Ararat (provins): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 31 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
PHE77 (diskussion | bidrag) retter wikilink, småret |
||
Linje 11:
|korttekst = Ararats placering i Armenien
|coordinates ={{coord wd}} }}
'''Ararat''' ([[Armensk (sprog)|armensk]]: Արարատի մարզ; [[Det internationale fonetiske alfabet|IPA]]: ɑɾɑˈɾɑt; {{Audio|Hye-Ararat.ogg|udtale}}) er en af Armeniens ti provinser med administration i byen [[Artasjat]]. Provinsen har et [[areal]] på 2.096 [[Kvadratkilometer|km²]]. I [[2002]] havde Ararat 252.665 indbyggere.
Provinsen er opkaldt efter det bibelske [[Ararats bjerg]]. Den grænser til [[Tyrkiet]] i vest og [[Nakhitjevan|Nakhitsjevan]], [[Aserbajdsjan]]s autonome provins, i syd. Ararat omslutter den Aserbajdsjanske [[Enklave og eksklave|eksklave]] [[Karki]], som har været under armensk kontrol siden den blev overtaget under [[Nagorno-Karabakh-krigen]] i maj 1992
To af Armeniens tidligere hovedstæder befinder sig i nutidens Ararat: [[Artaksata]] og [[Dvin]]. Provinsen er også hjemsted til [[Khor Virap]], klosteret hvor [[Gregor Lysbringeren]] var fængslet i 13 år. Det er også det punkt i Armenien, som er nærmest Araratbjerget
== Etymologi ==
Ararat-provinsen er opkaldt efter den historiske provins ''Ajrarat'' i [[Armeniens historie#Kongedømmet Armenien|Kongeriget Armenien]]. Dette var en af 15 provinser i kongedømmet
Selv ordet ''ararat'' (armensk: Արարատ) kommer fra det [[Hebraisk (sprog)|hebraiske]] navn på kongedømmet [[Urartu]].<ref name="JVLib">{{Cite web|title=Ararat|url=https://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/judaica/ejud_0002_0002_0_01234.html|access-date=2016-11-14|language=engelsk}}</ref>
Linje 38:
Ararat var et af de tidligste steder i det armenske højland som blev befolket af mennesker. [[Artashat]] er en af de ældste byer i Armenien, og fungerede som hovedstaden i det armenske kongedømme under Artaksid-dynastiet. Den var da kendt som ''Vostan Hajots'', da den blev grundlagt i starten af 176 f.Kr.<ref name=":0">{{Cite web|url=http://www.armane.am/tours-to-armenia-archeological-tour/_en|title=Travel to Armenia. Armenian travel agency in Yerevan - ARMANE|access-date=2016-11-14|archive-date=14. november 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161114235056/http://www.armane.am/tours-to-armenia-archeological-tour/_en|url-status=yes}}</ref> Dvin, en anden by i Ararat, blev grundlagt i det fjerde århundrede f.Kr.<ref>{{Cite web|url=http://asbarez.com/115969/dvin-excavations-yield-more-ancient-artifacts/|title=Dvin Excavations Yield More Ancient Artifacts {{!}} Asbarez.com|access-date=2016-11-14}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://travelarmenia.org/tag/dvin/|title=Dvin {{!}} Aventura|access-date=2016-11-14}}</ref>
Efter at det armenske kongedømme ophørte i 428, blev regionen en del af [[Sassaniderne|Sasanideriket]].<ref>{{Cite web|url=http://www.iranicaonline.org/articles/armenia-ii|title=ARMENIA AND IRAN ii. The pre-Islamic period – Encyclopaedia Iranica|access-date=2016-11-14|last=electricpulp.com}}</ref> I midten af det syvende århundrede blev regionen igen overtaget af [[Rashidun-kalifatet]].<ref>{{Cite web|url=http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Gazetteer/Places/Asia/Armenia/_Texts/KURARM/23*.html|title=History of Armenia by Vahan Kurkjian • Chapter 23|access-date=2016-11-14}}</ref> I 775 gjorde de armenske prinser i regionen
Mod slutningen af det niende århundrede blev området uafhængigt igen, styret af bagratidene en del af Armenien.<ref>{{Cite web|url=http://www.armenian-history.com/Nyuter/HISTORY/middle%20ages/bagratuny_kingdom_(bagratuny_dinasty).htm|title=Armenia during 9th-11th centuries The Bagratid Dynasty|access-date=2016-11-14}}</ref> Mellem det ellevte og 15 . århundrede blev regionen invaderet af [[Seldsjukker|seldsjukkene]], [[De mongolske invasioner|mongolerne]], Ag Qoyunlu og [[Kara Koyunlu]].<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.no/books?id=A6yYWC2QtZUC&pg=PA30&lpg=PA30&dq=armenia+11th+15+century&source=bl&ots=eAd6raTOfp&sig=h5KjyG4xtEXscNR4c63gxRH_ZX4&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwj8pK_Yz6jQAhWD_iwKHei9ArkQ6AEIQDAH#v=onepage&q=armenia%2011th%2015%20century&f=false|titel=Georgia, Armenia & Azerbaijan. Ediz. Inglese|efternavn=Noble|fornavn=John|efternavn2=Kohn|fornavn2=Michael|dato=2008-01-01|udgiver=Lonely Planet|isbn=9781741044775|sprog=en}}</ref> I starten af det 16 . århundrede blev området overtaget af [[Safavideriget|Safavidene]], som var et persisk dynasti.<ref>{{Cite web|url=http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Gazetteer/Places/Asia/Armenia/_Texts/KURARM/16*.html|title=History of Armenia by Vahan Kurkjian • Chapter 16|access-date=2016-11-14}}</ref> Under den første halvdel af det 18. århundrede blev regionen en del af Erivan-khanatet, som igen var styret af Afsharid-dynastiet. Senere blev det styret af Qajar-dynastiet. Området forblev under persisk styre indtil det blev taget over af [[Det Russiske Kejserrige|det russiske imperium]] i 1828.<ref>{{Kilde bog|url=https://books.google.nl/books?id=KTq2BQAAQBAJ&pg=PA728&dq=russo+persian+war+1804-1813&hl=nl&sa=X&ei=QnOXVJXpCcz7UPevhPAK&ved=0CCcQ6AEwAQ#v=onepage&q=russo%20persian%20war%201804-1813&f=false|titel=Russia at War: From the Mongol Conquest to Afghanistan, Chechnya, and Beyond [2 volumes]|efternavn=Dowling|fornavn=Timothy C.|dato=2014-12-02|udgiver=ABC-CLIO|isbn=9781598849486|sprog=en}}</ref> Efter at det russiske imperium kollapsede, og flere succesfulde slag mod tyrkerne i [[Sardarabad]], [[Abaran]], og [[Gharakilisa]], blev Armenien uafhængigt, da som [[Den demokratiske republik Armenien]], i maj 1918.<ref>{{Cite web|url=http://www.armenian-history.com/Nyuter/HISTORY/ARMENIA20/20th_century.htm|title=History of The First Republic of Armenia|access-date=2016-11-14}}</ref>
Efter to korte år med uafhængighed, blev Armenien en del af [[Sovjetunionen]] i december 1920 . Fra 1930 til 1995 var Ararat opsplittet i tre [[rajon]]<nowiki/>er inden [[
== Demografi ==
Ifølge den officielle folketælling i 2011 havde provinsen en befolkning på 260.367 (74.103 mænd og 133.146 kvinder), som er omkring 8,6 % af Armeniens befolkning. Bybefolkningen i provinsen er på 74.103, mens resten af befolkningen i provinsen, 186.264 mennesker, bor på landet. Den største by i provinsen er [[Artashat]], som har en befolkning på 22.269
== Økonomi ==
[[Fil:Artashat_Apricot_Garden3.jpg|thumb|Abrikosgård i Artashat.]]
[[Fil:2014_Prowincja_Ararat,_Chor_Wirap_(01).jpg|thumb|Vingård nær Khor Virap.]]
Siden Ararat befinder sig i det armenske højland, bidrager provinsen med 15 % af den landbrugsproduktionen i Armenien.<ref>{{Cite web|url=http://www.armstat.am/file/RegStat/marz/MARZ_03.pdf|title=ՀՀ ԱՐԱՐԱՏԻ ՄԱՐԶ|access-date=2016-11-14|format=PDF|language=armensk}}</ref> Omkring 75 % (1.567 km²) af provinsens område er dyrkbar mark, og omkring 17,23 % af dette (270 km²) er pløjet.<ref>{{Cite web|url=http://r2e2.am/region/%D5%A1%D6%80%D5%A1%D6%80%D5%A1%D5%BF/|title=ՀՀ Արարատի մարզ {{!}} R2e2|access-date=2016-11-14}}</ref> Ararat er Armeniens mest frugtbare provins.<ref name=":1">{{Cite web|url=http://agbu.org/news-item/ararat-province-slow-progress-in-the-nations-bread-basket/|title=ARARAT PROVINCE: SLOW PROGRESS IN THE NATION’S BREAD BASKET|access-date=2016-11-14|language=en-US}}</ref> Den producerer druer, æbler, ferskner, samt pærer, meloner og auberginer i noget mindre omfang.
| |||