Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
mNo edit summary
Linje 1:
{{kilder|dato=oktober 2019}}
'''Tamilsagen''' er en sag om ulovlig behanding af ansøgninger om [[familiesammenføring]]. Fra september 1987 til januar 1989 blev ansøgninger om familiesammenføring fra [[tamil]]ske [[flygtning]]e fra det [[borgerkrig]]shærgede [[Sri Lanka]] sat i bero i strid med [[udlændingeloven]]. Sagen fik [[Regeringen Poul Schlüter IV|VK-regeringen]] til at træde tilbage, efter at [[højesteret]]sdommer [[Mogens Hornslet]] i januar 1993 fremlagde sin [[Tamilrapporten|undersøgelsesrapport]] om forløbet. I en efterfølgende [[rigsretten|rigsretssag]] blev daværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn-Hansen]] dømt for overtrædelse af [[ministeransvarlighedsloven]].
 
== Sagens baggrund ==
I 1986 sendte en borgerkrig i Sri Lanka omkring 3.000 tamiler på flugt til Danmark, hvor de fik midlertidig opholdstilladelse.<ref name=":0">Søren Hein Rasmussen. "[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tamilsagen-1986-1995/ Tamilsagen 1986-1995]". Danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet)</ref><ref>David Rehling (26. februar 2011). "[https://www.information.dk/moti/2011/02/tamilsagen-spoegelse-liv Tamilsagen - et spøgelse med liv i]". Information</ref> Tamilsagen begyndte året efter, da justitsminister Erik Ninn-Hansen på et ministermøde i Statsministeriet meddelte, at familiesammenføringssager med tamilske flygtninge ville blive sat i bero, fordi der var indgået en fredsaftale i Sri Lanka.<ref name=":1">Anne Lea Landsted (10. januar 2018). "[https://www.altinget.dk/artikel/dengang-en-bunke-syltede-sager-vaeltede-en-hel-regering Tamilsagen genfortalt: Dengang en bunke syltede sager væltede en hel regering]". Altinget.dk</ref>
Sagen begyndte i 1987, da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.
 
Sagen begyndte i 1987, da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. [[repatriering]], som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af [[retskrav]]et om familiesammenføring.
 
Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i [[Direktoratet for Udlændinge]] – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i [[1989]].
Line 16 ⟶ 18:
 
* [[Folketingets ombudsmand]] afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
* Folketinget behandlede 25. april 1989 et forslag fra Socialdemokratiet og SF om at nedsætte en kommissionsdomstol til at undersøge sagen, hvilket afvistes. Statsminister Poul Schlüter afsluttede sin tale med ordene: ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”.<ref name=":1" />
* Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
* I [[Alex Frank Larsen]]s tv-dokumentar ''Blodets bånd'' sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.<ref>{{Cite news
| author = [[Alex Frank Larsen]]
Line 27 ⟶ 29:
* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.<ref name=":0" /> Rapporten slog blandt andet fast, at Erik Ninn-Hansen havde handlet ulovligt og havde gjort det bevidst.<ref name=":0" /> Samme dag kl. 18 meddelte Poul Schlüter, at regeringen går af. Han udskrev dog ikke [[folketingsvalg|nyvalg]].
* 25. januar 1993 kunne [[Poul Nyrup Rasmussen]] danne en [[Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I|socialdemokratisk ledet regering]]. Justitsministeriet blev her frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
 
== Rigsretssag ==
11. juni 1993 vedtog et flertal i [[Folketinget]] at rejse tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven.<ref name=":0" /> [[Socialdemokratiet]], [[Socialistisk Folkeparti]], Centrum-Demokraterne, [[Radikale Venstre|Det Radikale Venstre]] og [[Hans-Pavia Rosing]] ([[Siumut]]) stemte for forslaget, [[Fremskridtspartiet]] stemte imod, mens følgende partier var delt i spørgsmålet: Det Konservative Folkeparti (7 medlemmer stemte for, 20 imod), [[Venstre]] (8 for, 17 imod) og [[Kristeligt Folkeparti]] (1 for, 1 imod).<ref>{{cite web |url=https://www.folketingstidende.dk/samling/19921/beslutningsforslag/B100/19921_B100_BEH2_M88_referat.pdf#page=4 |title=Folketingstidende 1992/93, sp. 10864.}}</ref> Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, senest i [[1910]].
 
Den 22. juni [[1995]] blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarslovens § 5, stk. 1:<ref>{{cite web
Line 41 ⟶ 43:
:''En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.''
 
Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders fængsel. Dommen blev gjort betinget med 1 års prøvetid med henvisning til Ninn-Hansens personlige forhold, navnlig hans alderhelbredstilstand og helbredstilstandalder - Ninn-Hansen var 73 år, da dommen faldt.<ref name=":1" /> Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af [[Hæftestraf|hæfte]] i 15 dage.
 
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>