Islams historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sproglige småting, især ikke “for fremtiden” men “i datiden”
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
m sprogligt - det hedder ikke “numre”, men “tal”
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Linje 133:
=== Sunnisme, shiisme og kharijisme ===
 
De væsentligste konflikter indenfor imperiet var mellem de stridende muslimske grupper indbyrdes. De folk, der anerkendte Muawiya som kalif, dannede efterhånden ''sunnah islam'' og blev til sunnitterne. Alis slagne tilhængere nægtede at opgive deres opfattelse af, at kalifatets ledelse burde tilfalde Profetens familie. De kaldtes ''shiat Ali'', dvs. "Alis parti", og blev til shiitterne, som fortsat kom til at spille en rolle i rigets udvikling. I 680, da Mauwiyas søn [[Yazid 1.]] kom til magten, gjorde shiitterne oprør i Irak, hvor de stod stærkt. De udråbte Alis søn (og Muhammeds dattersøn) [[Husayn ibn Ali]] til kalif. Han blev dog slået og dræbt sammen med sin familie ved [[slaget ved Karbala]] samme år. Husayn blev siden en af shiitternes vigtigste [[martyr]]er.<ref name=P18>Provencal, s. 18.</ref> Shiitterne opdeltes efterhånden i tre retninger: djafariter (også kaldet tolver-shiitter, opkaldt efter [[Jafar al-Sadiq]]), zayditer (femmer-shiitter) og ismailiter (syver-shiitter). De forskellige numretal refererer til, at de tre retninger anerkender et forskelligt antal [[imam]]er eller ledere.<ref>Provencal, s. 22.</ref>
 
På dette tidspunkt udskilte sig en særlig shiittisk udbrydergruppe [[khariji]]terne (navnet betyder udbrydere). De krævede, at al religiøs tro skulle udtrykkes i handling, hvis den skulle være ægte. De var samtidig stærkt egalitære i deres grundsyn og mente, at det afgørende krav, man skulle stille til kaliffen, var, at han skulle have et perfekt moralsk og religiøst levned. Kharijiterne forblev dog for det meste fanatikere i udkanten af islam.<ref name=P18/> Den nutidige islamiske retning [[ibadisme]], der primært praktiseres i [[Oman]], opfattes af de fleste - dog ikke af ibaditterne selv - som en udløber af kharijismen.<ref>Valerie Jon Hoffman (2012): ''The Essentials of Ibadi Islam'', s. 3. Syracuse University Press. ISBN 9780815650843.</ref>