Sporvejshistorisk Selskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Arkiverede og ændrede kildelinks
m Retter flertydige links til Ove Hansen (link ændret til Ove Hansen (politiker)) med DisamAssist.
Linje 141:
Det første medlemsmøde i København fandt sted 22. marts 1965, hvor der var foredrag om sporvognslinje 8, der blev omstillet til busdrift 1. maj 1965. Mødet og de efterfølgende møder i 1965 fandt sted i Berejste Hus på Emiliegade 7 på [[Frederiksberg]], der lå hvor boligbyggeriet Frederiksberg Søpark nu ligger. Fra 1966 til 1972 foregik møderne i Folkets Hus på [[Enghavevej]] 40 på [[Vesterbro]], det nuværende spillested [[Vega (København)|Vega]]. Fra 1973 er møderne som regel foregået i foredragssalen på [[Frederiksberg Hovedbibliotek]] med indgang fra Solbjergvej 23. Fra august 1985 til december 1986 foregik møderne dog i Sundby Medborgerhus på Norgesgade 3 og fra januar 1987 til juni 1988 i [[Valby Kulturhus|Valby Medborgerhus]] på Valgårdsvej 4, da man i en periode var utilfredse med forholdene på Frederiksberg Hovedbibliotek.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 26-27.</ref>
 
Efter de første år blev praksis et medlemsmøde om måneden fra september til maj. I 1980'erne vekslede møderne mellem besøg af repræsentanter fra trafikselskaber og politikere, der holdt foredrag om aktuelle emner, og mere underholdningsprægede møder med visning af [[smalfilm]] og [[lysbillede]]r. Blandt foredragsholdere udefra kan nævnes politikerne [[Ove Hansen (politiker)|Ove Hansen]] og [[Erling Olsen]] og HT's direktører [[K.N. Andersen]] og [[Finn Torjussen]]. Til de mere underholdningsprægede hørte og hører en trafikal årskavalkade.<ref>Jens Ahm i Palsbo og Søegaard (1990), s. 26.</ref> I 1990'erne blev det aktuelt med foredrag af folk, der havde arbejdet ved sporvejene i sin tid, så som den tidligere tillidskvinde Magna Håkansson. I 2000'erne var mødetemaerne typisk trafikhistorie, moderne kollektiv bytrafik og Sporvejsmuseet. Dertil kom at møderne havde og har en social funktion med mulighed for at gamle og nye medlemmer kan mødes.<ref>Svend Christensen i Christensen og Søegaard (2005), s. 9-10.</ref>
 
2010'ernes mødeemner har også vekslet. Typiske indslag var og er historiske tilbageblik ved jubilæer, fortællinger om foreningens udlandsrejser og visning af nye og gamle film. Til de faste traditioner hører fortsat en trafikal årskavalkade i januar og generalforsamlingen i maj. I december var der desuden nogle år julemøde med trafikhistoriske quizzer. Til de nye indslag hører [[letbane]]byggerierne i Aarhus, Odense og København.<ref>Søren Palsbo i Christensen og Søegaard (2015), s. 10-11.</ref> Derudover er der sket et teknisk udvikling, hvor visning af smalfilm og lysbilleder er blevet afløst af visning med computer og [[projektor]].<ref name="Christensen 34">Jørgen Krog i Christensen og Søegaard (2015), s. 34.</ref> Der kommer typisk 40-60 deltagere ved hvert møde, flest ved årskavalkaden og generalforsamlingen.<ref name="General" />