Kosovo: Forskelle mellem versioner

Hvordan forholdet og fordelingen var mellem serbere og albanere i [[middelalderen]] er vanskeligt at sige, men det er sandsynligt at der skete en betydelig forskydning mod flere albanere i slutningen af 1600-tallet, hvor mange serbere flygtede til [[Østrig-Ungarn]] som følge af en mislykket østrigsk-ungarsk invasion og den efterfølgende retræte mod nord.

 

[[Fil:Kosovo02.png|thumb|left]]

Det albanske tilstedevær i Kosovo voksede gennem starten af 1800-tallet, blandt andet fordi man ønskede muslimske indbyggere til at bosætte sig i området for at sikre sig en større andel af sultan-tro i befolkningen. Disse blev især hentet fra det nordlige Albanien, hvor en størstedelen af befolkningen i 1700-tallet var konverteret til islam. Den dag i dag er der en nær sammenhæng mellem de gegisk-albanske dialekter i Nordalbanien og Kosovo. Ikke desto mindre bemærkede den østrigske forsker Joseph Müller i 1834, at befolkningen i Metohija i den østlige del af området overvejende havde en slavisk karakter, og særligt fremtrædende var det serbiske tilstedevær i byerne.