Tronprætendent: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Prætendenter til den danske trone: Dorothea af Danmark |
|||
Linje 9:
* [[Gudurm]]: Gudurm var en nevø af [[Horik 1.]], som var blevet landsforvist. Da Horik omkring 850 havde set sig nødsaget til at dele kongemagten med to andre nevøer, mente Gudurm også, at han måtte være berettiget til en kongetitel i Danmark, hvorfor han i 854 vendte hjem til Danmark. Horik afslog dog Gudurms ønske, og det kom til et stort slag, der varede i tre dage, mellem Gudurms styrker på den ene side og kong Horik og hans to medkonger på den anden side. Gudurm og alle de tre konger mistede livet i dette slag og i stedet blev [[Horik 2.]] ny konge af Danmark.
* {{illsup|en|Godfred Haraldsen|Godfrid Haraldsson}}, ældste søn af [[Harald Klak]], og hans fætter {{illsup|en|Rørek af Dorestad|Rorik of Dorestad}} mente i 855, at de, efter tronskiftet i 854, var berettiget til del i magten i Danmark. Det kom til et slag, som Godfred og Rørek tabte, og de forlod Danmark igen med uforrettet sag. I 857 vendte Rørek dog tilbage til Danmark, og havde held med, for en kort tid, at gennemtvinge overfor [[Horik 2.]] at få tildelt en del af [[Sydslesvig]] som len.
* [[Svend Estridsen]]: Svend var søn af [[Svend Tveskæg]]s datter [[Estrid Svendsdatter|Estrid]], og da alle sønner af Svend Tveskægs søn [[Knud den Hellige]] var død (den sidste, [[Hardeknud]], døde i [[1042]]), gjorde Svend Estridsen krav på tronen. Den norske konge, [[Magnus den Gode]], vandt dog magtkampen og indsatte Svend som jarl i Danmark. To år senere i 1044 erklærede Svend sig dog som [[Kongerækken|konge af Danmark]], men han blev slået i et slag af Magnus, og måtte derefter for en tid søge tilflugt i Sverige. På sit dødsleje i [[1047]] overdrog Magnus den danske trone til Svend, der dermed nåede sit mål.
| |||