Stuart O'Grady: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{Paris-Roubaix vinder}}
m linkfix
Linje 16:
| proår = 1995-2003<br />2004-2005<br />2006-2010<br />2011-2011<br />2012-2013
| prohold = {{ct|C.A|1995}}<br />{{ct|COF|2004}}<br />{{ct|SAX|2006}}<br />{{ct|LEO|2011}}<br />{{ct|OGE|2012a}}
| storesejre = Tour de France, 2 etaper<br />[[Paris-Roubaix]] ([[Paris-Roubaix 2007|2007]])<br />HEW Cyclassics (2004)<br />OlympicOL, Madisonparløb Champion(s.m. G. [Brown](, 2004)<br />World TeamVM Pursuiti Championholdforfølgelsesløb (1997)
}}
 
'''Stuart O'Grady''' [[Order of Australia|OAM]] (født [[6. august]] [[1973]]), med tilnavnet ''Stuey'' er en [[Australien|australsk]] tidligere professionel [[cykelrytter]], der indledte sin karriere som banerytter. Hans mest prominente sejre var, da han og [[Graeme Brown]] vandt en guldmedalje i [[Cykling under sommer-OL 2004 - Madisonparløb|madisonparløb]] ved de [[Sommer-OL 2004|olympiske lege i 2004]], og da han vandt [[Paris-Roubaix]] i [[Paris-Roubaix 2007|2007]]
 
O'Grady deltog i [[Tour de France]] fra 1998 til han indstillede sin karriere, og han var med i kapløbet om den prestigefyldte [[grønne pointtrøje]] ved flere lejligheder, idet han sluttede som toer både i [[Tour de France 1998|1998]], [[Tour de France 1999|1999]], [[Tour de France 2001|2001]] og [[Tour de France 2005|2005]]. Han har også kørt i løbet [[gule førertrøje]] i 1998- og 2001-udgaverne af turen. Han kørte sidst for {{ct|OGE}} i [[UCI ProTour]]-landevejsløbene, og han afsluttede sin karriere i juli 2013.<ref>{{kilde | url = https://www.theroar.com.au/2014/02/27/stuart-ogrady-once-is-enough/ | titel = Stuart O'Grady: Once is enough | dato = {{dato|26-2-2014}} | udgiver = theroar.com.au | fornavn = John | efternavn = Thompson-Mills | hentet = {{dato|16-4-2021}} }}</ref>
Linje 33:
I 2001 blev han diagnosticeret med en blokeret [[arterie]], efter at tidlige tests viste, at hans højre ben producerede mere kraft end hans venstre. Efter en operation i april [[2002]], kom han i et genoptræningsprogram for at kunne komme tilbage i løbsform til sommeren, og O'Grady kom igen på vejene under [[Tour de France 2002]]. I [[Tour de France 2003]] og 2004 blev han overskygget i pointkonkurrencen af hans australske landsmænd [[Baden Cooke]] (2003) og [[Robbie McEwen]] (2004). O'Grady fik dog stadig hevet sin anden Tour de France-etapesejr hjem i 2004.
 
I 2004 flyttede O'Grady til [[Cofidis (cykelhold)|Cofidis]] med den intention at koncentrere sig om [[forårsklassiker]]ere såsom [[Paris-Roubaix]] og [[Flandern Rundt]]. Efter en katastrofenær start på sæsonen fyldt med skader og [[doping]]-anklager mod hans hold, gjorde han comeback ved at vinde to etaper og pointkonkurrencen i [[Dauphiné Libéré]]. Han fortsatte med en etape i [[Tour de France 2004]], hvor han også kørte i den grønne trøje et par dage. Han rundede sin sæson af ved at vinde [[UCI Landevejsverdensmesterskab]]sløbet [[HEW Cyclassics]]. Han toppede sin liste over sejre med en olympisk guldmedalje i [[guldparløb]][[medalje]] i ''Madison cycling'' med [[Graeme Brown]].
 
I [[Tour de France 2005]] blev O'Grady nr. to i konkurrencen om den grønne pointtrøje, kun overgået af [[Thor Hushovd]] fra [[Norge]], og tæt forfulgt af [[Robbie McEwen]] på tredjepladsen. Senere underskrev han en et-årig kontrakt med [[Bjarne Riis]]' [[Team CSC]] i 2006, men hans 2006-sæson blev plaget af skader, blandt andet flere brækkede ribben i et løb tidligt på sæsonen i [[Italien]], og en skadet ryghvirvel i Tour de France. O'Grady fortsatte touren trods den betragtelige smerte, og blev nummer tre i sprinten om sejren på den sidste etape.
Linje 51:
Ved [[Sommer-OL 2000|OL 2000]] i [[Sydney]] stillede O'Grady op i landevejsløbet og på bane i pointløbet. I pointløbet opnåede O'Grady det højeste pointtal, 26, men han kom med i udbrud, hvor nogle af konkurrenterne tog en omgang. Spanieren [[Joan Llaneras]] tog yderligere en omgang og vandt guld, mens O'Grady endte på tiendepladsen.<ref>{{kilde | url = http://www.olympedia.org/results/154924 | titel = Points Race, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-4-2021}} }}</ref> I landevejsløbet kom han aldrig til at spille nogen rolle og kom i mål på 76. pladsen.<ref name=oly>{{kilde | url = http://www.olympedia.org/athletes/15926 | titel = Stuart O'Grady | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-4-2021}} }}</ref>
 
I [[Sommer-OL 2004|2004]] i [[Athen]] stillede han igen op i landevejsløbet, hvor han endte som nummer 30.<ref name=oly /> På bane stillede han op i [[madison (cykelsport)|madison-disciplinen]] (parløb i stil med [[seksdagesløb]]) sammen med [[Graeme Brown]]. Australierne vandt kun én af de indlagte spurter, men samlede point nok ind til at vinde en sikker sejr med 22 point, mens schweizerne [[Franco Marvulli]] og [[Bruno Risi]] på andenpladsen fik 15 point og briterne [[Rob Hayles]] og [[Bradley Wiggins]] på tredjepladsen fik 12 point.<ref>{{kilde | url = http://www.olympedia.org/results/155124 | titel = Madison, Men | udgiver = olympedia.org | hentet = {{dato|15-4-2021}} }}</ref>
 
O'Grady deltog også i landevejsløbet ved [[Sommer-OL 2008|OL 2008]] i [[Beijing]], men han udgik i lighed med mange andre af løbet undervejs. Hans sidste OL var i [[Sommer-OL 2012|2012]] i [[London]], hvor han igen deltog i landevejsløbet, og han blev her nummer seks.<ref name=oly />