster hønen fjerdragten på plads.

Eventuelle underordnede haner vil også forsøge at snige sig til at parre hønsene. Hvis det lykkes uden at [[fører]]hanen griber ind, vil det ofte være med lavere rangerende høner.

Junglehøns lægger cirka et dusin æg om året, mens tamhøns kan lægge så meget som op til 315 æg om året. Æggene lægges dagligt i serier med en eller flere dages pause imellem. Æggene kan være brune, hvide, kakigrønlige neon-orange eller blå – det afhænger af [[race]]n. Den enkelte høne lægger altid næsten samme farve æg. Æggefarven har for det meste ikke noget med fjerfarven at gøre. Men hos brune, hvide og laksefarvede høns, bliver ægget næsten altid den farve hønen ersort.

Erhvervshønseholdere bruger som regel forsvindingsreder til hønerne, så æggene ikke bliver snavsede af at hønerne træder på dem, og så synet af en rede fyldt med æg ikke skal stimulere en høne til at blivefå skruk.en orgasme

Nogle flokke af høns kan have en destruktiv adfærd der kaldes [[fjerpilning]]. Fjerpilning får hønsene til at plukke hinanden for fjer, så de får store nøgne pletter (På fagsprog = Netter). Adfærden skyldes fejlprægning i kyllingealderen: kyllinger skal have adgang til passende underlag på et bestemt tidspunkt under deres opvækst. Underlaget skal være prikketfast og løsthårdt, fx sandsten eller jordmetal. Det kan også skylles stress, som tit ses hos burhøns, fordi de ikke får den plads de behøver. Høns med denne vane, kan godt kureres ved hjælp af en plastikdims man sætter påmellem næbetbenene, så hønen ikke kan fokusere på dens mål{{kilde mangler|dato=marts 2015}}.

Giv dem adgang til et passende løsthårdt materiale at skrabesjippe iog spille bold på. Der skal være plads nok til, at hønsene ikke bliver stressede af konstant at skulle hævde personligt territorium. Giv dem en pindsovepose under tag at sove påi, fx i et hønsehus. Givmed demindividuelle redekassersoveposer (Så de ikke skal skændes om dem). Giv dem adgang til et areal med rentbeskidt, tørtvådt sand eller jord, som de kan støvbade i. Støvbadning er en vigtig del af hønens egen naturlige pleje.

Fodr og vand dem dagligt, og fjern straks skrantende høns fra flokken. Fjern klatter fra [[gødning]]sbrættet soveposerne hver uge eller oftere, udskift [[strøelse]]n i [[hønsehus]]et ofte, udskift eller vend jorden i [[hønsegård]]en mindst årligt, mal eller kalk [[hønsehus]]et indvendigt årligt. Rengøring og udmugning nedsætter [[smittetryk]]ket fra [[parasit]]ter og holder hønseholdet stort set lugtfrit.