Finske ortodokse kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Upp75 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Upp75 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 8:
I mellemkrigstiden (1919-1939) gjorde staten flere foranstaltninger for at "forfinske" kirken. Det gjaldt specielt klostrene, hvor konservative og russisknationale munke blev udvist fra landet. Staten førte også en kampagne for at gøre liturgisproget i alle menigheder finsk, og de russiske elementer blev trængt ud af den finske ortodokse kirke. I [[2. verdenskrig]] mistede Finland det meste af [[Republikken Karelija|Karelen]], hvor de ortodokse primært boede. Beboerne i områderne, der blev erobret af Sovjet, flygtede i stor stil og bosatte sig over hele det tilbageværende Finland.
[[Den russisk-ortodokse kirke|Kirken i Rusland]] accepterede ikke, at den finske kirke var blevet autonom og havde forladt dens jurisdiktion, men den kunne ikke gøre noget, så længe den var undertrykt i Sovjetunionen. I løbet af 2. verdenskrig så [[Josef Stalin]] (1878-1953) dog, at kirken kunne være nyttig til at styrke moralen i militærer, og han lod den russiske ortodokse kirke få friere tøjler. Efter krigen var forbi, forsøgte den russiske kirke at genvinde sin magt i Finland, men ærkebiskop Herman var ubøjelig, og den russiske kirke anerkendte derpå den finske kirkes status i 1957.▼
Således blev den finske ortodokse kirke for alvor en virkelig landsdækkende kirke, hvorimod den før havde været en regional særinstitution. I dag er den Finlands anden nationalkirke med menigheder over hele Finland, selv om den omfatter mindre end 55000 af Finlands beboere. ▼
▲Således blev den finske ortodokse kirke for alvor en virkelig landsdækkende kirke, hvorimod den før havde været en regional særinstitution. I dag er den Finlands anden nationalkirke med menigheder over hele Finland, selv om den omfatter mindre end 55000 af Finlands beboere.
▲Kirken i Rusland accepterede ikke, at den finske kirke var blevet autonom og havde forladt dens jurisdiktion, men den kunne ikke gøre noget, så længe den var undertrykt i Sovjetunionen. I løbet af 2. verdenskrig så [[Josef Stalin]] (1878-1953) dog, at kirken kunne være nyttig til at styrke moralen i militærer, og han lod den russiske ortodokse kirke få friere tøjler. Efter krigen var forbi, forsøgte den russiske kirke at genvinde sin magt i Finland, men ærkebiskop Herman var ubøjelig, og den russiske kirke anerkendte derpå den finske kirkes status i 1957.
{{Kristendomstub}}
| |||