Den ortodokse kirke i Grækenland: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Epanastasi.jpg|thumb|[[Theodoros Vryzakis]] (oliemaleri, 1852, [[Benakimuseet]], Athen) illustrerer Biskop [[Germanos af Patras|Germanos]] fra den gamle by [[Patras]] velsigne det græske flag ved klosteret [[Agia Lavra]] ved udbruddet af opstanden mod osmannerne den 25. marts 1821.]]

[[File:Archbishop Ieronymos II of Athens.jpg|thumb|Ærkebiskop af Athen]]

Den første nation, stat og kirke, der fik selvstændighed fra [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]], var et område, der udgør en mindre del af det, som i dag kendes som Grækenland. De græsktalende provinser var en del osmanniske kerneland, men i romantikkens tidlige begyndelse i der 19. århundrede begundte en [[Den græske uafhængighedskrig|græsk selvstændighedsbevægelse]] at brede sig. Βevægelsen var hjulpet på nej af de [[Den russisk–tyrkiske krig (1828-1829)|osmannisk-russiske krige]], hvor forskelige russiske kejsere appellerede til, at de græske ortodokse skulle gøre oprør og blive en selvstændig nation. Den græske selvstændighedskrig begyndte med et græsk oprør i 1821, hvorefter otte års krig mod osmannerne og interne militære sammenstød mellem forskellige græske fraktioner fulgte. Krigen vendte endelig til græsk fordel, da de tre stormagter, England, Frankrig og [[Det Russiske Kejserrige|Rusland]] intervenerede på græsk side og nedkæmpede den osmanniske flåde. I 1830 blev Grækenland anerkendt som en selvstændig stat af stormagterne, og der [[Konstantinopeltraktaten|blev indgået fred med osmannerne]].