Fugleskydning: Forskelle mellem versioner

Ved '''fugleskydning''' er der ikke tale om [[jagt]] på flyvende vildt, men derimod om en gammel traditionspræget [[idræt]], hvor der skydes til udskåren [[fugl]] af [[Pile-slægten|piletræ]], som er beslået med diverse [[jern]]beslag. Beslagene skal nedskydes i en bestemt rækkefølge, og hver nedskydning udløser en gevinst til skytten. Den der skyder den sidste plade ned (brystpladen) bliver [[fuglekonge (titel)|fuglekonge]].

Skydningen foregår ikke frit ståendefritstående, men fra en [[skydebuk]], hvor skytterne efter den rækkefølge mande har tilmeldt sig, bringer deres [[gevær]] i fast anlæg og skyder til det beslag, man er nået til på fuglen.

Over halvdelen af beslagene er påsat, så de kan falde for et enkelt velrettet skud. Til gengæld er nogle af dem meget små eller smalle og horisontale, så man skal være temmelig omhyggelig med sigtningsigte og aftræk.

Resten af beslagene er kraftigere plader, der ikke er vanskelige at ramme, men som kan sidde særdeles godt fast, så der skal mange skud til før de falder ned. Her gælder det om at være heldig at komme til bukken, når pladen er blevet løsnet af de foregående skytter, men også her spiller dygtighed ind; den erfarne skytte vil vide, hvor på pladen han skal placere sit skud for, at den med størst sandsynlighed falder ned.

Det tager normalt 4-5 timer, inden den sidste plade er skudt ned, såog størstedelen af tiden ved en fugleskydning går med hyggeligt samvær og andre aktiviteter, f.eks. serieskydninger, hvor der også er præmier.

Fugleskydning blev formodentlig opfundet i [[Frankrig]] i [[1200-tallet]] og bredte sig herfra til [[Tyskland]] og [[Nederlandene]]. Dengang kaldte man denne idræt for papegøjeskydning (heraf udtrykket: ''at have skudt papegøjen'' = været heldig) og våbnene var [[bue (våben)|bue]] eller [[armbrøst]]. [[Pil (våben)|Pilene]] eller boltene var stumpe uden spids. Allerede i [[1300-tallet]] nårnåede papegøjeskydningen til [[Danmark]]. I [[1500-tallet]] bliverblev [[ildvåben]] mere almindelige ved disse skydninger.

Fra første færd var fugleskydningselskaberne organiseret som [[Lav (organisation)|lav]], der skulle tjene til at fremme [[forsvarsvilje]]n og evnen hos [[borger]]ne i datidensde frie [[købstad|købstæder]], men efterhånden mistede de deres [[militær]]e betydning og blev i højere grad selskabelige foreninger for byernes bedre borgerskab.

I Danmark ervar fugleskydningen på retur i [[1700-tallet]] og første halvdel af [[1800-tallet]], men med [[skyttesagen]]s opkomst midt i midten af 1800-tallet blomstrer [[skytteforening]]er op overalt også i de små landsogne, og mange af disse begynder at afholde årlige fugleskydninger.

[[Herlufsholm]] Kostskole ved [[Næstved]] ([[Sydsjælland]]) afholder årligt denne mere end 200 år gamle tradition. Fugleskydningen finder sted en af de første lørdage efter skolestart, altså i august måned.

Arrangementet begynder med en procession. Selve fugleskydningen foregår ved, at eleverne på skift med en bue affyrersender en pil mod en træfugl. Der er to fugle; "Lille fugl" og "Store fugl" for hhv. 6.-10. klasse og 1.-3.g. Fuglen nedskydes i flere dele, den består blandt andet af krone, højre og venstre vinge, hoved, krop m.m., de enkelte dele udløser hver deres præmie. Hele fuglen er som regel skudt ned sidst på eftermiddagen.

Den, der skyder den sidste del ned, udnævnes til årets [[Fuglekonge (titel)|Fuglekonge]]. Straks efter at delen falder ned skal vedkommende forsøge at flygte, mens en hel mængde af elever jagter personenfuglekongen for derefter at smide den nye Fuglekonge i [[Susåen]].