Den russisk-tyrkiske krig (1568-1570): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
opretter med inspiration fra enwp og ruwp
 
billede
Linje 27:
 
== Baggrund ==
Den [[Russiske zarer|russiske zar]] [[Ivan 4. af Rusland]] ("Ivan den Grusomme") havde 1552 erobret [[Kazan-khanatet]] i 1552 og i 1556 Astrakhan-khanatet. Ivan 4. lod opføre en [[kreml]] (en [[fæstning]]) på de stejle bredder ved [[Volga]].{{sfn|Martin|1996|p=354}} Den russiske ekspansion imod floderne [[Don]] og [[Volga]] og mod [[Sortehavet]] og det [[Kaspiske Hav]] indebar, at de nordlige handelsruter og muslimske pilgrimsruter, der forbinder Centralasien med [[Krim]] og [[Anatolien]] nord for Det Kaspiske Hav blev besværliggjort eller lukket, hvilket reducerede den osmanniske indflydelse i regionen. De [[Sultaner i det osmanniske rige|osmanniske sultaner]] så følgelig den russiske ekspansion som en trussel mod osmannernes besiddelser i [[Kaukasus]] og på [[Krim]].
 
Som følge heraf iværksatte [[storvisir]] [[Sokollu Mehmed Pasha]], der havde den reelle magt i Det Osmanniske riges regering under [[Selim 2.]] i 1568 den første konfrontation mellem Det Osmanniske rige og den fremtidige ærkefjende, Rusland. Som allieret havde osmannerne vasalstaen [[Krim-khanatet]], der dog var skeptiske overfor felttoget, men som ligeledes så med bekymring på Ruslands ekspansion sydpå. Osmannernes mål var det strategisk vigtige [[Astrakhan]], der var befæstet af russerne og i øvrigt var et central handelscentrum i [[Astrakhan-khanatet]]. Som led i det osmanniske felttog var det også planen at gennemføre de planer, som storvisiren havde lagt om etablering af en kanal mellem floderne, der skulle give forbindelse mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Erobringen af ​​Astrakhan og opførelsen af ​​kanalen ville give osmannerne en betydelig fordel i osmannernes konflikt med det persiske [[Safavideriget|Safaviderige]], som osmannere også lå i konflikt med.
 
== Osmannisk felttog til Astrakhan ==
[[Fil:Astrakhan Khanate map.svg|thumb|Astrakhan-khanatet med byen Xacitarxan (Astrakhan) markeret ]]
Efter at have samlet en hær på 20.000 osmannere, 50.000 [[Tatarer (tyrkisk folk)|tatarer]] og 30.000 arbejdere, der skulle bygge kanalen, iværksatte den osmanniske hærfører Kasim den 31. maj 1569 felttoget mod Astrakhan.{{sfn|Martin|1996|p=356-357}} Samtidig med, at Astrakhan blev belejret iværksatte den osmannisk flåde en belejring af [[Azov]], ligesom arbejdet med udgravning af kanalen fra [[Volga]] til [[Don]] gik i gang. Det viste sig imidlertid hurtigt, at det ikke var realistisk at udgrave den planlagte kanal, ligesom der opstod problemer med at betale arbejderne, der blev utilfredse med sitautionen; en utilfredshed, der spredte sig til de osmanniske tropper. [[Janitsharer]]ne ville ikke tilbringe vinteren i Astrakhan og gjorde oprør. Besværlighederne førte til at Kasim Pasha standsede gravearbejderne efter godkendelse fra sultanen og storvisiren.