Den estiske apostoliske ortodokse kirke

Den estiskе apostoliske ortodokse kirke (estisk: Eesti Apostlik-Õigeusu Kirik) - er en selvstyrende kristen ortodoks kirke underlagt Konstantinopel Patriakats jurisdiktion.

Ortodoks kirke i Tallinn

Kloster på Øsel

I Estland var en femredel af den estiske befolkning i 1920érne ortodokse. Derfor fandres et stærkt ønske om at have sin egen, selvstændige kirke. Også den politiske elite i Estland ønskede at løse den ortodokse kirke fra den russiske ortodokse kirke, der var fjendtlige Sovjetunionen. I modsætning til Finland, der havde en statskirke, bestemte det nyfødte Estland sig for, at staten ikke skulle blande sig i religiøse affærer. For at sikre kirkens fremtid rejste den estiske biskop Aleksander (Paulus) af Tallinn og hele Estland (1872-1953) sammen med den finske delegation til Istanbul i 1923. Aleksander fik på samme vis som finnerne en selvstændighedserklæring til den estiske kirke, der fra 1923 var autonom under patriarkatet i Konstantinopel. Siden den ortodokse kirke i Estland ikke kunne regne med støtte fra ststslig side, lykkedes det aldrig kirken at udrydde det russisknationale element, selv om ønsket var der. I stedet organiserede kirken sig i forskellige nationale grupper med en biskop for de estiske menigheder, en´ for de russiske og e´n for de blandede. Sådan blev etniske stridigheder bilagt eller i hvert fald gjort ufarlige.

Da 2. verdenskrig brød ud, blev disse tvister genoplivet, og den russiske ortodokse kirke genvandt kontrollen over den estiske kirke, da Sovjetunionen marcherede ind og overtog Estland i 1940. Nazityskland fordrev russerne i 1941 og okkuperede Estland, men sovjetstyrkerne vendte tilbage igen i 1944.

Spire Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.