Nykonservatisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Steffenm (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 9:
''' Kritik af det moderne samfund'''
Leo Strauss var en stor kritiker af moderniteten, som han mente
''' Oldgrækernes og religionens værdier'''
Linje 16:
[[Religion]] er også vigtig hvis samfundets forfald skal stoppes. Gud er vigtig, fordi religion ikke kan relativeres. Religion ses som den lim, der binder samfundet sammen.
Strauss’ opfattelse af [[demokrati]]et tager igen udgangspunkt i oldgrækernes opfattelser. Det er vigtigt, at det er de bedste, mest erfarende og klogeste der træffer beslutningerne - [[meritokrati]]. Det vigtigste er altså ikke deltagelse fra folket, men derimod rigtigheden af beslutningerne, der bliver taget. Denne åndsaristokratisme medførere et elitært samfund, hvor en elite tager beslutninger ud fra en forpligtelse overfor fællesskabet og det fælles bedste. Denne elite bør bekæmpe demokratiets fjender som [[fascisme|fascister]] eller [[fundamentalisme|islamiske fundamentalister]].
Problemet ved det liberale lighedsdemokrati er, at der er for meget egoisme; der bliver simpelthen ikke tænkt på det fælles bedste.
For at Strauss’ demokrati kan gennemføres er det vigtigt at borgerne udviser ”samfundssind”. Derfor skal man i uddannelsessystemet
== [[Allan Bloom]] ==
Linje 25:
Manglen på det nære familieliv i det moderne samfundet er et stort problem, når man skal prøve at bevare den kulturelle bagage. Det er familiens opgave at frembringe civiliserede mennesker. Familierne er nu snarere en transithal, hvor man spiser og sover sammen. Dette sammen med skilsmisseprocenterne er en af de store grunde til samfundets forfald. Der mangler et af de vigtigste fællesskaber, nemlig familien! Endnu en faktor i den øgede individualisme.
Bloom kalder [[feminisme]]n for et moderne og umuligt projekt. Før havde et barn en persons fulde opmærksomhed i det moderen var hjemmegående, og faderen arbejdede. I det moderne samfund er skellene blevet udvisket, derfor får barnet to halve opmærksomheder. Spørgsmålet er så, om to halve er ligeså gode som en hel. Bloom
''' Kristendommens forfald'''
Linje 36:
Efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] fik de nykonservative lov til at sætte dagsorden i den amerikanske regering. En forståelse af nykonservatisme gør en forståelse af [[USA]]'s udenrigspolitik nemmere. I den nykonservative ideologi og Strauss’ og Blooms tanker er, der en klar retfærdiggørelse af krig:
Strauss påpeger, at hvis de vestlige demokratier skal bevares, må hele verden gøres demokratisk.
Strauss mener, at det gode regime og den gode stat har ret til at afsige værdidomme, og ret og pligt til at forsvare sig i mod og ''bekæmpe de dårlige regimer''.
Ifølge de nykonservative er det altså vigtigt, at USA engagerer sig aktivt i verden. USA's enorme militære magt skal bruges til at opretholde en verdensorden. USA bør lede et ”moralsk korstog”, da det i kristendommen er vigtig at bekymre sig om andre end sig selv, sin næste. Verden ses som en kamp imellem det gode og onde.
|