Finske ortodokse kirke: Forskelle mellem versioner

I [[Storfyrstendømmet Finland|Finland]], der erklærede sig selvstændigt fra [[Det Russiske Kejserrige|Rusland]] i 1917, var den ortodokse kirke egentlig et fremmedlegeme blandt folkeslaget karelerne i øst og ellers kun som den russiske armes religion. Finland bestod i 1917, efter en kort selvstændighedskrig, af det nuværende [[Finland]] og næsten [[Karelen (landskab)|hele Karelen]] - grænsen mod det sovjetiske Rusland var langt østligere, end den er i dag. Dermed var de ortodokse i Finland blevet en vigtig regional minoritet, som den finske stat ønskede at inregrere i det finske samfund. Et af de vigtigste midler til denne integration var kirken, der skulle sammenvæves med statsapparatet som en [[Folkekirken|statskirke]] ved siden af den [[Evangelisk-lutherska kyrkan i Finland|lutherske majoritetskirke]]. En sådan plan forudsatte, at den kirkelige administration samarbejdede, og der var mange mennesker i kirken, der ønskede det samme. Men biskop Serafim (Lukjanov) af Helsinki og hele Finland (1879-1959) var imod. Han var russisk nationalpatriot og nægtede at lære finsk eler udnævne en finsktalende hlælpebiskop. Derfor bestemte regeringen sig for at sende en delegation til [[Istanbul]] for at afklare den finske kirkes situation og få viet en biskop, der ville samarbejde med regeringen. Delegationen rejste i sommaren 1923 og havde held med sig, da de vendte tilbage med en autonomierklæring fra patriarken og den nyviede biskop Herman (Aav) af Karelen (1878-1961). Den finske stat fjernede Serafim fra kirkestyrelsen bl.a. med begrundelse i, at han som statsansat skulle lære sig sproget, hvilket han ikke ville. I stedet for blev biskop Herman leder af den finske kirke, og det var han til sin død i 1961.