Tysk idealisme: Forskelle mellem versioner

'''Tysk idealisme''' er en betegnelse for en udvikling inden for [[filosofi]]en i slutningen af [[1700-tallet]] og begyndelsen af [[1800-tallet]] med rødder i dele af [[Immanuel Kant|Immanuel Kants]] filosofi, og med filosofferne [[Johann Gottlieb Fichte|Fichte]], [[Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling|Schelling]] og [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel|Hegel]]<ref>Huggler, Jørgen (1999). Hegels skeptiske vej til den absolutte viden. En analyse af Phänomenologie des Geistes. (1 udg.) Museum Tusculanum.</ref> som hovedrepræsentanter for retningen. Bevægelsen er på ingen måde en [[Homogenitet|homogen]] retning, men har stærke fællestræk.

Med udgangspunkt i Immanuel Kants [[metafysik]] og praktiske fornuft <!-- ? --> udformede Hegel (og sandsynligvis også [[Friedrich Hölderlin|Hölderlin]]) et udkast til et program for [[idealisme]]n og [[etik]]ken, ''Das älteste Systemprogramm des deutschen Idealismus'' ("Det ældste systemprogram for den tyske idealisme", [[1796]]/97).